Tænketanken Europa: Danskerne kan ikke både være beskyttet af EU og have et forbehold

Når Altinget spørger, om EU skal have sit eget forsvar, er tidsperspektivet centralt. For hvis svaret en dag er "ja", ligger resultatet et godt stykke ude i fremtiden.

27 landes våbensystemer, kommandostrukturer og militærplanlægning er ikke noget, et par EU-erklæringer og forordninger kan smelte sammen til en helhed, og det er på trods af, at de fleste EU-lande i årtier har været medlemmer af NATO.

Noget så relativt basalt som at udvikle fælles trusselsvurderinger var et nyt og stort skridt for EU, da det blev vedtaget sidste år. 

At der i dag er turbo på det europæiske forsvarssamarbejde, der i årtier ellers har ført en ganske stille eksistens, skyldes formentlig, at flere lande i dag siger "måske" til spørgsmålet om det fælles forsvar.

Det er for eksempel slående, at alle medlemslande med undtagelse af Danmark og EU's mindste land, Malta, har ønsket at deltage i PESCO, et frivilligt samarbejde om militær integration, der oprindelig kun var tiltænkt en håndfuld lande. Selv såkaldt neutrale lande som Irland og Sverige er med. 

Dansk forbehold har stadig hold i befolkningen
Danmarks fravær skyldes forsvarsforbeholdet, der blev til ved en folkeafstemning for snart 30 år siden.

54 procent ser gerne Danmark "gå med i et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde", mens 29 procent er imod.

Catharina Sørensen
Vicedirektør, Tænketanken EUROPA

At verden har ændret sig markant siden da, er ikke mindst tydeligt, hvis man tænker på, at ingen danskere i 1992 havde prøvet at surfe på nettet, eller at Kinas BNP per indbygger i dag er 1000 procent højere, end det var dengang. Men har danskernes holdning til forsvarsforbeholdet også ændret sig?

Nej. I hvert fald ikke, når spørgsmålet handler om at afskaffe et EU-forbehold. Ifølge Tænketanken Europas seneste meningsmåling fra februar 2021 vil 45 procent bevare forsvarsforbeholdet, mens 31 procent vil afskaffe det. 

Billedet fra vores målinger er dog et helt andet, når der spørges ind til dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde. 54 procent ser gerne Danmark "gå med i et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde", mens 29 procent er imod. en opbakning, der sågar fastholdes, selvom formuleringen skærpes til, at Danmark bør "gå med i en EU-hær". Fordelingen her er 50  procent overfor 31 procent.

Forsvarsparadokset er fraværende i EU-debatten herhjemme
Forsvarsforbeholdet afholder i sagens natur Danmark fra at deltage i sådanne samarbejder. Men at der ligger et paradoks i at ville have forbehold og samarbejde på én og samme tid, er næppe på manges radar.

At have forbehold opleves som en beskyttelse mod en ellers lidt for nærgående Union. At gå med i et tættere forsvarssamarbejde med vores nærmeste naboer opleves som en beskyttelse mod en ellers lidt for truende verden.

Catharina Sørensen
Vicedirektør, Tænketanken EUROPA

Selvom forsvarsdebatten lige nu rykker hurtigt i EU, er det under halvdelen af danskerne, der kan udpege "forsvar" som et af Danmarks forbeholdsområder ud fra en liste med 14 politikområder, og 11 procent der ved, at Danmark er det eneste medlemsland med forsvarsforbehold (tal fra 2019). 

En mulig forklaring på paradokset er, at det netop i fraværet af en bredere debat er den klassiske positionering omkring mere eller mindre EU, der gør sig gældende. At have forbehold opleves som en beskyttelse mod en ellers lidt for nærgående Union.

At gå med i et tættere forsvarssamarbejde med vores nærmeste naboer opleves som en beskyttelse mod en ellers lidt for truende verden. Som i de fleste spørgsmål vil der være noget om begge argumenter, men udfordringen er, at vi ikke kan have begge dele.

Det er der tilsyneladende mange, der tror, og det har stor betydning for Danmark stilling, da det som bekendt er befolkningen, der gennem folkeafstemninger afgør EU-forbeholdenes skæbne.