AAU: Vi skal nedbryde grænserne mellem universitet og omverden

DEBAT: Ligesom universiteterne skal være åbne over for samfundet omkring dem, skal erhvervsliv og organisationer turde at invitere universiteterne, deres kandidater og deres studerende indenfor, skriver Inger Askehave.

Af Inger Askehave
Prorektor for uddannelse, Aalborg Universitet

Aldrig før har en generation været så åben over for verden omkring dem, som de unge, der i disse år søger ind på universiteterne.

Globalisering og digitalisering har ikke kun nedbrudt fysiske grænser, men også psykologiske barrierer, og de unge orienterer sig frygtløst mod en omverden, som er langt større og langt mere kompleks end for blot en enkelt generation siden.

Hvis vi på uddannelsesinstitutionerne skal give de unge solide og brugbare kompetencer i en stærkt foranderlig verden, kræver det, at vi gør det samme: At vi orienterer os mod verden omkring os. At vi lægger elfenbenstårnene ned og går ud og møder omverdenen og inviterer den indenfor. At vi tør være åbne – præcis som de unge.

Udvalget for bedre universitetsuddannelser (UUU) anbefalede for nylig at styrke koblingen mellem teori og praksis i uddannelserne. Det er en anbefaling, som vi bakker stærkt op om på Aalborg Universitet (AAU), og som har langt større betydning for fremtiden – både for studerende og for arbejdsgivere – end antallet af bacheloruddannelser.

For hvis vi skal sikre, at de studerendes kompetencer løbende tilpasses arbejdsmarkedets behov, og at arbejdsgiverne også udnytter de unges kompetencer, kræver det en vekselvirkning mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv.

Vi er nødt til at give de studerende indblik i det arbejdsmarked, de skal ud på. Og vi er nødt til at sørge for, at arbejdsgiverne får kontakt med kommende kandidater, at de oplever, hvilke kompetencer kandidaterne har, og ser mulighederne i at ansætte dem.

Projektarbejde forbereder studerende til arbejdsmarkedet
På AAU har vi gennem alle årene orienteret os mod vores omverdenen. Samarbejde med erhvervsliv, organisationer og offentlige myndigheder er en del af vores DNA, og en betragtelig del af vores forskning bliver til i forskningsprojekter med deltagelse af eksterne partnere.

Tilgangen går igen i vores uddannelser. På AAU dygtiggør de studerende sig gennem problem- og projektbaseret læring ofte i samarbejde med virksomheder eller offentlige myndigheder. Det er det, vi kalder AAU-modellen. 

Den bliver understøttet af en række tiltag. For eksempel har vi et antal interne og eksterne matchmakere, der fungerer som brobyggere mellem studerende og forskere og mulige samarbejdspartnere i det omgivende samfund.

På jævnlige projektbørser matcher vi også virksomheder og organisationer med studerende, som skal i gang med at skrive projekter, og vi afholder såkaldte solution camps, hvor eksterne partnere stiller med en helt konkret problemstilling, de har brug for at få løst. Halvdelen af specialerne på AAU bliver udarbejdet i samarbejde med omverdenen. 

Den åbne, inviterende tilgang til omverdenen går igen på alle fagområder. Og vi kan se, at det fungerer. For nylig kårede det amerikanske eliteuniversitet MIT os til fjerdebedst i verden inden for ingeniøruddannelser.

Placeringen skyldes netop den problembaserede undervisning med afsæt i det virkelige liv og konstant fokus på uddannelser, der lever op til markedets udfordringer.

Vores to første årgange af lægekandidater har også fået ros for deres evner til at interagere med patienter. Den har de tilegnet sig på studiet, hvor læringen er case-baseret og praksisnær.

Viden kan øge omsætning
Men det er ikke kun os, som skal være åbne. Omverdenen skal også turde at invitere universiteterne, vores forskere, vores dimittender og vores studerende indenfor. Og her er især de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) et smertensbarn.

Alt for mange af dem har reservationer over for at ansætte vidensmedarbejdere, stiller sig tvivlende over for nye uddannelser og ser med skepsis på at nærme sig universiteterne og deres viden. 

Det er en skam. Ikke blot fordi adskillige undersøgelser har vist, at mere viden netop er vejen til højere omsætning og større levedygtighed for de små og mellemstore virksomheder. Men også fordi SMV’erne kunne være værdifulde partnere for både forskere og studerende.

Og bestemt også fordi de ved at ikke at være nysgerrige over for dimittender fra nye uddannelser som for eksempel medialogi, der handler om interaktioner mellem mennesker og maskiner, går glip af medarbejdere med netop de kompetencer, som virksomhederne ellers efterspørger.

Jeg kunne ønske, at flere små og mellemstore virksomheder ville involvere sig i bestræbelserne på at nedbryde grænserne mellem teori og praksis – mellem universiteterne og omverdenen. For det bliver afgørende for de studerende og deres fremtidige karrieremuligheder, at vi formår at gøre det.

Lad os i fællesskab tale mere om, hvordan vi griber den opgave an – og så overlade antallet af bacheloruddannelser til universiteterne.

Forrige artikel AU: Den danske uddannelsesmodel må ikke blive en amagerhylde AU: Den danske uddannelsesmodel må ikke blive en amagerhylde Næste artikel Direktør: Iværksættere savner folkelige business angels, ikke statslig mastodont Direktør: Iværksættere savner folkelige business angels, ikke statslig mastodont
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.