Securitas: Sådan får vi virksomheder til at ansætte veteraner

Af Tom Laursen
Administrerende direktør, Securitas

De mennesker, der har været ude i verden for at passe på os andre, fortjener, at vi passer godt på dem, når de vender hjem. Men hvordan gør vi det bedst?

Nu handler debatten om erstatningssager og PTSD, og det er en ekstremt vigtig debat for de veteraner, hvor det er relevant. Men vi må ikke begrænse debatten til det.

Vi skal huske at tale om, hvordan vi hjælper flest mulige af vores veteraner mest muligt: Ved at få dem i job efter deres tid i tjeneste.

Behov for en mentalitetsændring
Securitas modtog i starten af februar prisen som årets veteranvirksomhed af forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Det er en pris, der forpligter. Ikke bare internt i vores organisation, men også eksternt i forhold til at fortælle den gode historie om, at veteraner er en værdifuld ressource.

Ja, veteraner har haft et job, hvor risikoen for dødsfald og ar på sjælen er høj. Men den samme risiko findes i varierende grad i andre professioner. 

Tom Laursen
Administrerende direktør, Securitas

Det ved mange andre virksomheder heldigvis allerede, men vi tror på, at der er potentiale for at få endnu flere virksomheder til at rekruttere veteraner.

Hvad skal der til? Det er det store spørgsmål. Svaret er, i vores øjne, en mentalitetsændring.

For før vi overhovedet kan begynde at tale om praktiske indsatser, såsom veterankoordinatorer, samarbejde med veterancentre, fleksibilitet og forventningsafstemning, så er vi nødt til at tale om dét, der giver svedige håndflader ude i HR-afdelingerne og hos beslutningstagerne: PTSD og det urimelige lighedstegn, der bliver sat mellem veteranerne og diagnosen.

Har du fået PTSD?
For rigtigt ofte når man hører om veteraner, så hører man samtidig om PTSD. Og det påvirker samfundets opfattelse af veteraner. Vores egne veteraner fortæller, at i mødet med "civile" er det altid de samme to spørgsmål, der går igen: "Hvor mange har du slået ihjel?" og "Har du fået PTSD?"

Ikke så underligt, at nogle virksomheder og arbejdspladser tvivler på, at de kan finde plads til en veteran. Ja, veteraner har haft et job, hvor risikoen for dødsfald og ar på sjælen er høj. Men den samme risiko findes i varierende grad i andre professioner. Alligevel er det de færreste arbejdspladser, der ville tøve, hvis de skulle hyre en læge, en politibetjent eller en brandmand.

I vores øjne er der er en tendens til at se på veteraner ud fra nogle stereotyper, der er blevet påklistret deres profession, i stedet for at se på dét, som reelt er afgørende, nemlig deres kompetencer.

Veteraners eftertragtede kompetencer
Og her kommer veteraner virkelig med noget, som få andre professioner kan levere. Det er blandt andet struktur, ansvarsfølelse, evnen til at sætte fællesskabet over individet, et dybt engagement i deres arbejde og handlekraft.

Og i modsætning til PTSD, som kun rammer en undergruppe, så er det nærmest alle veteraner, der forlader tjenesten med de førnævnte kompetencer. Set i det lys bliver veteraner en eftertragtet gruppe af potentielle kandidater.

Og vi skylder vores veteraner at se dem i dét lys. Vi skylder dem at række hånden frem i stedet for at vende blikket væk. Nogle gange skylder vi dem også lidt ekstra tid og fleksibilitet.