Problem-helikopter kan blive sendt på førtidspension

Historien om Flyvevåbnets EH101 Merlin-helikoptere er historien om en kapacitet, som har voldt en stribe af problemer og udfordringer siden politikerne den 13. september 2001 valgte at anskaffe 14 eksemplarer af den store tre-motorede britisk-byggede helikopter.

Siden helikopterne blev taget i brug i 2004 har driftsomkostningerne været tårnhøje. I takt med at helikopterne bliver ældre er det Forsvarets forventning, at EH101'erne bliver endnu dyrere i drift.

Derfor er Forsvaret og Forsvarsministeriet gået i gang med at se på, om man simpelthen skal førtidspensionere helikoptertypen flere årtier før den efter planen skulle have været udskiftet. Det fremgår af et svar, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) har givet til Folketingets forsvarsudvalg.

Omkostningstung kapacitet
I 2018 igangsatte Forsvarsministeriet et analysearbejde, som skulle se på mulighederne for at optimere driften og nedbringe omkostningerne. Analysen, som Altinget har fået aktindsigt i, identificerede en række løsninger, som er under implementering.

På trods af det, så får udsigten til at omkostningerne vil stige i takt med at helikopterne ældes, nu Forsvaret til analysere fremtidsperspektiverne for problem-helikopteren, der indenfor få år også skal have en ”midtvejs-levetidsforlængelse” til et større millionbeløb - hvis den stadig er en del af Flyvevåbnets flåde.

”Uagtet optimeringerne vil EH101 fortsat være en omkostningstung kapacitet at drive med yderligere stigende udgifter, efterhånden som den ældes. Forholdet analyseres nærmere som led i en helhedsanalyse af Forsvarets samlede fremtidige helikopterbehov, der forventes færdig i 2. halvår af 2021,” skriver Trine Bramsen i sit svar til forsvarsudvalget.

Dyrere end F-16
Ministeren skriver det ikke direkte. Men Altinget erfarer, at en førtidspensionering er et af de scenarier, som indgår i analysearbejdet. Det ser også på fremtiden for Flyvevåbnets små Fennec-helikoptere, der står foran en levetidsforlængelse.

Rigsrevisionen nåede for år tilbage frem til at en times flyvning med EH101 koster knap 97.000 kroner. Det er dog svært at regne ud og rygterne vil vide, at helikopteren er Flyvevåbnets dyreste kapacitet med en timepris, der snarere er i nærheden af 125.000 kroner. Dyrere end F-16-flyene.

Åben krig
Store vanskeligheder med at skaffe reservedele har været hovedårsagen til at man aldrig er nået op på de i gennemsnit 5.200 årlige flyvetimer, som Forsvaret oprindeligt budgetterede med. For flere år siden erkendte Forsvaret, at man aldrig når det mål. Fra 2011 til 2017 fløj helikopterne til sammen i gennemsnit 3.660 timer om året. Det viser analysen fra 2018 af EH101-kapaciteten, som Altinget har fået aktindsigt.

Lige siden helikopterne blev leveret har Flyvevåbnet ligget i mere eller mindre åben krig med producenten AgustaWestland om at få leveret reservedele til tiden.

Manglen på reservedele betyder, at ofte er kun omkring otte af de 14 helikoptere meldt klar til brug. Resten er på værksted eller står ubrugte hen og venter på reservedele. Det fremgår af analysen fra 2018 samt en budgetanalyse fra 2017, som Altinget tidligere har fået adgang til.

Opretholde beredskab
Planen var at anvende otte helikopter til redningshelikopter-beredskabet og seks til såkaldt taktisk troppetransport.

Men med kun omkring otte helikoptere til rådighed har Flyvevåbnet i lange perioder kun lige akkurat haft flyvedygtige helikoptere nok til at opretholde redningshelikopter-beredskabet.

Opgaven med at lave taktisk troppetransport for blandt andre hæren var i adskillige år sat på pause. Først fordi man simpelthen ikke fik helikopterne leveret, men lod englænderne overtage stellene direkte fra fabrikken, da englænderne havde brug for helikoptere i Afghanistan.

På vågeblus
Omkring 2014 fik man så de seks stel og fik dem udrustet med den bevæbning og pansring, som er krævet til troppetransport. Penge til udrustningen var ikke en del af bevillingen på tre milliarder kroner ved det oprindelige indkøb i 2001.

De pansrede stel kom dog hurtigt til at indgå i redningshelikopter-beredskabet. Og det var svært at finde flyvetimer til træning af taktisk troppetransport. Opgaven har derfor i årevis været sat på vågeblus, i det man kun har anvendt 1-2 stel til træning til troppe transport, fremgår det af analysen fra 2018.

Først de senere år har helikopteren været udsendt på internationale missioner og udført transportopgaver i Afghanistan og Mali.

Eftergive millionbeløb
Samtidig har Erhvervsstyrelsen haft sit hyr med at få AgustaWestland til at leve op til sin forpligtelse til at levere modkøb til den danske forsvarsindustri for et beløb svarende til det, som Danmark har betalt for helikopterne og reservedelene.

For nogle år siden måtte Erhvervsstyrelsen simpelthen eftergive AgustaWestland et trecifret millionbeløb i uindfriede modkøbsforpligtelser.

Stoppede med at virke
Oveni det måtte Flyvevåbnet i 2013 sende adskillige motorer til akut reparation på grund af problemer, der fik motorerne til at stoppe med at virke - mens helikopterne var i luften. Det påvirkede også hvor mange helikoptere man havde til rådighed på daglig basis.

Samtidig var AgustaWestland og motorproducenten ikke meget for at påtage sig ansvaret for problemerne og reparationen af motorerne. Først i 2015 blev sagen løst.

Omtrent 20 år efter valget af helikopteren bliver vi alle sammen formentlig klogere på, om det kan betale sig at beholde den eller ej.