Debat

Konservative: Tiden er løbet fra det danske forbehold

Vi skal ikke have en EU-hær, men Danmark skal droppe forsvarsforbeholdet og melde sig ind i et internationalt samarbejde. Tiden er løbet fra forbeholdet, skriver Niels Flemming Hansen (K).

Tiden og truslerne har ændret sig, siden det danske forsvarsforbehold blev en realitet tilbage i 1992, skriver Niels Flemming Hansen.
Tiden og truslerne har ændret sig, siden det danske forsvarsforbehold blev en realitet tilbage i 1992, skriver Niels Flemming Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en tid hvor USA de seneste år har haft tendens til at trække sig fra den internationale scene, hvor Rusland, Tyrkiet og Kina har udvist stadig mere aggressiv adfærd, og hvor terrortruslen desværre kun er voksende, er et styrket europæisk sikkerhedspolitisk samarbejde om muligt mere essentielt end før.

Temadebat

Skal EU have sit eget forsvar – og hvor efterlader det Danmark?

EU har siden 2016 præsenteret en række konkrete initiativer og afsat milliarder af kroner, der skal styrke EU's evne til at forsvare sig selv.

Senest har Frankrigs præsident Emmanuel Macron efterlyst større ambitioner for en europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, så Europa ikke skal sætte al sin lid til USA, når det kommer til Unionens sikkerhed. Desuden har man efter tysk forslag indledt et omfattende arbejde, der på baggrund af en fælles trusselsvurdering skal munde ud i en EU-forsvarsstrategi senest i foråret 2022.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører:

  • Er tiden inde til, at EU styrker sit forsvar og i givet fald hvordan?
  • Hvad er det helt konkret præsident Macron har i tankerne, når han siger, han vil styrke EU’s forsvar?
  • Hvor efterlader det Danmark, der er bundet af et forsvarsforbehold, hvis EU kører sololøb på forsvarsområdet?
  • Hvor stiller de andre Nato-lande sig? Ikke mindst USA og Storbritannien.
  • Og kan det true det transatlantiske samarbejde?

Panelet er:

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Martin Lidegaard (R), forsvarsordfører og tidl. udenrigsminister

Søren Espersen (DF), forsvarsordfører

Niels Flemming hansen (K), forsvarsordfører

Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa

Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet

Cecilie Felicia Stokholm Banke, enhedsleder, seniorforsker, DIIS

Sten Rynning, professor, Institut for Statskundskab, SDU

Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhed, DIIS 
 

Dette er blot nogle af de mange sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark og de øvrige EU-medlemslandene står overfor, og det er det derfor helt klart for mig, at det er på tide, at Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet.

Tiden er vokset fra forbeholdet
Det danske forsvarsforbehold får stadig større konsekvenser.

Vi bør i min optik følge med tiden og indgå en ny europapolitisk aftale, som rummer at forsvarsforbeholdet afskaffes.

Niels Flemming Hansen
MF, forsvarsordfører (K)

I 2017 indgik alle EU-medlemslandene med undtagelse af Danmark og Malta eksempelvis et permanent struktureret forsvarssamarbejde, som i løbet af to år afledte 47 sikkerhedspolitiske projekter møntet på nogle af de særlige nye komplekse sikkerhedspolitiske udfordringer, som både de øvrige EU-medlemslande, men også vi, står overfor.

Aftalen inkluderede blandt andet en styrket indsats mod cyberkriminalitet og projekter indenfor luftsystemer, og kan ses som et billede på en af mange vigtige aftaler, som Danmark på grund af forbeholdet er endt med at stå udenfor, og som vi faktisk har brug for i en tid med nye og skiftende trusselsbilleder 

Netop det europæiske forsvarssamarbejde er med til at fremme medlemslandenes militære kapaciteter og evne til at håndtere de komplekse sikkerhedsudfordringer og trusselsbilleder, vi ser i dag.

De nævnte trusselsbilleder er få af mange eksempler på, hvordan tiden og truslerne har ændret sig, siden det danske forsvarsforbehold blev en realitet tilbage i 1992. Vi bør i min optik følge med tiden og indgå en ny europapolitisk aftale, som rummer at forsvarsforbeholdet afskaffes.

Nej til EU-hær, Ja til samarbejde
Skal vi så have en EU-hær? Nej, vi skal selvfølgelig bibeholde vores egen militære kapacitet, men sagen er den, at et international samarbejde er helt afgørende for vores fælles frihed.

Skal vi så have en EU-hær? Nej, vi skal selvfølgelig bibeholde vores egen militære kapacitet.

Niels Flemming Hansen
MF, forsvarsordfører (K)

Det europæiske fællesskab har siden dets oprettelse i 1952 været et fredens projekt, og er en afgørende platform for at beskytte danske interesser. Sammen står vi stærkere, det er EU i sig selv et bevis på.

Forsvarssamarbejdet i EU sker også i tæt samarbejde med Nato, og er i fuld overensstemmelse med Nato's retningslinjer. Afskaffede man forsvarsforbeholdet, ville man kunne sikre ikke blot en aktiv udenrigspolitik i Nato men også i EU. Selvfølgelig er NATO og musketereden fortsat vigtigst, men en større dansk rolle i EU's militære og forsvarspolitiske samarbejde, ville kun styrke samarbejdet med Nato. 

Det, forbeholdet i øjeblikket betyder, er, at Danmark ikke sidder med, når der forhandles på forsvarsområdet i EU. Det stiller os desværre uden nogen rolle i EU på sikkerheds- og forsvarsområdet. Var vi derimod en del af det sikkerhedspolitiske samarbejde, ville vi i højere grad være i stand til ikke kun at præge dagsordenen, men også være bedre rustet overfor de udefrakommende militære udfordringer.

Tiden er derfor inde. Vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet og således få plads ved det forsvars- og sikkerhedspolitiske forhandlingsbord i EU, så vi bliver en del af det fællesskab, der er, som bedre er i stand til at værne om vores demokratiske værdier, end vi er alene.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Flemming Hansen

MF (K)
hh (Kolding Købmandsskole 1996)

0:000:00