Røde Kors og Udsatteråd: Krisestyringen skal suppleres af et socialt beredskab
I kriser er nogle mere udsat end andre. Danmark har derfor brug for et socialt beredskab, hvis mennesker i social udsathed ikke i fremtidens kriser skal blive de første og største ofre, skriver Kira West og Marie-Louise Gotholdt.
Kira West
Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle AlliancenMarie-Louise Gotholdt
National chef, Dansk Røde KorsDa coronavirus ramte verden, lød det, at virussen ikke skelnede mellem rig og fattig. At alle samfundets grupper er lige sårbare over for virussen. Men Danmark er et godt eksempel på, at selvom vi alle kan blive smittet af corona, blev krisen særlig hård for sårbare og udsatte borgere. Og det var samfundet ikke gearet til at håndtere.
Historisk set rammer katastrofer, uanset deres natur, de sårbare og udsatte grupper i samfundet hårdest.
Er det civile beredskab rustet til en krise?
Altinget Forsvar sætter i en ny temadebat fokus på det civile bredskab, hvor en række aktører, fagpersoner og eksperter vil komme med deres perspektiv på emnet og nedenstående sprøgsmål.
Er vi rustet til en krise? Hvordan styrkes beredskabet i det kommende forsvarsforlig? Og bør myndighederne gøre mere for at forberede civilbefolkningen på en eventuel krise eller krig?
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].
Socialt udsatte har færre ressourcer til at opbygge deres egen modstandskraft før kriser og samtidig sværest ved at tilgå og følge myndighedernes anvisninger under kriser. Det stiller dem i en dobbeltudsathed, når krisen rammer.
I en tid, hvor alle taler om, hvad den næste store krise bliver, er vi også nødt til at tale om, hvad det er for et samfund, krisen i givet fald rammer.
Er det et samfund, hvor det nationale krisestyringssystem er parat til også at tage vare på samfundets mest udsatte grupper?
Udsatte grupper blev overset
De seneste kriser har vist, at vi i Danmark har et overordnet velfungerende krisestyringssystem, der formår at koordinere og samordne kriseindsatsen mellem de traditionelle sektormyndigheder, hvilket er helt afgørende.
Men under covid-19 viste krisestyringssystemet sig ikke i stand til at gribe de mest udsatte i samfundet godt nok og tidligt nok.
Der var ikke taget højde for, hvor hjemløse mennesker skulle opholde sig og isolere sig under nedlukningerne, og hvordan stofbrugere skulle få adgang til deres medicin.
Nedlukningen fik mennesker med psykiske lidelser og sårbarhed til at isolere sig så meget, at de ikke engang kom ud, når de havde behov for lægehjælp. Voldsramte kvinder blev endnu mere udsatte, da de blev isoleret i hjemmet. Etniske minoriteter havde vanskeligt ved at tilgå og følge myndighedernes anvisninger.
Vi var ikke klar til at håndtere krisens konsekvenser for udsatte grupper, fordi de ikke var tænkt ind i indsatsen fra starten.
Samfundet har et fælles ansvar for at lære af pandemien, og vi skal i fremtiden kunne forebygge og afhjælpe de negative følgevirkninger, som kommende kriser kan afføde for mennesker i social udsathed.
Derfor bør Danmark etablere et socialt beredskab.
Et beredskab, som forhindrer, at de mennesker, der i forvejen er udsatte eller sårbare, ikke bliver endnu dårligere stillet eller lider større nød på grund af den opståede krise.
Det beredskab kan tage forskellige former men er i bund og grund en generel handleplan for, hvordan samfundet som helhed skal agere over for udsatte mennesker, når der opstår en pandemisk krise, en klimakatastrofe, sikkerhedskrise eller lignende.
Det skal ganske enkelt vejlede myndigheder og krisestyringssystemet til hurtig og agil handling både på nationalt og lokalt niveau i krisesituationer med udsatte borgere for øje.
Vigtigt med bredt samarbejde
Når der drøftes samfundsrobusthed i Nato, tales der om vigtigheden i at gå fra et whole-of-Government til et whole-of-society approach. Med det menes der, at samfundssikkerhed er holistisk og et anliggende for alle samfundets institutioner. Den tankegang er helt i tråd med tanken bag et socialt beredskab.
Civilsamfundet er en uundværlig partner for myndigheder, der skal forstå, hvilke tiltag der kan afbøde krisens konsekvenser
Kira West og Marie-Louise Gotholdt
Hhv. formand, Rådet for Socialt Udsatte og national chef, Røde Kors
Med etableringen af et socialt beredskab skal vi nemlig skabe rammerne for den direkte kontakt og samarbejde mellem myndigheder og sociale aktører, der arbejder direkte med mennesker i social udsathed – på tværs af organisatoriske niveauer og på tværs af sektorer.
Civilsamfundet har til hverdag adgang til samfundets mest udsatte grupper gennem sociale- og integrationsaktiviteter, og adgang til hverdag giver en særlig adgang i kriser.
Civilsamfundsaktørerne er derfor en uundværlig partner for myndigheder, der skal forstå, hvilke tiltag der kan afbøde krisens konsekvenser.
For eksempel kan sociale civilsamfundsaktører før, under og efter kriser vejlede myndighederne om, hvordan kontakten til mennesker i social udsathed opretholdes, og derved forebygge unødig isolation og ensomhed samt sikre akutrådgivning.
De kan også vejlede i, hvordan myndighedernes anvisninger tilpasses særlige udsatte målgrupper, herunder oversættelse til relevante fremmedsprog.
Inspiration fra briterne
Ligesom i Danmark havde følgevirkninger af pandemien i Storbritannien en uforholdsmæssig stor indvirkning på samfundets mest udsatte grupper.
Briterne har erkendt, at de hverken på lokalt eller nationalt niveau havde tilstrækkelig opmærksomhed på at forstå de konsekvenser, som samfundskriser har på særlige grupper i samfundet.
Derfor har den britiske regering i deres nationale ’Resilience Framework’ fra december 2022 sat ambitiøse mål for en øget integration af social- og frivilligsektoren i krisestyringssystemet.
Centralt for et styrket partnerskab er udviklingen af værktøjer, der skal bidrage til en bedre forståelse af udsatte og sårbare gruppers særlige behov i kriser.
Det skal understøtte mere fokuserede nationale og lokale beredskabsplaner på socialområdet samt en mere målrettet krisekommunikation til udsatte grupper under kriser.
Vi kan jo lade os inspirere af briterne.
Der er brug for et stående socialt beredskab som supplement til det etablerede krisestyringssystem, hvis alle samfundets grupper skal komme godt igennem de næste kriser.