Ph.d.-studerende: Danmark må ikke ende med en discount-kopi af vores allieredes forsvar

Intet tilsiger, at dansk forsvar skal være en miniputudgave af vores allieredes militære organisationer. Man kunne i stedet sætte ind på at blive et moderne småstatsforsvar og leverandør af de innovative bidrag og løsninger, der er behov for til de komplekse internationale opgaver, man står over for i fremtiden.

Dette ville kræve en styrkelse af teknologisk knowhow, innovationsevne og kreativitet.

Ligeledes ville det kræve, at man indtænkte danske styrkepositioner såsom et højt uddannelsesniveau, forskningsinstitutioner og en privat sektor (herunder teknologi-, forsvars- og rumsektor), der brillerer i innovation og kreativitet, samt dygtige og professionelle soldater, der antageligvis må være mestre i netop at innovere og tænke kreativt, da de er vant til at skulle klare mange komplekse opgaver med få tilgængelige ressourcer.

I Nato efterspørges der i stigende grad kompetencer inden for krydsfeltet mellem det militære område, AI og data.

Anders Theis Bollmann
Ph.d.-studerende, CBS

En sådan omstilling er i sagens natur forbundet med fejlskud. Det kræver derfor også en omstilling af det fremherskende mindset i Forsvaret, der er præget af 30 års besparelsesklima, hvor en hver form for "træden ved siden af" er blevet brugt som undskyldning for at "effektivisere".

Dette har medført en forandringsresistens og frygt for at tænke for meget ud af boksen, da særligt dårlige ideer ikke har været særlig karrierefremmende. Mere kreativitet og innovation i Forsvaret er derfor utvivlsomt forbundet med større risikovillighed.

Droner og dataoversættere

Et konkret forslag kunne være at opbygge og investere i en stærk droneenhed (eventuelt efter ukrainsk forbillede) med forskellige kapaciteter, herunder tusinder af smådroner samt mellemstore og store ubemandede systemer til forskellige formål – herunder målnedkæmpning, efterretningsindhentning og beredskabsopgaver.

Flere har argumenteret for oprettelsen af et Center of Excellence for droner ved SDU. Hvis man i den forbindelse samtidig inddrager forsvarssektoren, ville man kunne skabe en robust og innovativ kapabilitet, der ikke blot kunne understøtte opgaver i nationalt og Nato-regi men også mange internationale missioner.

Ligeledes efterspørges der i Nato i stigende grad kompetencer inden for krydsfeltet mellem det militære område, AI og data.

Toppen af Forsvaret har tidligere lagt op til, at en del af de mange forsvarsmilliarder skulle anvendes til at give Forsvaret et digitalt løft.

Her ville det være oplagt at fokusere på at skabe særlig ekspertise på operativ AI og data og eventuelt oprette et rejsehold af såkaldte militære dataoversættere (folk med viden inden for data, AI med mere og samtidig militær faglighed), der kunne understøtte brugen af disse kapabiliteter i såkaldte multidomæne operationer. En sådan kapacitet ville igen være relevant i en dansk, Nato og international kontekst.

Synes man, at disse to forslag er teknologifetichistisk varm luft, kan man blot kigge på krigen i Ukraine, her har både droner og data spillet en vigtig rolle i den ukrainske forsvarskamp.

Bygge en boks og tænke ud af den

Den vigtigste opgave i forhold til genopbygningen er utvivlsomt at gøre Forsvaret i stand til at løse nuværende opgaver og leve op til sine Nato-forpligtelser i form af styrkemålene. Med andre ord er man nødt til at have en boks, før man kan tænke ud af den.

Jeg mener dog stadig, at man skylder sig selv at gribe den opstående muligheden for ikke bare at tænke ud af boksen men også at tænke over selve boksens beskaffenhed.

Man er nødt til at have en boks, før man kan tænke ud af den.

Anders Theis Bollmann
Ph.d.-studerende, CBS

Med andre ord bør man gøre sig mere dybdegående tanker om tilgangen til Forsvarets indretning, det komplekse trusselsbillede og krydspresset mellem nationale, Nato og internationale opgaver. Ikke som en spare- eller effektiviseringsøvelse men snarere som det omvendte – nemlig som en overvejelse af hvordan man skaber det bedst mulige danske forsvar, og hvad det overhoved vil sige.

Om mine to indspark er relevante eller realistiske er derfor ikke det mest centrale. Pointen er, at der skal åbnes op for at diskutere sådanne forslag alvorligt.

I den forbindelse bør man være villig til at løbe den risiko, det er ikke kun at kigge på de oplagte muligheder (miniputudgaven af de andres forsvar) men også at tage de mere disruptive, kreative eller vilde (eller hvad man vil kalde dem) ideer alvorligt.

Der går nemlig med alt sandsynlighed længe inden, man får chancen for at tænke sådanne tanker igen og rent faktisk handle på dem.