Få veteraner får PTSD anerkendt som arbejdsskade efter ekstra lægetjek

Nye tal viser, at kun ganske få PTSD-ramte veteraner, der ikke tidligere havde kunnet få anerkendt sygdommen som en arbejdsskade, har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade efter at have været til det ekstra tjek hos en speciallæge, som en politisk aftale i 2017 gav dem mulighed for at få.

“Siden Initiativ Tryghed for Veteraner blev implementeret 1. januar 2018 og til og med udgangen af 3. kvartal 2021, er der truffet afgørelse i 179 second opinion sager, hvoraf henholdsvis 157 sager er afvist og 22 sager er anerkendt,” skriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til Altinget.

De faktiske tal svarer til, at 12,3 procent af de tidligere afviste veteraner med PTSD har fået deres sager anerkendt.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i første omgang havde vurderet, at veteranens PTSD ikke skyldes en konkret udsendelse til en krigs- eller konfliktzone og derfor ikke kunne føre til erstatning, så kunne veteranerne nu med erklæringen fra det ekstra lægetjek - en såkaldt “second opinion” - i hånden søge en ekstra gang om at få deres sygdom anerkendt som en arbejdsskade.

Tallene taler for sig selv

Hos en veteranforening er man ikke overraskede over, at så få veteraner har fået anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade efter at have fået lavet den nye speciallægeerklæring. 

“Det gik desværre som vi forudsagde. Tallene taler for sig selv. Det er jo langt fra blevet den forandring, som vi gerne ville have haft. Det har dybest set bare været et håbløst spild af penge til sagsbehandling og flere speciallæger, som skulle skrive erklæringer. Og en lang næse til veteranerne,” pointerer Claus Stenberg fra Veteranalliancen.

Falske forhåbninger 

Muligheden for at få lavet det ekstra lægetjek var en 4-årig forsøgsordning fra starten af 2018 til udgangen af 2021. Fredag i sidste indgik alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige en aftale om fordeling af 860 millioner kroner fra "Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet" - den tidligere satspuljes afløser.

Her blev der afsat 8,8 millioner kroner til at videreføre “Initiativ Tryghed for Veteraner” i yderligere fire år. Udover muligheden for at få en “second opinion”, så handler initiativet også om at nedbringe sagsbehandlingstiden for veteransager hos AES.

Claus Stenberg fra Veteranalliancen er dog ikke særligt begejstret for at ordningen fortsætter.

“Det giver falske forhåbninger til veteranerne. Og det giver politikerne mulighed for at sige, at nu har de ligesom gjort noget for veteraner. Politikerne har fået et værktøj, der ser ud af noget. Men der er ikke nogen af os, som arbejder med veteraner, der har bedt om denne her ordning,” understreger Claus Stenberg.

Mudret og svært at udrede 

Hos fagforeningen Hæren Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er man som udgangspunkt glade for den mulighed, som “second opinion”-ordningen giver veteranerne.

“Som systemet er nu, så er second opinion bare den bedste mulighed for de soldater. Selvom 22 sager ikke lyder af ret meget, så gør det trods alt en stor forskel for lige præcis de 22 mennesker, at second opinion-muligheden har gjort, at de kan få deres PTSD anerkendt som arbejdsskade,” siger formand for HKKF Tom Block og fortsætter:

”Second opinion er vigtig for soldater, der lider af PTSD, da deres sygdomsbillede kan være meget mudret og svært at udrede. Det faktum kombineret med den måde arbejdsskadesagerne i dag bliver afgjort på, gør second opinion uundværlig.

Hvis alle sager i stedet blev taget op af erhvervssygdomsudvalget, hvor der sidder en bred skare af kompetencer, så kunne man overveje at afskaffe second opinion. Men som det ser ud i dag, har vi brug for ordningen."