RUC: Nedprioritering af fri forskning vidner om manglende ambitioner

Af Peter Kjær
Prorektor for forskningsområdet på Roskilde Universitet 

Jeg kan kun være enig med Peter Munk Christiansen, når han (i Altinget 13. november) beklager den langsigtede nedprioritering af bevillingerne til Danmarks Frie Forskningsfond.

Nedprioriteringen er, trods justeringer, udtryk for manglende ambitioner i forhold til finansiering af de forskningsideer, som udvikles af forskerne selv, og som alene bedømmes ud fra excellence-kriterier.

Investering i fri forskning er ikke en luksus, men en investering i den langsigtede udvikling af forskningsfelter og talenter samt mulige løsninger på udfordringer, som vi ikke engang er i stand til at formulere i dag.

Det giver derfor mening, at prioriteringen af den frie forskning skal have en flerårig horisont og ikke afgøres i hektiske forhandlinger om forskningsreserven hvert efterår.

Forståelse for strategisk forskning
Jeg oplever samtidig, at der på universiteterne er stor forståelse for behovet for strategisk forskning.

Investering i fri forskning er ikke en luksus, men en investering i den langsigtede udvikling af forskningsfelter og talenter samt mulige løsninger på udfordringer, som vi ikke engang er i stand til at formulere i dag. 

Peter Kjær
Prorektor for forskningsområdet på Roskilde Universitet

Der er forskere, som først og fremmest drives af en grundlæggende nysgerrighed, men der er lige så mange forskere, som motiveres af, at deres forskning bidrager til løsningen af aktuelle samfundsproblemer, i Danmark og globalt.

Der er også en forståelse for, at strategisk, løsningsorienteret forskning bygger på mere målrettede temaer og opslag med særlige krav til projekternes organisering.

Holdbare forskningsbaserede løsninger forudsætter et samspil mellem forskere, problem-ejere og de aktører, der skal realisere løsningerne.

Strategisk forskning giver paradoksal situation
Når mange forskere og andre universitetsrepræsentanter alligevel udtrykker skepsis i forhold til den strategiske forskning, er det, fordi der er gået inflation i kravene til de strategiske projekter i de seneste år.

Det handler om forventninger om innovation, erhvervsretning, kommercialisering og krav i forhold til projektstyring, tidshorisonter, økonomiske vækstmål med videre.

Meget sigende tales ikke om bevillinger, men om investeringer. Der tales om risikovillighed, men styringen opleves som markant.

Dermed havner vi i den paradoksale situation, at vi på universiteterne har store grupper af forskere, som på den ene side motiveres af de store samfundsmæssige udfordringer og søgen efter forskningsbaserede løsninger på disse – og på den anden står af i forhold til den styringsmæssige og vækstfokuserede overbygning på den strategiske forskning.

Hvis vi skal komme ud over modstillingen af fri og strategisk forskning, er det nødvendigt at gøre den strategiske forskning mere fri.