Debat

Lektor: Vigtigt at Danmark igen får et selvstændigt beredskabsforlig

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig omfatter ikke redningsberedskabet. Det tyder dermed på, at vi igen får et selvstændigt beredskabsforlig, hvilket er positivt, skriver Laurits Rauer Nielsen.

Et selvstændigt beredskabsforlig vil kun være godt for den demokratiske samtale, så det ikke bare bliver ”det lille tillæg” til det store forsvarsforlig, skriver Laurits Rauer Nielsen.
Et selvstændigt beredskabsforlig vil kun være godt for den demokratiske samtale, så det ikke bare bliver ”det lille tillæg” til det store forsvarsforlig, skriver Laurits Rauer Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Laurits Rauer Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen præsenterede for nyligt sit udspil til forsvarsforliget, og mange forventede, at det også ville omfatte nogle afsnit om redningsberedskabet. Det var nemlig tilfældet i det seneste forsvarsforlig, mens det tidligere var normalt at lave selvstændige forlig om beredskabet.

Sådan gik det dog ikke, og det mener jeg faktisk er ganske positivt. Det tyder dermed på, at vi igen får et selvstændigt beredskabsforlig. Det vil kun være godt for den demokratiske samtale om vores katastrofeberedskab, at det ikke handles af som ”det lille tillæg” til det store forsvarsforlig.

Vi skal tage vores katastrofeberedskab alvorligt, og vi skal sørge for, at det er tidssvarende til de udfordringer klimaforandringerne og den ændrede sikkerhedspolitiske situation giver.

Katastrofer og kriser kommer, når de kommer, og det er sjældent belejligt

Laurits Rauer Nielsen
Lektor, katastrofe- og risikomanageruddannelsen, KP

De fleste af os husker alt for godt de voldsomme billeder fra stormfloden fra Jyllinge Nordmark. Eller da beredskabscheferne sidste år pludselig fik travlt med at undersøge, om Danmark egentlig havde et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrum, nu hvor truslen fra Rusland er rykket tættere på.

Brancheorganisationen Danske Beredskaber har på flere måder sagt at, vi ikke er klar til at beskytte civilbefolkningen mod krigstrusler.

Nyt trusselsbillede

Et beredskabsforlig vil primært omhandle statens del af redningsberedskabet – Beredskabsstyrelsen, da de kommunale redningsberedskaber (brandvæsner) primært er et kommunalt ansvar. Nogle pejlemærker for kapaciteter er, at Beredskabsstyrelsen skal kunne:

  • assistere de kommunale redningsberedskaber med specialmateriel, og ved langvarige og/eller mandskabskrævende indsatser.
  • assistere andre myndigheder (statslige og regionale) med deres krisestyringsopgaver, som for eksempel under covid-19 og ved husdyrsygdomme.
  • assistere danske borgere i udlandet i katastrofesituationer, som for eksempel evakueringen af 5-6.000 danske borgere fra Libanon i 2006.
  • yde akut katastrofehjælp i udlandet, som for eksempel til det omfattende jordskælv i Tyrkiet for nylig og til Ukraine.
  • opretholde nationale specialberedskaber som Kemisk Beredskab og Nukleart Beredskab.

Det er alt sammen opgaver, som Beredskabsstyrelsen erfaringsmæssigt har løst.

Katastrofer og kriser kommer, når de kommer, og det er sjældent belejligt. Derfor er redningsberedskabets mobiliseringsevne, altså muligheden for at ”puste” organisationen op, når behovet er der, altafgørende.

Læs også

Med det forandrede trusselsbillede – klima og krig – er dette behov kun større, og det er en af de ting, man bør tage hånd om i et beredskabsforlig. Det kan gøres gennem:

  • en styrket frivillig indsatsstyrke, både som grundlag for hverdagens hjemlige assistancer og for international assistance.
  • udvidet og fornyet værnepligt som grundlag for hverdagens hjemlige assistancer og som rekrutteringsgrundlag for den frivillige indsatsstyrke.
  • en ny reserve, hvor reservekontrakterne anvendes til at skabe rimelige tjenestevilkår for i øvrigt frivillige ledere af de frivillige indsatsstyrker.

Værnepligt som redskab

Størstedelen af personalet i dansk redningsberedskab er tilkaldefolk, enten frivillige eller deltidsansatte, og dette element kan helt klart udvikles i Beredskabsstyrelsen, hvor der allerede er erfaring med at anvende frivillige i beredskabet, både til specialiserede funktioner og til internationale assistancer.

Temadebat

Er det civile beredskab rustet til en krise?

Altinget Forsvar sætter i en ny temadebat fokus på det civile bredskab, hvor en række aktører, fagpersoner og eksperter vil komme med deres perspektiv på emnet og nedenstående sprøgsmål.

Er vi rustet til en krise? Hvordan styrkes beredskabet i det kommende forsvarsforlig? Og bør myndighederne gøre mere for at forberede civilbefolkningen på en eventuel krise eller krig?

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].

Og værnepligten i redningsberedskabet er populær, selvom den med ni måneder er blandt de længste.

Værnepligten kan udvikles med en værnepligtsform, hvor man får en grunduddannelse i fire måneder, og så er indkaldt til uddannelse og indsats en måned om året i fem år, og måske en mulighed for at aftjene værnepligt i dagtimerne i hovedstadsområdet – man kan i hvert fald undersøge, om der vil være interesse for det blandt de værnepligtige.

En udvidet frivillig indsatsstyrke, og nye værnepligtsformer, der ikke nødvendigvis afvikles på fuld tid, kræver flere instruktører og ledere, der også kan aktiveres, når der er behov.

Her kan man anvende reservekontrakterne som et værktøj til at give rimelige arbejdsvilkår for ledere og instruktører, for at videreudvikle de vilkår frivillige ledere har i dag.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge den politiske proces frem mod beredskabsforliget, og den debat der kommer om, hvordan vi får opbygget det rigtige katastrofeberedskab til de trusler, vi står overfor.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laurits Rauer Nielsen

Lektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient i geografi (Københavns Uni. 2005)

0:000:00