Personale på Københavns Universitet i åbent brev: Danmark kommer ikke i balance af at bringe universiteterne i ubalance

Kære uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Universitetet har i medfør af universitetsloven til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Det er den opgave, som sætter rammen for vores daglige virke som aktive forskere og undervisere.

Ligesom du er minister med ansvar for både uddannelse og forskning, er vores og vores kollegers arbejdsopgaver også ligeligt fordelt mellem undervisning og forskning.

Vi er undervisere, og vi er forskere, og det er dette nødvendige samspil, som forudsætter og gensidigt betinger, at vi kan levere den forskningsbaserede undervisning indtil højeste internationale niveau inden for vores respektive fagområder, som det er vores opgave og ansvar at levere.

Udflytning udfordrer vores arbejde
Vi tager denne opgave alvorligt. Regeringens udspil om udflytning af uddannelser udfordrer imidlertid vores muligheder for overhovedet at udføre vores arbejde ved at ignorere den uløselige forbindelse mellem forskning og uddannelse. 

Vi er aktivt forskende undervisere, og hvis man afskærer os fra vores daglige forskningsmiljøer, afskærer man det ene ben i vores faglighed. 

Det videnskabelige personale på Københavns Universitet
Se afsendere i faktaboks

Et af de overordnede principper i udspillet er den "geografiske dimensionering", som går ud på at begrænse tilgangen til de videregående uddannelser i de største byer med op til ti procent. Til gengæld får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at oprette et tilsvarende antal pladser uden for de fire største byer.

Det ser umiddelbart ud som et regnestykke, der går op, men det er kun for en overfladisk betragtning, at det tager sig sådan ud, og udspillets skadevirkninger bliver tilsvarende vanskelige at erkende. Den geografiske dimensionering har en række konsekvenser, som må afdækkes, førend beslutningen om at realisere udspillet bliver taget.

Denne beslutning må og skal tages på et fuldt oplyst grundlag. Du har ved flere lejligheder sagt, Ane, at du og regeringen er parat til at tage og bære ansvaret for udspillet, men vi føler os ikke overbevist om, at I har endevendt alle konsekvenserne i jeres forligskreds.  

Reduceret faglighed og tab af viden
Vi vil pege på to rækker af følgevirkninger af den geografiske dimensionering. Den ene vedrører konsekvenser for fagsammensætningen på universiteterne i de største byer, og den anden handler om mulighederne for overhovedet at levere universitetsundervisning i medfør af udflytningen. 

En beskæring af optaget på ti procent i de fem universitetsbyer vil, uanset hvordan den implementeres i praksis på det enkelte universitet, medføre lukning af uddannelser og vigtige forskningsmiljøer. Vi ender med en reduceret faglighed og et tilsvarende tab af viden.

På de store uddannelser vil man formentlig kunne nøjes med at oprette et hold mindre end normalt, men på små uddannelser kan beskæringen bevirke, at uddannelsen ikke længere er bæredygtig, for optaget bliver så lille, at der ikke kan opretholdes et rentabelt studiemiljø. Resultatet vil derfor være en reel lukning af de pågældende uddannelser.  

Højt specialiserede uddannelser er i sagens natur små, fordi det er begrænset, hvor mange af deres kandidater, samfundet har brug for, men idet en uddannelse nedlægges, fjerner man samtidig grundlaget for et generationsskifte, og dyrebar viden går tabt i takt med den naturlige afgang.

Hænger uløseligt sammen
Uddannelse og forskning hænger uløseligt sammen på et universitet, og selv om forskningen ikke per automatik også indstilles, når en uddannelse nedlægges, gør den det i praksis. Hvis underviserne på mindre fag ikke har nogen studerende at undervise, forsvinder samtidig det økonomiske grundlag for deres fortsatte forskning. De har ikke en fast forankring på institutionen, når der ikke er studerende.

God undervisning og god forskning kommer af, at vi hele tiden udfordrer og beriger hinanden fagligt på tværs.

Det videnskabelige personale på Københavns Universitet
Se afsendere i faktaboks

Selv hvis det kan lade sig gøre at tiltrække eksterne midler til forskningen, vil der ikke være nogen studerende at videreuddanne til at overtage forskningsopgaven i fremtiden. Uddannelsesdød fører reelt til fagdød, og universitetet mister faglig bredde og værdifuld forskningsviden.

Konsekvensen af udspillet er dermed et Danmark som bliver fattigere på viden – og det balancerer ikke.

Endelig kræver højtspecialiseret forskning adgang til højtspecialiseret forskningsinfrastruktur, hvad enten det er laboratorier, hospitaler, arkiver eller biblioteker - og der er en grænse for, hvor tyndt man kan smøre dén infrastruktur ud. 

Vi anerkender dit og regeringens ønske om at skabe et Danmark i balance, men Danmark kommer ikke i bedre balance ved, at I bringer dets universiteter i ubalance. Reduktionen i optaget på ti procent vil medføre et øget karakterpres, og en de facto etablering af A- og B-uddannelser.

En udflyttet uddannelse vil uvægerligt tabe sin faglige højde, idet den rives ud af sin universitære sammenhæng. På en amputeret uddannelse vil vi ikke fortsat kunne levere den forskningsbaserede undervisning, som det er vores ansvar at levere. Vi er aktivt forskende undervisere, og hvis man afskærer os fra vores daglige forskningsmiljøer, afskærer man det ene ben i vores faglighed.  

Nødvendigt samarbejde mellem fagområder
Hvis man vil flytte universitetsuddannelser, må man oprette et nyt universitet på udflytningsstedet. En universitetsuddannelse kan ikke udflyttes, hverken helt eller delvis, uden at det, der netop gør den til en universitetsuddannelse, ødelægges. Også for de mange bachelorstuderende som studerer på tofaglige uddannelser med et grundfag og et sidefag, vil det være unødigt belastende, hvis de bliver nødsaget til at pendle mellem landsdelene for at studere begge deres fag.  

Et universitet er ikke en enkeltfagsinstitution, men er netop defineret ved at besidde en stor faglig bredde. Forskning har behov for interdisciplinaritet. Det er denne bredde, den stadige faglige vekselvirkning mellem fagområder og egentligt interdisciplinært arbejde, som skaber den særlige dynamik, der er drivkraften bag de videnskabelige landvindinger og den innovation, som netop kun kan opstå i et fagrigt miljø.

Denne dynamik er hele forudsætningen for, at vi kan løfte vores særlige opgaver som universitetsundervisere. Vi kan ikke levere ordentlig universitetsundervisning i isolerede faglige enklaver. Det er også derfor universiteterne samler uddannelser og forskning i store campus-enheder for at høste effekten af et fagrigt uddannelses- og forskningsmiljø til gavn for studerende og forskere.

God undervisning og god forskning kommer af, at vi hele tiden udfordrer og beriger hinanden fagligt på tværs. Vi har brug for det nære samarbejde med vores kolleger fra samme og andre fagområder for at kunne udvikle uddannelserne, udvikle forskningen og til stadighed stræbe efter at uddanne vores studerende indtil det højeste internationale niveau.

Det kan kun lade sig gøre, hvis regeringen sikrer, at vi fortsat kan løfte vores opgaver inden for de rammer, som udstikkes af et komplet universitet.