Tænketank: Brexit stresstester danske universiteter

Af Jeppe Wohlert
Seniorkonsulent, Tænketanken DEA

Forhandlingerne om skilsmissen mellem Storbritannien og EU er nu – mindre end syv måneder fra deadline – langtfra på plads.

Et hårdt Brexit uden aftale mellem de to parter er et reelt scenarie, og der er endnu mange afgørende spørgsmål, som udestår. Et af dem er spørgsmålet om forskningssamarbejdet mellem de britiske øer og det europæiske fastland, som risikerer ikke at fortsætte efter 29. marts næste år.

Mere end 700 projekter på spil
Det sætter danske forskningsinstitutioner i en særdeles usikker situation. De risikerer i værste fald at skulle finde en erstatning for deres britiske samarbejdspartner i de mere end 700 projekter under EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, som universiteterne deltager i med UK.

Træder UK ud af EU uden en aftale, stopper deres bevillinger fra Horizon 2020 fra den ene dag til den anden. Den britiske regering har lovet at finansiere den fortsatte britiske deltagelse i forsknings- og innovationsprojekterne under Horizon 2020.

Samtidig peger økonomiske forudsigelser for et hårdt Brexit på betydelige velstandstab for Storbritannien. I et sådant scenarie bliver det således en hård politisk kamp at skulle prioritere forskningsmidlerne over eksempelvis strøm til Nordirland, medicin til britiske hospitaler og effektivisering af grænsekontrollen mellem EU og UK.

Det kræver en usædvanlig tiltro til forhandlingsparternes velvilje ikke at tage risikoen for sammenbrud i forhandlingerne alvorligt. 

Jeppe Wohlert
Seniorkonsulent, DEA

Det svære spørgsmål for de danske universitetsforskere er, hvordan de finder en erstatning for en verdensførende professor i et forskningsprojekt, som allerede er godt i gang? Selv der, hvor der findes et næstbedste bud, vil omkostningerne forbundet med at få godkendt den nye kandidat i et projekt under Horizon 2020 og få sat vedkommende ind i de foreløbige fund være betydelige.

I andre tilfælde vil der ikke være nogen reel erstatning. Og hvordan vil danske universiteter håndtere de administrative omkostninger og det intellektuelle tab forbundet med et hårdt Brexit?

Hvor skal pengene komme fra?
Der forestår også et arbejde med at finde ud af, hvorledes forskere fra de danske universiteter fremover skal finansiere samarbejdet med deres britiske kollegaer, hvis der til marts ikke foreligger en aftale mellem EU og UK. Fra 2014-2017 modtog universiteterne herhjemme over 1,1 mia. kroner fra Horizon 2020 til projekter med britiske partnere.

En stor del af finansieringen vil fortsat tilfalde danske forskere, i det omfang, de formår at finde alternative partnere til Horizon 2020-ansøgningerne. Men kvaliteten af dansk forskning kan dårligt undvære netværk og samarbejder med de verdensførende forskningsmiljøer, som britiske universiteter byder på.

Der er også god grund til at interessere sig for Horizon 2020 som den juridiske ramme, der i dag gør det muligt for danske og britiske forskere at dele personfølsomme data i forskningsprojekter på tværs af EU’s grænser. Uden den ramme vil dansk-britiske forskningssamarbejder fremover skulle indgå kontrakter for hvert enkelt forskningssamarbejde om håndteringen af alt fra registerdata til resultater af kliniske forsøg.

Der er al mulig grund til at forvente en national løsning på den juridiske udfordring. Spørgsmålet er, hvor lang tid det tager at få en sådan aftale i stand? Og hvordan vil universiteterne håndtere de administrative omkostninger, indtil en national løsning er en realitet?

Ingen plan B
I foråret var der i universitetssektoren ingen plan B for et hårdt Brexit, da Tænketanken DEA i samarbejde med Tænketanken Europa lagde sidste hånd på analysen af konsekvenserne af Brexit for forskning og uddannelse i Danmark.

Og det med rette, vil nogen måske indvende, da man svært kan planlægge for så usikker en fremtid, som Brexit-forhandlingerne tegnede på det tidspunkt.

Virkeligheden i dag er imidlertid en anden, og det kræver en usædvanlig tiltro til forhandlingsparternes velvilje ikke at tage risikoen for sammenbrud i forhandlingerne alvorligt. Den risiko bør universiteterne forberede sig på.