Lektor: Kan man virkelig blive pædagog uden at have pædagogik på skemaet?

En ny uddannelsebekendtgørelse bør have en formålsbeskrivelse, som klart bygger på en grundlæggende respekt for, at pædagogik er komplekst, etisk og respektfuld over for dem, den retter sig imod, skriver Uffe Lund.

For nogle årtier siden var det faktisk et optagelseskrav, at man skulle i ”forpraktik”. Det ville være interessant at overveje at genindføre, skriver Uffe Lund.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Uffe Lund

Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvfølgelig skal pædagoger uddannes til at have en solid viden om pædagogik.

Er det sikret, som pædagoguddannelsen er i dag? Nej, det er det ikke. For der er ikke et fag i uddannelsen i dag, der hedder pædagogik. Faktisk er der slet ikke nogen fag overhovedet.

Der er en række forløb med overskriftsagtige begreber, som – med lidt velvilje – kan forstås som temaer, der mere eller mindre belyses tværfagligt. Problemet er bare, at i fraværet af fag, mangler der et fundament at gå på tværs ud fra.

Det svarer lidt til at blive bedt om at bygge en carport, et badeværelse og lægge strøm ind, uden først at have lært noget om byggematerialer, vand, elektricitet, værktøj og arbejdsteknikker.

Hvis man er heldig lykkes det nogenlunde, men det risikerer at gå grueligt galt. Både for de, der bygger, og ikke mindst for dem, der skal leve i resultaterne.

De studerende skal opleve en løbende vekselvirkning mellem teori og praksis
Uffe Lund
Lektor ved pædagoguddannelsen, KP

Skal man lære at bygge, sker det i vekselvirkning mellem teori og praksis: at lære om materialer, redskaber, metoder, og få erfaring i at udøve, i praktisk arbejde under faglig vejledning.

Sådan er det i princippet også med pædagoguddannelsen, her skal der både tilegnes grundlæggende faglig viden og praktiske færdigheder samt samles praktiske erfaringer i praktik med kyndig faglig vejledning.

Men hov: Der er intet lovkrav om, at en praktikvejleder skal være uddannet til at kunne vejlede.

Der ér praktiksteder, som vælger – af eget budget – at efteruddanne nogle af deres pædagoger til praktikvejledere. Mange steder får eller tager en pædagog opgaven, uden særlige forudsætninger for det. Og i en del tilfælde er det tilfældigt og spredt, i hvilket omfang den studerende reelt får systematisk vejledning.

Noget af dette hænger sammen med almindeligt arbejdspres og vanskeligheder med at ansætte nok uddannet personale. Men en stor del af problemet er altså, at det ikke er et lovkrav, at man er uddannet med viden om voksenpædagogik. Og at den efteruddannelse derfor heller ikke er på finansloven.

Praktik udgør cirka en tredjedel af hele uddannelsen. Mener man det alvorligt med at sikre uddannelseskvalitet, var dette en oplagt markant forbedring.

Genindfør forpraktik

Nogle mener, at uddannelsen er blevet ’akademiseret’. Det er næppe rigtigt, for der skal altså teori til, for at kunne gennemskue, tænke over og udvikle sin faglige kunnen.

Men teori skal kunne forbindes med det praktiske, og så var det måske ikke dumt at kræve, at man har erfaring med praktisk pædagogisk arbejde, før man kommer ind på uddannelsen.

Læs også

Studerende betaler langt mere for et sted at bo i København end for få år siden

For nogle årtier siden var det faktisk et optagelseskrav, at man skulle i ”forpraktik”. Det ville være interessant at overveje at genindføre, så kommuner, regioner med videre var forpligtet til at stille en rimeligt aflønnet forpraktik til rådighed i for eksempel et år, frem til optagelse på uddannelsen.

Naturligvis med kvalificeret oplæring og vejledning. Hermed får uddannelsen konkrete erfaringer at sætte teori på, og det er mere sandsyneligt, at de studerende er motiverede for at uddanne sig til et job, de kender til, kan og vil. Forpraktikken kunne i øvrigt også afhjælpe lidt af den herskende personalemangel.

Pædagogik er ikke enkle metoder

Når pædagogikken står så svagt i den nuværende uddannelse, tror jeg det handler om, at lovgiverne tidligere er faldet i en fælde: Den fælde at tro, at arbejde med at sikre børns, unges og udfordrede voksnes trivsel, udvikling, læring og så videre kræver enkle, effektive (”evidensbaserede”) metoder, og så er dén klaret.

Hvis man tror, at man véd, hvad der er præcis det rigtige at gøre, er det nærliggende at opstille en facitliste i form af en række forhåndsdefinerede læringsmål, der styrer uddannelsesudbyttet hen til netop disse færdigheder.

Og det er netop det, der er fejltænkningen bag den gældende uddannelsesbekendtgørelse. Plus at det gældende mylder af kompetence-, videns- og færdighedsmål er rodet, knudret og uklart.

Der findes ikke én standardiseret opskrift, pædagoger bare kan lære og implementere
Uffe Lund
Lektor ved pædagoguddannelsen, KP

Heldigvis er menneskers liv ikke kun effektive, produktive, målrettede. Børns opvækst handler ikke kun om at lære mest muligt, for at blive konkurrencedygtig arbejdskraft, men også om at lege, trives, udvikle sig, kunne blive og være sig selv – alene og sammen med andre.

Livet er også nogle gange kedeligt, svært, udfordrende og sorgfuldt. Det kan være svært arbejde at finde vej og mening i tilværelsen, at kunne leve for og med sig selv og andre.

Alle disse bøvlede, kringlede processer udspiller sig på forskellig vis for forskellige individer og grupper. Og der findes ikke én standardiseret opskrift, pædagoger bare kan lære og implementere, så de bliver løst med et fingerknips.

Netop den slags overvejelser, og hvordan man kan arbejde med dem, er centrale i pædagogikkens faglighed. Det er ikke enkelt, det kræver kendskab til tanker og erfaringer, den faglige tradition er så rig på. Men som ikke er i fokus for tiden.

Pædagogik som omdrejningspunkt

En ny uddannelsebekendtgørelse (som den siddende minister så småt er ved at stille i udsigt) bør have en formålsbeskrivelse, som klart bygger på en grundlæggende respekt for, at pædagogik er komplekst, etisk og respektfuld over for dem, den retter sig imod.

Og så skal de studerende opleve en løbende vekselvirkning mellem teori og praksis. Hvilket også indebærer, at uddannelsen selv er pædagogisk.

Det ses ved, at den har et klart socialt formål, og med afsæt i teoretisk viden om pædagogik, psykologi, samfund, og kreativ, kropslig og anden praktisk udfoldelse, med videre udøves i fordybelse, projekter og samspil med praktikstederne.

Læs også

Fremgang i årets studieoptag: Flere studerende starter på it- og ingeniøruddannelser

Det indebærer, at studerende selv får erfaring med praktiske, kreative og demokratiske processer. Hvordan skal de ellers kunne understøtte den slags med dem, de skal arbejde med og for?

For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt at beslutte en rammebekendtgørelse, og ikke centralt styre og bestemme ned i detaljer – det er god pædagogik at vise tillid til at uddannelsesstederne lokalt kan samarbejde med sine partnere om at drive uddannelse, der giver mening i lokalsamfundet, ligesom undervisere og studerende samarbejder om at finde den form og det indhold, der giver mening for dem.

Det er min overbevisning, at en ny pædagoguddannelse, som jeg her har skitseret nogle overordnede træk ved, der er pædagogisk, vil være et godt bidrag til at rekruttere nye, engagerede studerende.

Det er så op til kommuner, regioner og staten at sikre god økonomi og øvrige rammebetingelser, som gør, at pædagogfaget bliver et sted, man har lyst til at være en del af, og som man kan være stolt af at udøve pædagogisk arbejde i.

Politik har aldrig været vigtigere