Debat

Innovationsfonden: Kunstig intelligens potentiale i forskningen er enormt – hvis vi formår at håndtere faldgruperne

Kunstig intelligens kan revolutionere forskning og skabe afgørende samfundsværdi. Men det kræver, at vi tager hånd om de risici, som teknologien også kommer med, skriver Innovationsfonds direktør.

Innovationsfonden
investerer næste år ekstra 100 millioner kroner i AI. En pulje der blandt
andet skal bidrage til at belyse etiske problematikker ved teknologien, skriver Cecilie Brøkner.
Innovationsfonden investerer næste år ekstra 100 millioner kroner i AI. En pulje der blandt andet skal bidrage til at belyse etiske problematikker ved teknologien, skriver Cecilie Brøkner.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Cecilie Brøkner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kunstig intelligens (AI) rummer et enormt potentiale i udviklingen af fremtidens løsninger. Men kun hvis vi investerer i at lære at mestre teknologien, kende dens begrænsninger og fortsat tager de svære diskussioner om brugen af den.

AI-teknologier som ChatGPT og andre store sprogmodeller kan være værktøjer, der gør forskningen i stand til hurtigere og mere effektivt at gøre en forskel i forhold til tidens store samfundsudfordringer. Fra manglen på arbejdskraft over kampen mod kræft til klimaforandringer.

Netop anvendelsen af kunstig intelligens inden for forskning og udvikling, kan blive den mest økonomisk og socialt værdifulde af alle anvendelser af kunstig intelligens, vurderer OECD.

For at konkretisere potentialet, estimerede en rapport fra Innovationsfonden og McKinsey allerede tilbage i 2019, at AI har potentiale til at gøre Danmark hele 35 milliarder kroner rigere hvert eneste år og forbedre danskeres velfærd med cirka ni milliarder kroner årligt på grund af særligt forbedrede arbejdsforhold og sundhedsteknologiske gennembrud.

Dansk forskning skal skal være med i den internationale konkurrence om teknologiudvikling inden for AI.

Cecilie Brøkner
Direktør i Innovationsfonden

Kan løse en bred vifte af problemer

Innovationsfonden har igennem mange år investeret i forsknings- og innovationsprojekter, der anvender eller udvikler AI-baserede løsninger og opbygger den danske kapacitet inden for området.

Bland eksempler på AI-baseret forskningsprojekter, som Innovationsfonden har investeret i, er blandt andet projektet Jobmatch, der vil knække koden til at skabe gode Jobmatch ved at matche kandidater og stillinger langt bedre og ud fra flere parametre, end det er muligt i dag.

Et andet eksempel er projektet Link Lives, som samler spredte historiske oplysninger til livsforløb og familieforbindelser og giver forskere mulighed for at kigge århundreder – frem for blot årtier – tilbage i tiden, hvilket kan give værdifuld viden om blandt andet sygdomsmønstre på tværs af generationer.

Læs også

Ligesom et nyt forskningsprojekt fra i år med navnet Personae vil udvikle en digital behandling til personer med depression, hvor kunstig intelligens tilpasser forløbet til den enkelte patients behov. Det skal bidrage til, at flere hurtigt får adgang til den rette behandling, og at sundhedsvæsenet aflastes.

Risiko for diskrimination og fake news

Fordi kunstig intelligens rummer potentialet for at skabe samfundsværdi af den karakter, skal dansk forskning være med i den internationale konkurrence om teknologiudvikling inden for dette felt.

Hvis vi ikke formår at anvende, forstå og udvikle disse teknologier, taber vi både kapløbet og konkurrenceevne i forhold til andre lande.

Temadebat

Hvad stiller vores universiteter og forskning op med kunstig intelligens?
Kunstigt intelligente chatbots er efterhånden blevet en del af hverdagen de danske campusser. 

Med en enkelt kommando kan forskere og studerende hurtigt få svar på alverdens spørgsmål. Derfor spørger Altinget Forskning nu: Hvordan bør universiteter og forskere forholde sig til kunstig intelligens?

Se oplægget til debatten og panelet lige her.

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Når det er sagt, er det naturligvis helt afgørende, at vi som samfund – og særligt universiteterne - forholder os til potentielle etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige faldgruber ved brug af teknologien.

Eksempelvis er der ved ChatGPT, som er baseret på store statistiske sprogmodeller, risiko for reproduktion af eksisterende bias i data, som modellerne er trænet på. Konsekvensen kan eksempelvis være diskrimination af visse grupper på grund af race, køn, seksuel orientering, religion eller andre karakteristika. Eller reproduktion af falske nyheder eller inddragelse af underlødige forskningsresultater – med mindre disse risici adresseres i algoritmerne.

Ny pulje skal belyse de etiske problemer

På baggrund af den nyligt offentliggjorte Forskningsreserve for 2024, investerer Innovationsfonden næste år en ekstra pulje på 100 millioner kroner, som skal give forsknings- og innovationsindsatsen inden for kunstig intelligens et løft. Herunder også den tidlige, grundlagsskabende forskning.

Puljen skal blandt andet gå til at belyse de etiske opmærksomhedspunkter ved teknologien for at undgå risici og trusler. Den skal bidrage til, at Danmark, i en skærpet international konkurrence om teknologiudviklingen, kan fastholde og tiltrække talent.

Læs også

ChapGPT, AI, machine learning, generativ AI er alle nye teknologier, som er kommet for at blive. Og som, grebet rigtigt an, udgør fantastiske muligheder for Danmark – både for at præge udviklingen og nyde godt af den.

Innovationsfonden ser frem til en konstruktiv dialog om udviklingen af forsknings- og videnbaseret innovation inden for dette vigtige teknologiområde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00