Oddershede: Få nu styr på hvad ”fri forskning” er

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Er den forskning, der ikke er fri, ufri og tvungen? Har fri forskning en særlig kvalitet? Er fri forskning bedre end anden forskning? Og er fri forskning særlig excellent?

Disse spørgsmål rejser sig, når talen falder på det, vi i Danmark kalder ’fri forskning’.

Jeg mener, at man kan svare nej til alle fire spørgsmål.

Begrebet ’fri forskning’ har en tendens til at aflede flere spørgsmål, end det giver klarhed. Så hvorfor i alverden har vi i Danmark siden 2004 anvendt betegnelsen ’fri forskning’ som en betegnelse for en særlig type forskning?

”Fri” kommer af systemtankegang
Peter Munk Christiansen har i sit indlæg ’Faldende midler til fri forskning er uambitiøst’ fra 13. november 2018 bidraget med en del af forklaringen.

Vi må have en klar, tydelig og kommunikerbar beskrivelse af indholdet, så politikerne og skatteyderne ved, hvad forskellen er mellem de forskellige råd og fonde med forskellige navne – og at denne forskel ikke alene består i en forskel i virkemidler.

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Han begrunder betegnelsen ’fri’, som noget, der er vokset ud af en systemtankegang, hvor et strategisk forskningsråd og et frit forskningsråd skulle løse hver deres opgaver. 

Det er helt rigtigt. I 2004 blev seks statslige forskningsråd, der tidligere varetog såvel støtte til forskernes egne idéer og støtte til den forskning, som samfundet prioriterede (den strategiske forskning), omdannet til et ’bottom-up’ forskningsråd, der alene skulle give penge til forskernes egne idéer og et ’top-down’ forskningsråd, der skulle varetage udmøntningen af de forskningsmidler, som Folketinget besluttede på de årlige finanslove.

Bottom-up og top-down blev oversat til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

Så funktionelt betød ’fri’ blot bottom-up – altså forskernes egne idéer. Og funktionelt betød ’strategisk’, at det var midler til forskning, som Folketinget havde truffet beslutning om på de årlige finanslove.

Fri og strategisk har ændret karakter
Efterfølgende er der opstået en række nye fortolkninger af, hvad henholdsvis ’fri’ og ’strategisk’ forskning er og bør være. Fra at de to begreber alene relaterede sig til finansierings- og opgavestrømme for to forskningsråd, har de to begreber ændret karakter og bliver i dag anvendt som selvstændige karakteristika for typer af forskning.

Og med rette kan man sige, at begreberne er blevet tiltagende forvirrende.

For det første er ansvaret for og finansiering af forskning baseret på forskernes egne idéer ikke noget, der kun udføres af Danmarks Frie Forskningsfond.

Denne type forskning findes også i virkemidlerne hos Danmarks Grundforskningsfond og i det omfang, universiteternes basismidler til forskning anvendes til forskningsaktiviteter, er det også langt hen ad vejen ’fri’ forskning, altså forskerinitieret forskning.

Og for at bidrage yderligere til forvirringen er der private forskningsfinansierende fonde, der yder støtte til forskning baseret på samme principper som ’fri’ forskning. Det har eksempelvis været kendetegnende for Carlsbergfondet.

For det andet kan begrebet ’fri forskning’ ikke afgrænses i en forskningstypologi. Internationalt anvender man begreber som ’basic research’ og ’applied research’. Hverken ’fri’ eller ’strategisk’ passer til disse afgrænsninger.

I international sammenhæng er der ikke tradition for at anvende begrebet ’independent’ research, som ’fri’ forskning bliver oversat med.

Samtidig er fri forskning ikke det samme som grundforskning. Det kan det være.

Men det ville være en forkert afgrænsning af selve begrebet, hvis man indsnævrede behovet for at give midler til forskernes egne idéer til kun at kunne være grundforskning.

Overskriften svarer ikke til indholdet
Forvirringen om begreberne er i særlig grad blevet aktualiseret med den nyligt indgåede aftale om den såkaldte forskningsreserve.

Igen i år blev Danmarks Frie Forskningsfond tildelt strategiske midler, altså midler til forskning inden for emner, som er udpeget politisk. Dermed kan de ikke siges at være ’frie’.

Er denne diskussion om fri forskning kun en akademisk diskussion?

Nej, det er et reelt politisk og samfundsmæssigt problem, at overskriften ikke svarer til indholdet. Den ene type forskning er ikke i sig selv bedre eller ringere end den anden.

Men begrundelserne for, hvorfor det er så vigtigt at have begge tilgange i Danmark, fortaber sig i tågerne, når såvel navn som indhold af de forskningsfinansierende organer skaber forvirring.

Vi må have en klar, tydelig og kommunikerbar beskrivelse af indholdet, så politikerne og skatteyderne ved, hvad forskellen er mellem de forskellige råd og fonde med forskellige navne – og at denne forskel ikke alene består i en forskel i virkemidler.

For det vel ikke sådan, at man lige så godt kunne lægge det alt sammen i et forskningsråd, som man for eksempel har i Norge?