Studenterrådgivningen: Uanset hvordan studerende besvarer spørgeskemaer om mistrivsel, bliver de blot til statistik

Hvis ikke dagligt så ugentligt kommer der undersøgelser, som viser, at mistrivslen blandt de studerende er forværret under lockdown.

Når det tages i betragtning, at mistrivslen blandt studerende allerede før corona var bekymrende, giver det anledning til alvorstunge overvejelser over, hvordan vi som samfund kan understøtte de studerende i at vende deres mistrivsel til studietrivsel – eller som minimum til bedre at håndtere deres mistrivsel.

Gab mellem behov og efterspørgsel
Heldigvis eksisterer der allerede en række offentlige og civilsamfundsdrevne tilbud, som studerende kan benytte sig af.

Når en i forvejen stor mistrivsel er blevet forværret under lockdown, rejser det spørgsmålet om, hvad vi som samfund vil stille op med, at alt for få søger hjælp.

Thomas Braun
Direktør, Studenterrådgivningen

I tillæg til Studenterrådgivningens tilbud om støtte – individuelt og i grupper – tilbyder eksempelvis Ventilen, Headspace og SR-bistand hjælp. De er alle gode, gratis og landsdækkende.

Der eksisterer således allerede tilbud, der kan imødekomme de studerendes behov.

Og tilbuddene er til at komme til. I Studenterrådgivningen har vi ikke siden lockdown haft over ti hverdages ventetid på at komme til samtale. De relevante tilbud eksisterer altså, og de har den tilstrækkelige kapacitet. Udbuddet er på plads.

Det samme kan desværre ikke siges om efterspørgslen.

Rigtig mange af de studerende, der nu – og også normalt – er forpinte i en grad, at de ville drage nytte af de eksisterende tilbud, søger dem ikke.

Hvorfor det? Ligesom det er kendt, at mænd ofte ikke søger deres praktiserende læge, selvom de har klare sygdomssymptomer, er det kendt, at mennesker, der er udfordret på deres psykiske sundhed, ofte ikke søger hjælp.

I nogle tilfælde skyldes det, at der er stigmatisering forbundet med at søge hjælp til psykiske problemer. Andre gange er folk i tvivl om, hvor de kan få hjælp, og om de overhovedet har det ’dårligt nok’.

Uanset årsagerne er der et stort gab mellem, hvor mange, der har behov for støtte til at overvinde eller håndtere mentale trivselsudfordringer, og hvor mange, der efterspørger de relevante tilbud.

Når en i forvejen stor mistrivsel er blevet forværret under lockdown, rejser det spørgsmålet om, hvad vi som samfund vil stille op med, at alt for få søger hjælp. Vi har et bud.

Brug data til mere end statistik
De studerende opfordres jævnligt til at besvare spørgeskemaer fra både deres uddannelse og ministeriet, der blandt andet producerer statistik over studietrivslen.

Vi bør udvide vores ambitioner fra kun at producere god statistik til også at anvende den data, vi får ind til at kontakte de studerende, der er allermest trængende.

Thomas Braun
Direktør, Studenterrådgivningen

Fra Studenterrådgivningen ønsker vi at komme længere.

I dag bliver de studerendes besvarelser alene fulgt op på aggregeret niveau og kan anvendes som bidrag til uddannelsernes handleplaner og informerede studievalg.

Men uanset hvordan du som studerende besvarer dit spørgeskema, bliver du blot til statistik.

Selv hvis dit spørgeskema viser, at du er i svær mistrivsel, er der ingen, der kontakter dig, spørger ind til din mistrivsel og gør dig opmærksom på de muligheder for hjælp, du kan trække på, hvis du ønsker det.

Vi bør udvide vores ambitioner fra kun at producere god statistik til også at anvende den data, vi får ind til at kontakte de studerende, der er allermest trængende.

Værdien af at få hjælp til at håndtere de sværeste udfordringer et studieliv byder på giver gevinster i forhold til studietrivsel – og læring. Og vi kan via en tidlig indsats sikre, at det ikke kun er dem, der af sig selv søger hjælp, der får den – men at mange flere, der har behov, får den tilbudt.

Endvidere kan de samlede data, som institutionerne udarbejder deres handleplaner efter, blive forbedret med de kvalitative data, der kan udledes af kontakten til de studerende.

Erfaringer fra udlandet er at mange vil takke ja, og at dem, der ikke takker ja, alligevel værdsætter henvendelsen og føler sig taget alvorligt.