Debat

Fagforening til politikere: Flere opgaver for Forsvaret kræver øget mandskab

DEBAT: Der er trukket veksler på Forsvaret og Beredskabsstyrelsen langt ud over kerneopgaven. Politikerne må se på forholdet mellem mængden af opgaver og mængden af ansatte, skriver Jesper Korsgaard Hansen fra CS.

Skal man stå grænsevagt, kan man ikke samtidig være på
øvelse, skriver Jesper Korsgaard Hansen.
Skal man stå grænsevagt, kan man ikke samtidig være på øvelse, skriver Jesper Korsgaard Hansen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forsvarets personel – eller rettere manglen på samme, har været et problem i mange år, og derfor mener jeg, at 2021 bør være året, hvor politikerne indser, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen ikke er en brønd af uanede ressourcer.

Forsvarets og Beredskabsstyrelsens medarbejdere bliver brugt til en lang række andre formål end selve kerneopgaven.

For eksempel grænsevagt, bevogtnings- og transportopgaver– og i det seneste år også en masse nye opgaver i forbindelse med pandemien.

Vi kan ikke være flere steder
Fra både myndighedernes og offentlighedens side bliver der forventet stor fleksibilitet og omstillingsparathed, og politikerne vil altid se mod Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, når der skal hentes støtte til kriseopgaver.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er en forventning om, at Forsvaret stiller op, når de andre offentlige institutioner er under pres. Upåagtet, at forsvarets egne opgaver dermed bliver skubbet i baggrunden.

For soldater og medarbejdere i Beredskabsstyrelsen ligger det i DNA’et, at løse de opgaver, der bliver stillet, uanset om det er opgaver, der normalt hører til under andre myndigheder.

Skal man stå grænsevagt, kan man ikke samtidig være på øvelse, og hvis man yder støtte til en anden myndighed, kan man ikke samtidig træne nye soldater.

Jesper Korsgaard Hansen
Formand, CS

Men selv de mest dedikerede og fleksible medarbejdere kan ikke være flere steder på én gang.

Skal man stå grænsevagt, kan man ikke samtidig være på øvelse, og hvis man yder støtte til en anden myndighed, kan man ikke samtidig træne nye soldater.

De mange opgaver, som Forsvaret får stillet, er vigtige og skal naturligvis løses. Men det er problematisk, når vi ender i en situation, hvor man må udskyde vigtig uddannelse eller træning til fordel for disse opgaver.

Læs også

Det burde være en både/og situation og ikke enten/eller. Uddannelse og træning er altafgørende for, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan løse sine kerneopgaver – som jo helt essentielt handler om at holde Danmark sikkert og holde befolkningen trygge.

Man træner netop, så man ikke er i tvivl om, hvad der skal gøres, hvis man pludselig står i en skarp situation, hvor det gælder liv eller død.

Behov for at bruge tid på uddannelse
Hvis man som medarbejder i Forsvaret ikke føler, man er det rette sted i forhold til at løse den opgave, er det set med mine øjne meget problematisk, men det er desværre ofte det, jeg hører fra medlemmerne.

Der er en frustration over at se kollegaer, der mangler vigtige dele af deres uddannelse eller træning, fordi andre opgaver er blevet prioriteret højere, og det er ligeledes frustrerende at vide, at man ikke kan give sine soldater den nødvendige træning og uddannelse.  

Det er et problem nu, men det bliver så sandelig også et problem fremadrettet.

Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, og der er derfor ingen tvivl om, at der kun vil komme flere opgaver til i fremtiden.

Forsvaret er lige nu i gang med at implementere forsvarsforliget frem mod 2023. Det betyder også, at der kommer mere nyt, højteknologisk materiel, der kræver endnu mere uddannelse, træning og tilvænning.

Men nyt materiel er altså kun brugbart, hvis der er mandskab til at bruge og vedligeholde det.

Det bliver også svært at opbygge en brigade uden et tilstrækkeligt antal professionelle soldater, ligesom hele støttestrukturen er skåret så meget ind til benet, at det giver store udfordringer og flaskehalse i hverdagen – med flere frustrationer til følge.

Der skal flere hænder til
Forsvaret var allerede utilstrækkeligt på mandskabsfronten, da man indgik forliget i 2018, og at det ekstra personel, der er eller bliver tilført i forliget, er for længst er blevet ”opslugt” af de nye opgaver, der er kommet til.

Forsvarsforliget løste altså ikke personelmanglen – snarere tværtimod. Der er stadig en stor uforenelighed imellem de ambitioner, politikerne har på forsvarets vegne, og de mandskabsmæssige ressourcer, der er til rådighed.

I 2019 blev den daværende regering enige om at tilføre forsvaret ekstra 1,5 milliarder i 2023. De penge er efterhånden brugt flere gange, siden de blev lovet, men for mig er der ingen tvivl om, at de bør bruges på flere kollegaer frem for mere materiel.

Man er nødt til at se på mængden af opgaver vs. mængden af mandskab og ressourcer og arbejde på at opbygge en større robusthed.

Der er en regning, der må og skal betales i form af flere hænder til at løfte de mange opgaver, der uundgåeligt kommer i de kommende år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Korsgaard Hansen

Formand, Centralforeningen for Stampersonel (CS), formand, Centralorganisationen af 2010
merkonom (Næstved Handelsskole 2006), autoelektriker (1983)

0:000:00