Konservative: Teknologisk terror er en usynlig trussel, vi skal være rustede til at nedkæmpe

Soldater i støvede ørkenstøvler og sveddryppende sandfarvet kampuniform i en af Afghanistans mange provinser er for mange billedet på 00'ernes konventionelle krige.

Trussels- og fjendebilledet blev ofte illustreret ved en guerilla-kriger med turban, uplejet skæg og ammunitionsbælter krydset over brystet. I dag står vi over for et nyt og ansigtsløst fjendebillede og tilmed i en helt ny krigszone: cyberspace.

Fjenden er ikke længere af kød og blod, men er en intelligent og digital virus, hvis mission er indtrængen på digitale domæner. Her bliver den mindste sikkerhedsbrist udnyttet til at trække data eller afkoble kritisk infrastruktur.

Den form for højteknologisk terrorisme er utvivlsomt en af de største udfordringer, vi står overfor. Den er vores første forsvarslinje.

Hverdagen tages som gidsel
Det nye fjendebillede betyder, at vi skal tilpasse vores måde at tænke risiko, trussel og sårbarhed.

Vi kan ikke længere efterlades med fokus på militærmateriel forstået som krudt og kugler. Ikke at vi skal glemme det traditionelle materiel, men det skal i dag suppleres.

Cybertruslen er kampen bag egne linjer. Udviskede linjer, som ikke følger byområder, landegrænser eller kontinenter, og hvor en stor træfsikkerhed ikke nødvendigvis er lig menneskeliv.

Niels Flemming Hansen (K)
Forsvarsordfører

Når vi fremover skal opruste, er det ikke nødvendigvis for at afværge et fysisk anslag, men for at undgå teknologisk krigsførelse, som sætter vores kritiske infrastruktur ud af spil.

Det kan have fysiske konsekvenser, men angrebet sker uden fysisk tilstedevær. Og i takt med at vores kritiske funktioner kobles op på digital infrastruktur, bliver sikkerheden omkring vores kritiske infrastruktur des mere vigtig.

Et angreb på forsyning af for eksempel el kan forårsage et trafikalt kaos på vejene, hjemmets hårdhvidevarer slukker og hospitalsdriftens apparater sættes ud af funktion. Hverdagen tages som gidsel.

Tilliden undergraves
Når først forsyningskæderne brister, er der ikke langt fra personlig frustration og afmagt, til at tilliden til myndighedernes beskyttelse af borgerne spiller fallit.

Og så er der konsekvenserne af, hvis ikke vi kan beskytte vores teleinfrastruktur, forskningsresultater eller virksomhedernes interne fortroligheder.

Det er undergravende for vores selvopfattelse og vores tillid til verden omkring os.

Et sådan angreb vil give øget usikkerhed omkring vores demokratiske institutioner og vores liberale verdenssyn. Det er dystre tanker, men de kan blive en realitet, hvis vi ikke forstår konsekvenserne af ikke at være forberedt på digitale angreb rettet mod kritisk infrastruktur.

Det kan ødelægge trygheden og tilliden menneske i mellem. Og vi skal sørge for, at det ikke bliver en realitet.

I en verden i hastig teknologisk forandring bliver vi stillet overfor store digitale krav. For selvom det kan synes unødvendigt at skifte password på min arbejdscomputer eller deltage i et såkaldt 'cyber awareness'-kursus, er det netop den forskel, som vi hver især kan gøre.