Internt notat viser Forsvarets lange ønskeliste til politikerne

Samtidig indeholder dokumenterne ønsker til årene efter, at det nuværende forlig er udløbet. Helt frem til 2039. 

Det har ikke været muligt for Altinget at fastslå, hvornår slides'ene er udarbejdet.

Patruljefly fra Boeing

Dykker man ned i oversigterne, så vil man på Flyvevåbnets slide se, at der fra 2026 gerne skal indkøbes jordbaseret luftforsvar af tre forskellige typer til en samlet pris på 11,2 milliarder kroner. Senere er det tanken at bruge yderligere 5,5 milliarder kroner på projektet.

Der skal også købes flere F-35 kampfly samt simulatorer og missiler til i alt 10,5 milliarder kroner. Et indkøbsprojekt, der gerne skal starte allerede næste år og strække sig over næsten hele forligsperioden. I pakken skal også indgå offensive strike-missiler.

Et andet stort indkøb til Flyvevåbnet er maritime patruljefly til i alt knap syv milliarder kroner. Her skriver Forsvaret direkte, at det skal være amerikanske Boeings P-8A Poseidon, der er de absolut dyreste af den slags fly. Så her er der ifølge Forsvaret ikke brug for en udbudsproces.

Den anslåede pris indikerer, at man går efter at anskaffe 2-3 fly i 2030-2032. Lande som Norge, Storbritannien og USA anvender allerede P-8 flyene, der er særdeles velegnede til ubådsjagt.

Desuden vil Forsvaret gerne indkøbe en ny mellemstor helikopter til erstatning for de små Fennec-helikopter samt have flere af de skibsbaserede MH-60R Seahawk helikoptere, som man i dag har ni af. Et civilt VIP-fly til 1,1 milliarder kroner er også på ønskelisten.

I næste forligsperiode fra 2034 og frem ser Forsvaret gerne, at politikerne på Flyvevåbnets område investerer i flere C-130 Hercules transportfly og deltager i et fælleseuropæisk projekt om at operere tankfly. Og endelig budgetterer man i 2027-2038 med 349 millioner kroner og 32 årsværk til en ny rumenhed. 

Offensiv missiltype

På Søværnets område vil Forsvaret i 2028-2030 gerne gøre de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen i stand til at affyre strike-missiler. En offensiv missiltype, der kan bruges til at nedkæmpe fjendens radarer og missilbatterier, og som vil bringe de danske krigsskibe op i en helt anden lige end i dag. Det vil desuden omvendt også gøre dem til mere udsatte mål.

Det skal være en del af en levetidsopgradering af fregatterne til i alt 6,7 milliarder kroner. Dertil kommer 1 milliarder kroner til indkøb af 48 missiler i 2032.

Blandt de største investeringer på Søværnets område er også ni milliarder kroner til nye patruljeskibe, der skal bygges fra 2025 og frem til forligsperiodens udløb i 2033.

En anden stor post er 7,4 milliarder kroner til nye arktiske patruljeskibe. Det projekt skal dog først søsættes i 2031 og strække sig frem til 2037.

Forsvaret lægger nemlig op til, at Søværnets nuværende mere end 30 år gamle arktiske inspektionsskibe af Thetis-klassen i de næste fire år skal levetidsforlænges for 1,3 milliarder kroner, så de kan holdes i vandet frem til midten af 2030’erne. Til den tid vil skibene være langt over 40 år gamle.

Desuden vil man blandt andet gerne bruge knap 1,3 milliarder kroner på sensorer og undervandsdroner til overvågning af havbunden, samt indkøbe et nyt dykkerskib i slutningen af denne og starten af næste forligsperiode.

Mange penge og energi

På Hærens område ønsker Forsvaret at bruge i alt 27,7 milliarder kroner frem til 2033 på en lang række elementer i det puslespil, som hedder opbygning af den meget omtalte tunge brigade. Et projekt, som man allerede har brugt megen energi og mange penge på.

Og ifølge Forsvaret, så stopper det ikke med de 27,7 milliarder kroner. Der skal bruges yderligere 11 milliarder kroner fra 2034 til 2039, hvis det står til Forsvaret.

Hvis man afkoder de mange forkortelser for de kapaciteter, som man gerne vil anskaffe til brigaden, så står det desuden klart, at brigaden ikke får så stor kampkraft i form af kampvogne og artilleri, som det var tanken, da politikerne i januar 2018 besluttede, at der skulle etableres en tung brigade.

Faktisk kan det ud fra planen diskuteres, om den færdige brigade kan betegnes som en tung brigade. En diskussion som den til den tid siddende forsvarsminister og forsvarschef uden tvivl kommer til at tage med de øvrige Nato-landes ministre og generaler. 

Nyt dykkerskib

Specialoperationskommandoen har også fået en slide.

Her udspecificerer Forsvaret dog ikke de ønskede indkøb særlig meget, men omtalte det blot som “Styrkelse af SOF undervandskapacitet, del 1”, “Styrkelse af SOF undervandskapacitet, del2”, “Styrkelse af SOF taktiske kapacitet” og så videre. Et nyt dykkerskib er det eneste konkrete ønske på den slide.

Renovere landingsbane

På Arktisk Kommandos område handler det meget om at etablere den flyvestation, som den civile lufthavn i Kangerlussuaq i Grønland skal omdannes til, når de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat åbner i slutningen af 2024. Dermed bliver Kangerlussuaq ikke længere porten for flytrafik fra Europa ind til Grønland.

For at Flyvevåbnet kan bruge lufthavnen i fremtiden, så skal der blandt andet bruges 560 millioner på at renovere landingsbanen, der i dag slår revner mange steder på grund af permafrost. Desuden er det planen at bruge yderligere godt 1 milliard kroner på etablering af det, som Forsvaret kalder “Main Operating Base Kangerlussuaq”.

Desuden vil man bruge penge på at gøre kommandoens hovedkvarter i Nuuk og “satellitkontor” i København til såkaldte “taktiske hovedkvartere” samt bruge henholdsvis 20, 383 og 202 millioner kroner på at gøre baserne Mestersvig, Station Nord og Daneborg på Grønlands østkyst mere robuste. Præcis hvad det dækker over, fremgår ikke.