Studenterforkvinde: Vores uddannelser skal ikke dikteres fra oven

Af Sana Mahin Doost 
Forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd 

Det regeringsnedsatte udvalg om såkaldt bedre universitetsuddannelser har i det seneste år arbejdet på en lang række anbefalinger.

Det er et arbejde, som vi studerende ikke har måttet tage del i. Derfor kan det umuligt komme som en overraskelse, at studenterperspektivet mangler på en række af anbefalingerne.

Blandt andet anbefaler udvalget at skære i antallet af bacheloruddannelser med argumentet om større overskuelighed for de studerende og erhvervslivet.

Det er et arbitrært argument, hvor vi risikerer at fjerne valgfrihed, gamble med afgørende forskningsfelter og velfungerende studiemiljøer til fordel for større ensretning af uddannelserne.

I stedet må der ligge solide faglige argumenter til grund, hvis man ønsker at skære ned på antallet af uddannelser.

Hvis man reelt vil øge overskueligheden for de studerende, må man sikre en langt bedre studievejledning på ungdomsuddannelserne, og så skal universiteterne naturligvis give et så retmæssigt indblik som muligt i uddannelserne for de kommende studerende.

Sana Mahin Doost
Forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd

Det er en diskussion, som sagtens kan være meningsfuld, men den skal ske på et velfunderet grundlag i de faglige miljøer.

Hvis man reelt vil øge overskueligheden for de studerende, så må man sikre en langt bedre studievejledning på ungdomsuddannelserne, og så skal universiteterne naturligvis give et så retmæssigt indblik som muligt i uddannelserne for de kommende studerende.

Det har værdi, at vores universiteter er forskellige og har mulighedsrummet til at tilrettelægge uddannelserne, som det giver mening i de lokale miljøer.

Altså skal der være gode og vide politiske rammer, som institutionerne kan agere inden for.

Politikerne skal lytte 
Grundet fraværet af de studerende er det afgørende, at politikerne lytter til os i denne del af processen, når de skal beslutte, hvad de vil gå videre med.

Parallelt med udvalget har vi derfor udformet vores egen rapport, hvor vi under overskriften "Vores Uddannelser" beskriver vores svar på, hvordan man sikrer kvalitetsuddannelser.

Det er en lang række af anbefalinger, som vi ved skaber kvalitet for de studerende. Blandt andet et acceptabelt timetal, der er dækket af nye og forskellige undervisningsformer.

Her skal de studerende sikres, at deres kurser ikke blot består af forelæsninger, som giver et lavere læringsudbytte. Derudover anbefaler vi en lovfæstet ret til tilbagemeldinger på eksamensopgaver.

Samtidig skal studienævnenes position styrkes, så den lokale kvalitetssikring har de bedst mulige forudsætninger.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at retskravet til en kandidatuddannelse skal forlænges til at gælde fem år for at øge fleksibiliteten for de studerende.

I fremtiden ønsker vi universiteter, hvor vi studerende får mere undervisning, god og formativ feedback, vejledning og mindre standardisering af vores uddannelser.

Her skal der være plads til, at den enkelte studerende har mulighed for at udfolde og fordybe sig fagligt – både inden for og uden for universitetets mure. Det skal være muligt at sætte sin viden i spil og ikke mindst at have tiden til det. 

Lad fagmiljøet sætte rammerne 
Hvad vi præcis skal lære, og hvad der står i pensumlisten skal skabes i et samspil mellem studerende og ansatte i det specifikke fagmiljø.

Det kan og skal nemlig ikke sættes på formel og bestilles af erhvervsliv og politikere, men derimod formes på fagmiljøernes præmisser med input fra det omkringliggende samfund, som universiteterne naturligvis indgår i.

Sådan sikrer vi bedst muligt, at vi bliver dygtige akademikere, der har den analytiske og metodiske forståelse, der gør os i stand til at være kritiske, sætte vores viden i spil og løse komplekse problemstillinger, som vi møder efter livet på universitetet.