Bliv abonnent
Annonce

Opklaring for udskældt helikopter – men stadig sorte skyer i horisonten

Foto: Forsvaret
20. september 2018 kl. 04.35

Forsvarets 14 store mørkegrønne EH101-helikoptere løser de opgaver, de skal, tilfredsstillende. De redder nødstedte badende, surfere og sejlere op af bølgerne. De flyver kritisk syge patienter til supersygehusene. De agerer luftbus for Kongehuset. De transporterer soldater rundt i øvelsesterrænet og meget andet.

Men de gør det til en særdeles høj timepris. Og siden helikopterne startede deres karriere i det danske forsvar i 2004 har Forsvaret kæmpet med at holde tilstrækkeligt mange helikoptere i luften ad gangen. De har på intet tidspunkt i de seneste 14 år leveret de 5.200 årlige flyvetimer, som det var meningen, de skulle flyve.

Den store akilleshæl gennem årene har været, at Forsvaret har måttet vente uhyre længe på at få leveret reservedele til helikopteren. I nogle tilfælde helt op til 440 dage – svarende til knap 15 måneder. Meget længere end de 110 dage, som man havde aftalt i den oprindelige kontrakt, og som Forsvaret planlagde sine eftersyn af helikopterne efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026