RUC: Fremtidens uddannelse skal bryde faglige grænser

DEBAT: Virkelighedens problemer interesserer sig ikke for faggrænser. Derfor skal vi fremover uddanne flere, som har både bredere dannelse og metodekendskab fra flere fagområder, skriver Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Af Hanne Leth Andersen
Rektor på Roskilde Universitet

Spørgsmålet om, hvordan vi indretter fremtidens uddannelser, er vigtigt for hele samfundet – fordi dem, vi uddanner, kommer til at stå over for en lang række udfordringer i de kommende 20-30 år.

Med de 37 anbefalinger fra regeringens ’Udvalg for bedre Universitetsuddannelser’ har vi igen fået lejlighed til at tage fat på denne vigtige debat.

De kompetencer, som ser ud til at være efterspurgt i en tid med en høj grad af specialisering og store teknologiske nybrud, er både personlige og metodiske.

Mark Weinberger, direktøren for en af verdens største konsulentvirksomheder Ernst & Young udtalte sig for nyligt om, hvordan hans firma finder fremtidens medarbejder: "We hire for the mindset, not the skill set. You are going to have a job that you don't know yet, using technology we don't have yet, solving a problem we don't know exists yet".

Weinberger er ikke alene om at gøre opmærksom på, at der er brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt – og som er i stand til at analysere og løse problemer, vi ikke kender, og som ikke nødvendigvis er defineret inden for de fag, vi kender.

Danmark kan lære af udlandet
Virkelighedens problemer interesserer sig ikke for faggrænser, og vi skal fremover uddanne flere, der er parate til at krydse faggrænser og som har både bredere dannelse og metodekendskab fra flere fagområder.

I den forstand står vi i Danmark i et vadested mellem den dybe monofaglighed og en bredere orienteringsevne kombineret med kritisk tænkning.

Mens man på Columbia og Harvard tilbyder meget brede bacheloruddannelser med stor valgfrihed for de studerende og med et ret bemærkelsesværdigt fokus på dannelse og personlig identitet, så har vi i Danmark tradition for faglig fordybelse med begrænset kontakt til andre fag, når de studerende først er på universitetet.

Nogle taler om en nærmest siloagtig tilgang, fordi vi allerede i gymnasiet indsnævrer valget, og fordi man dernæst studerer det samme fag typisk i fem år. Det giver god mening inden for en række fag som for eksempel medicin.

Men det kan for andre være en udfordring ikke at være trænet i forståelse og analyse på tværs af fag. Ikke mindst derfor mener mange, at der i fremtiden vil være behov for bacheloruddannelser med bredere tilgang.

Bevægelsen ses for eksempel i Finland, Australien og Frankrig, ud over at den altså er gængs i USA. En af de nye anbefalinger fra regeringens udvalg handler netop om, at universiteterne skal tilrettelægge bredere indgange til bacheloruddannelserne.

Det er en god idé, men det er også smart at lade universiteterne uddanne forskelligt. For der bliver brug for mange typer af bachelorer og kandidater.

Akademiske faggrænser skal åbnes op
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Roskilde Universitet er stærkt inspireret af de amerikanske universiteter og har været det fra start.

RUC's fire store tværfaglige bacheloruddannelser har netop som formål at danne studerende, der er i stand til at vælge de rette metoder til at løse virkelighedens problemer – uden at lade sig styre af akademiske faggrænser.

Nogle gange ligger svaret ikke der, hvor man søger. Målet med RUC’s uddannelser er at uddanne bachelorer og kandidater, der kan tænke analytisk og semester efter semester igennem problemorienteret projektarbejde at tilegne sig en dyb analytisk-metodisk kompetence. Det er faglighed, men uden fokus på faggrænser.

Disse kandidater skal kunne være med til at formulere de mest relevante spørgsmål, vi får behov for at finde svar på – herunder kritiske spørgsmål affødt af andre fags rivende udvikling.

Når teknologien bryder grænser, er der netop brug for andre videnskabers indspil, for eksempel kognitionsforskning, psykologi eller etik. 

Og så er det vigtigt at kunne samarbejde med mennesker, der tænker anderledes end en selv, og som kommer fra et andet fagligt felt. Derfor er gruppearbejdet helt centralt.

”I langt de fleste jobfunktioner skal du kunne navigere imellem og samarbejde med andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi har en arbejdsstyrke med gode sociale samarbejdskompetencer, og det bliver endnu vigtigere fremover,” lød det fra Charlotte Rønhof fra Dansk Industri i en artikel i Weekendavisen forleden.

En af de vigtige ting i årene fremover bliver, at vi kan sætte os udover snævre faggrænser og anerkende vigtigheden af dannelse og sociale kompetencer – ikke mindst på tværs af kulturer.

Vi skal have blik for, hvordan forskellige fag kan styrke og komplimentere hinanden – og turde lade store samfundsproblemstillinger som klimaforandringer og flygtningestrømme præge vores blik på fagene.

Forrige artikel Rektor til ny minister: Vi udvikler ikke nytænkende unge gennem nulfejl og kontrol Rektor til ny minister: Vi udvikler ikke nytænkende unge gennem nulfejl og kontrol Næste artikel DM efterspørger elastik i uddannelserne: DM efterspørger elastik i uddannelserne: "Det kan kun gå for langsomt"