Oddershede i replik til Heine Andersen: Jeg er ikke imod fri forskning

REPLIK: Det er forkert, når professor emeritus Heine Andersen beskylder mig for at ville aflive ”fri forskning”. Der er mange muligheder for at søge finansiering til fri forskning, skriver Jens Oddershede, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Lad mig indledningsvist berolige Heine Andersen og alle læsere af hans indlæg med, at jeg hverken ønsker at afskaffe fri forskning eller har noget som helst ønske om at begrænse forskningsfriheden.

Det er begge dele noget, vi ikke kan få for meget af, hvis vi fortsat skal udvikle og forny dansk forskning.

Men hvordan i alverden Heine Andersen skulle kunne tro, at det var min holdning ud fra en læsning af mit indlæg i Altinget, ja, det forstår jeg simpelthen ikke.

Fri forskning mangler definition
Med risiko for endnu engang at blive kaldt skolemesteragtig skal jeg forsøge i al korthed at sammenfatte mit hovedsynspunkt vedrørende emnet fri forskning: Nemlig at fri forskning ikke er et veldefineret begreb, når man drøfter forskningsfinansiering, hvilket jo var emnet for artikelserien i Altinget.

Fri forskning forstås vel af de fleste som højkvalitetsforskning, som den enkelte forsker selv definerer og selv tager initiativ til. Denne forskning kan være finansieret fra mange forskellige kilder.

For eksempel fra universiteternes basismidler, midler fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), midler fra private fonde som for eksempel Carlsbergfondet etc., men forskningen kan også finansieres fra diverse strategiske puljer, hvis emnet passer med forskerens forskningsinteresse.

Midler til DFF ikke lig med fri forskning
Derfor, hvis det skulle være definitionen af fri forskning, er der jo flere måder, man kunne øge midlerne til fri forskning på, herunder – men ikke udelukkende - flere midler til DFF.

Der er måske også nogen (dog ikke mig selv), der ville mene, at strategisk forskning ikke kan være fri forskning, og hvis det nu var definitionen, så er ikke en gang alle midler til DFF til fri forskning, idet dette råd på de sidste to års finanslove har fået strategiske midler til uddeling.

Så – Heine, undskyld min skolemesterfacon – ”flere midler til fri forskning” er i hvert fald ikke det samme som flere midler Danmarks Frie Forskningsfond, og det var sådan set hovedpointen i mit indlæg. Det betyder selvsagt ikke, at jeg ikke finder fri forskning vigtig.

Kamp for forskningsfrihed ’så længe jeg trækker vejret’
Når man dertil lægger ønsket om en klar kommunikation til befolkningen og dets valgte politikere om, hvad man rent faktisk kunne finansiere, hvis man ønsker at fremme fri forskning, så er det min opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende mere veldefinerede begreber end ”fri forskning”, når man diskuterer forskningsfinansiering.

Og hvordan kommer så diskussionen om forskningsfrihed ind i denne debat? Det klarer Heine Andersen i et snuptag med sætningen: Hvis vi stedet for ”fri forskning” siger ”forskningsfrihed”.

Pludselig ønsker jeg så også at begrænse forskningsfriheden. Her er kæden ikke blot sprunget af, den er faktisk sprængt i stumper og stykker.

Lad mig dog alligevel bare for god ordens skyld slutte af med at sige, at også jeg er dedikeret fortaler for forskningsfriheden, og at jeg har kæmpet for den årevis og vil fortsætte med det så længe, jeg trækker vejret.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Lad os genrejse idéen om vidensamfundet Dansk Erhverv: Lad os genrejse idéen om vidensamfundet Næste artikel SF: Venstres angreb på den frie forskning har langtrækkende konsekvenser SF: Venstres angreb på den frie forskning har langtrækkende konsekvenser
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for regeringens dataherremænd og industriforskning..

    NewSpeak..

    Allerede her går det vist galt for Oddershedes dagsorden:
    "Fri forskning forstås vel af de fleste som højkvalitetsforskning, som den enkelte forsker selv definerer og selv tager initiativ til. Denne forskning kan være finansieret fra mange forskellige kilder."

    Det er muligt, at de fleste nu om dage definerer "højkvalitetsforskning" som "fri forskning" (eller er det bare en løs påstand?), men i mine øjne er det en form for let gennemskuelig NewSpeak.

    Hvis "højkvalitetsforskningen" i sit emnevalg og sin metode i virkeligheden via finansieringen er styret af økonomiske interesser, så er den ikke fri, uanset om den er af høj kvalitet. Den kan f.eks. i sit emnevalg være styret af medicinalindustriens interesser, som på ingen måde nødvendigvis er sammenfaldende med befolkningens og samfundets interesser. Så er den ikke fri.

    Og hvem skal være overdommer mht., om der nu faktisk er tale om højkvalitetsforskning? Ét kriterium for ægte højkvalitetsforskning er f.eks., at der er tale om uafhængige forskere, dvs. forskere som ikke via finansieringen eller på anden måde har bånd til industrien. Hvis man skærer dette kriterium væk, så indskrænker man kvalitetskravene til den såkaldte "højkvalitetsforskning" på én parameter, og der vil være flere projekter, som pludseligt kan kalde sig "højkvalitetsforskning". Men hvad det i praksis kan indebære, fremgår af denne forskningsartikel:
    https://tidsskriftet.no/2018/11/fra-andre-tidsskrifter/legemiddelindustrien-er-ofte-tungt-involvert-i-studier

    Vil de i artiklen omtalte studier, hvor industrien på forskellig vis har sat sig på projekterne, kunne opfylde Odderhedes kvalitetskriterier? Jeg gætter på "Ja" (et rent gæt) - men i mine øjne er der ikke tale om "højkvalitetsforskning", men manipuleret forskning.

    På Læger Uden Sponsor hjemmeside (www.laegerudensponsor.dk) kan man læse om masser af forskning, som påviser, at det faktisk har stor betydning for forskningens kvaliteter, om den er finansieret på den ene eller den anden måde, og om forskerne har en eller anden form for økonomiske bånd til industrien. Så det er væsentligt at holde fast i, at et vigtigt kriterium for, om der er tale om "højkvalitetsforskning", faktisk er, om der er tale om reelt "fri forskning" i betydningen fri af økonomiske interesser, eller om forskerne har en eller anden form for økonomiske interesser i at vælge bestemte emner, eller i udfaldet af forskningsprojekterne.

    Det er klart, at Oddershede, som selv har poster i Velux-fondens bestyrelse, og som er formand for DFiR, hvis øvrige rådsmedlemmer for manges vedkommende kommer fra industrien, og de øvrige fra institutioner, som desværre efterhånden er mere eller mindre afhængige af midler fra de store fonde og industrien, og som er nedsat af en regering, der som led i sin vækststrategi ser det som et af sine hovedformål at udviske skellet mellem den frie og den bestilte/finansierede forskning, selvfølgelig har en kæmpe interesse i at tale forskellen mellem ægte fri og uafhængig forskning og sponseret og industrifinansieret forskning ned under gulvtæppet. Men i mine øjne er Odderhedes forsøg på at omdefinere "fri forskning" til det mere diffuse og modellerbare "højkvalitetsforskning" ikke andet en NewSpeak, som er George Orwells "Kammerat Napoleon" værdig.

    .

  • Anmeld

    Heine Andersen · Professor emeritus

    Fri forsking og forskingsfrihed

    Jens Oddershede, tak for dit svar.
    Jeg må først pointere, at jeg ikke beskylder dig for at ville afskaffe eller begrænse hverken fri forskning eller forskningsfrihed. Det tror jeg ikke du vil. Det jeg siger, er at du er på vej til at AFLIVE disse BEGREBER. Men frihed kan jo i princippet godt eksistere, selvom man ikke har et begreb om det. På den anden sige, hvis man vil værne om det, er det bare bedst også at have et fælles begreb om det.

    Men efter at have læst dit svar, er jeg nærmest blevet en tand mere nervøs. Jeg er enig i at det ikke direkte noget at gøre med, hvor pengene kommer fra. Det er betingelserne og rammerne, der er afgørende: hvor stor forskningsfrihed giver de? Den samlede mængden af ressourcer betyder selvfølgelig noget. Flere penge giver alt andet lige større frihed. Hvad det så betyder, hvordan de frie midler er fordelt på forskellige kilder (basis vs. fonde mv.), er mere indviklet, men det kommenterer du jo ikke.

    Jeg er også bekymret over, at du siger, at vi mangler en definition af, hvad fri forskning er. Jeg peger jo på nogle kilder, og jeg vil ubeskedent også nævne min bog, Forskningsfrihed, hvor jeg diskuterer begrebet ret udførligt.

    Jeg er enig i, at en af betingelserne er, at forskerne selv tager initiativ til forskningen, dvs. vælger emne og problemstilling. Men det er jo langt fra tilstrækkeligt til at det bliver fri forskning. Det skal jo med, hvordan rammerne er, når så forskningen skal gennemføres, dvs. hvordan frihedsgraderne så er iøvrigt, herunder fri tid og adgangen til resourcer, frihed til valg af metoder, teorier, samarbejdsrelationer, ytringsfrihed under hele projektet, muligheder for at fortsætte og arbejde videre ...

    Du siger at de fleste forbinder fri forskning med "højkvalitetsforskning". Det skal jeg ikke kunne sige om de fleste gør, men jeg mener i hvert fald ikke at det er et definerende kendetegn. Men der er en risiko for at det går ud over kvaliteten, hvis friheden begrænses ved fx at igangsætte forskning, hvor der ikke er udsigt til resultater, ved at foreskrive metoder, der ikke egner sig, ved at pålægge samarbejdsrelationer, der ikke egner sig (fx "tværfaglighed") eller ved at lægge restriktioner på kommunikation og publiceringsadgang.

    Jeg har jo hæftet mig ved, at det ikke har været muligt at finde et officielt dokument fra en myndighed, et forskningsrådgivende eller forskningsadministrativt organ, rektorkollegiet eller universitetsledelser med en diskussion og definition af, hvad forskningsfrihed er. Du siger, vi mangler et begreb. Kunne det så ikke være en opgave for Danmarks Forskningspolitisk Råd at sætte et arbejde i gang for at få det afklaret? Bedre sent end aldrig.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave for medicinalindustriens trojanske heste i forskningen..

    "The system is broken"

    Super artikel i New York Times om betydningen af økonomiske tilknytninger:
    https://www.nytimes.com/2018/12/08/health/medical-journals-conflicts-of-interest.html

    De påvirker resultaterne af forskningen, sådan er det bare.... sådan rent evidensmæssigt. Og de påvirker tydeligvis, ud fra resultaterne i artiklen, den videnskabelige redelighed omkring disse biases. For ellers ville folk vel bare deklarere deres tilknytninger ærligt og efter bogen? Det gør en stor del ikke.

  • Anmeld

    Heine Andersen · Professor emeritus, Københavns Universitet

    Ja, fri forskning handler i høj grad om åbenhed om interessekonflikter

    Tak for henvisning til NY Times artiklen, Anne-Marie Krogsbøll. Forskeres afhængighed af magtfulde økonomiske og politiske interesser er et vigtigt og alvorligt problem. Vi kender det fra den medicinske verden. I øjeblikket verserer sagen om Peter Gøtzsches, hvor man kan frygte at medicinalindustrien har haft en finder med i spillet.

    Desuden sager om hidtil skjulte interessekonflikter på CBS i forhold til finanssektor og private fonde dukket op. Professor Steen Thomsen forsvarer offentligt Danske Bank uden at oplyse om økonomisk støtte fra Danske Bank og publicererer om fondsejerformen uden at deklarere interessekonfliker. CBS-ledelsen ser ikke noget problem i dette, selvom det strider mod regler for god videnskabelig praksis.

    Det burde undersøges nærmere. Der er sat et arbejde i gang om revision af Danske kodeks for integritet i forskning. Her burde man benytte lejligheden til at kortlægge disse alvorlige problemer, der svækker forskningens troværdighed. Navnlig burde man granske, om universiteternes magtfulde ledelser lever op til deres ansvar.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave for pengemænd og deres lekajer i det offentlige system

    Tak for svar, Heine Andersen..

    "Desuden sager om hidtil skjulte interessekonflikter på CBS i forhold til finanssektor og private fonde dukket op. "

    Ja, det undrer mig desværre ikke. Al denne "statsautoriserede korruption" pibler frem alle vegne, når først man begynder at kigge efter. Og i mine øjne ER det en form for korruption, i betydningen at det fordrejer og ødelægger samfundets vigtige opgaver og beslutningsprocesser. Selv om det måske ikke i juridisk forstand kan dømmes som korruption. Det burde det kunne.

    Jeg tror såmænd ikke, at disse mennesker er onde. Men magt korrumperer de allerfleste, og selv om de sikkert er flinke mennesker, så tror jeg, at de har en blind plet for, at de faktisk lader sig påvirke af disse bindinger. De tror, at de - i modsætning til alle andre - ikke lader sig påvirke, men er i stand til at skelne skidt fra kanel. Men et eller andet sted fornemmer de det sikkert godt, at der er en lille snert påvirkning. Ellers ville de vel heller ikke forsøge at hemmeligholde bindingerne?