Tænketanken Europa: Brexit kan ramme britisk forskning

DEBAT: Brexit ser ud til at gå hårdt ud over britiske universiteter. Universiteterne modtager op imod 20 procent af deres indtægter fra EU og vil derfor være afhængige af, at den britiske regering kan kompensere dem, skriver Clara Knaake, Tænketanken Europa.

Af Clara Knaake,
Projektkoordinator, Tænketanken Europa

Storbritannien er internationalt anerkendt for sin forskningssektor, som med flere af verdens førende universiteter har haft en enestående evne til at tiltrække dygtige forskere og store bevillinger. Det gælder ikke mindst via EU’s massive forskningsprogrammer. Her har de britiske universiteter ofte fået tildelt de afgørende, koordinerende roller i de store projekter.

Samlet set modtager briterne derfor mere i EU-støtte til deres forskningsprogrammer, end de betaler til dem. Dette kan dog ændre sig brat med Brexit. Hvis briterne ikke får forhandlet en god aftale på plads, kan det nemlig meget vel betyde, at universiteterne i Storbritannien må kigge langt efter EU-midler.

Britisk forskning er afhængig af EU-midler 
På nogle britiske universiteter kommer op imod 20 procent af indtægterne fra EU. De vil være helt afhængige af, at den britiske regering kompenserer dem, hvis de mister adgang til EU-støtte. Dette kan dog have lange udsigter, da Storbritannien ligger relativt lavt i forhold til andre EU-lande med hensyn til statsfinansieret forskning og uddannelse.

Samtidig vil briterne skulle indstille sig på lavere vækst som følge af Brexit, hvilket vil begrænse mulighederne for at booste sektoren nationalt. Det kan indlede en negativ spiral, der med tiden vil forringe briternes konkurrenceevne.

Det er imidlertid ikke kun forskningsmidler, som briterne risikerer at miste som følge af Brexit. Theresa May lægger op til et opgør med den fri bevægelighed, og det vil betyde, at mobiliteten mellem Storbritannien og EU svækkes. Det kan også komme til at betyde, at omkostningerne og den administrative byrde ved at tage til Storbritannien stiger, hvilket vil gøre Storbritannien til en mindre attraktiv destination for dygtige forskere og studerende fra andre EU-lande.

Hård kamp om forskere
Michael Arthur, der er rektor for University College London, har gjort opmærksom på, at 95 procent af hans seniorforskere med EU-pas er forsøgt headhuntet af andre universiteter i EU. Kampen om de klogeste hoveder er hård. En undersøgelse lavet af den britiske uddannelses-tænketank HEPI viser desuden, at 19 procent af Storbritanniens studerende på de højere videregående uddannelser er internationale, og at de bidrager positivt til den britiske økonomi og sociale velstand. Tabet af forskere og internationale studerende kan dermed svække briterne alvorligt.

Flere universiteter i Storbritannien har på eget initiativ forsøgt at imødegå de udfordringer, som vil følge af Brexit. De er for eksempel i gang med at undersøge mulighederne for at indgå partnerskaber med universiteter i EU.

Det vil dog næppe kunne kompensere for det tabte. Samlet ser Brexit ud til at blive en hård omgang for de britiske universiteter.

Forrige artikel Digitale vismænd: Sådan kan vi styrke Danmark som digitalt skaberland Digitale vismænd: Sådan kan vi styrke Danmark som digitalt skaberland Næste artikel Forskningsformand: EU's næste rammeprogram skal være mindre bureaukratisk Forskningsformand: EU's næste rammeprogram skal være mindre bureaukratisk
Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

RADIKALT: Det er et interessant, men radikalt træk, at offentlige forskningsfonde og universiteter i Holland ikke længere vil bruge måltal til at vurdere ansøgere til stillinger og finansiering, siger formand for dansk forskningsråd.