Soldaterformand: Konstabler skal uddannes til livet efter militæret

Den vigtigste milepæl for forsvaret det kommende år bliver etableringen af en ny erhvervsrettet uddannelse for hærens rygrad: konstabelgruppen.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg som formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, fokuserer på netop konstablerne. Men nogle vil måske finde det navlebeskuende ligefrem at udpege dette som den vigtigste forsvarspolitiske dagsorden i 2021. Så jeg vil godt forklare hvorfor.

En såkaldt erhvervsrettet uddannelse for konstabler (EUD) drejer sig nemlig om langt mere end blot dem. Det handler helt generelt om at anerkende soldaternes indsats. Om at skabe en bedre sammenhæng mellem de militære og civile uddannelser, så man udnytter de opnåede kompetencer fra begge verdener.

Og så handler det ikke mindst om at kunne fastholde især de yngre konstabler i et længere tjenesteforløb, hvilket hæren har store problemer med i disse år.

I dag stopper alt for mange efter blot et par års tjeneste, fordi de savner attraktive arbejdsforhold og muligheder for kompetenceudvikling.

Besparelser skræmmer uddannede væk
Årsagen skal findes i de store besparelser, som forsvaret siden 2013 har været pålagt.

Det handler helt generelt om at anerkende soldaternes indsats. Om at skabe en bedre sammenhæng mellem de militære og civile uddannelser.

Tom Block
Formand, Hærens konstabel- og korporalforening (HKKF)

Disse har direkte forringet soldaternes vilkår, kvaliteten i enhederne og dermed også opgaveløsningen.

Og det er jo det rene Ebberød Bank, når besparelserne samtidig fører til store merudgifter for forsvaret, fordi de konstant skal starte forfra med at rekruttere og uddanne nye soldater.

Hvordan får vi så flere unge til at vælge forsvaret, samtidig med at vi får dem til at blive i lidt længere tid?

Svaret er i høj grad investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling, hvilket vil komme både forsvaret, samfundet og den enkelte konstabel til gode.

Uddannelsesområdet i forsvaret er de senere år blevet forsømt under dække af slagord som ’netop tilstrækkelig’-uddannelse og ’on the job training’.

Der uddannes kun til det strengt nødvendige i de enkelte funktioner, samt til hvad der er brug for nu og her, men på bekostning af bredere kompetencer og alsidighed.

Samtidig er konstablers muligheder for at gennemføre faglige erhvervsuddannelser, som forsvaret ellers har brug for, blevet begrænset. Ligesom anvendelsen af såkaldte K35-kontrakter, som giver adgang til civiluddannelse efter endt tjeneste, er blevet stoppet.

Det samlede resultat er, at konstablernes muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling er blevet mere og mere begrænsede. Et problem som en EUD vil være med til at løse ved først og fremmest at give konstablerne papir på deres kompetencer, som også er anerkendt i det civile.

Løft gavner både den militære og civile verden
I HKKF har vi længe talt for, at uddannelsen netop både skal kvalificere konstablerne til de militære opgaveløsninger i forsvaret, men også understøtte deres senere omstilling til civil beskæftigelse.

Og gennem et systematisk kompetenceløft af konstabeluddannelsen kan der skabes sammenhæng mellem den militære og civile verden til gavn for begge parter.

Derfor har vi med tilfredshed noteret, at politikerne bag forsvarsforliget har aftalt, at forsvaret skal søge at tilnærme de militære uddannelser det civile uddannelsessystem. Det skal blandt andet understøtte medarbejdernes fremtidige muligheder både under og efter deres militære tjeneste.

Det er en målsætning, som vores bud på en ny konstabeluddannelse passer i som hånd i handske.

Den vil blive et vigtigt redskab til at fastholde personel i længere tid, og den vil skabe en mere sammenhængende uddannelsesstruktur i forsvaret.

Det sidste vil føre til en bedre intern rekruttering. Eksempelvis hos folk fra konstabelgruppen, der ønsker at blive befalingsmænd eller officerer.