Terma og Dansk Metal: F-35-kampfly sikrer Danmark eksportindtægter for milliarder

De spritnye og højteknologiske kampfly indvarsler ikke kun en ny og moderne epoke i dansk forsvarspolitik, men også helt nye muligheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark, skriver Terma og Dansk Metal. 

Placeholder image
På Termas fabrik i Grenå laver man komponenter i komposit til F-35 flyet. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I januar i år rullede det første nyindkøbte danske F-35 fly af samlebåndet på fabrikken i USA. Flyet med halenummer L-001 bliver som det første danske F-35 fly overdraget til Danmark 7. april ved en ceremoni på Lockheed Martins flyfabrik i Fort Worth i Texas.

Den operative fordel ved at råde over verdens mest avancerede kampfly og gevinsterne i alliancepolitikken står dog ikke alene. Flyet bringer også vækst og jobs til Danmark.

26 flere fly med Dannebrog på halen vil følge. De spritnye højteknologiske kampfly indvarsler ikke kun en ny og moderne epoke i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, men også helt nye muligheder for at skabe vækst i vores virksomheder og dermed nye arbejdspladser i Danmark.

De muligheder bliver dog ikke grebet af sig selv, men kræver vedvarende politiske beslutninger. Det er ikke givet, at Danmark også i fremtiden skal have stor produktion af forsvarsmateriel. Det viser historien os. 

Tilbage til stolte våbentrditioner
For mange år siden havde Danmark en ikke ubetydelig våbenproduktion. Fra tiden omkring Anden Verdenskrig og frem til 1900-tallets afslutning gik dansk våbenproduktion imidlertid i dvale. Amerikansk våbenhjælp dækkede Danmarks behov og satte en stopper for vores egen produktion.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har danske virksomheder siden Danmarks tiltrædelse til F-35 programmet for snart 20 år siden således haft udviklings-, produktions- og vedligeholdelsesordrer til en værdi af cirka 3,3 milliarder kroner.

Jørn Henrik Levy Rasmussen og Mikael Bay Hansen, hhv. senior vice president, Terma og sekretariatschef, Dansk Metal

Men de seneste 20 år har produktionen igen været i fremgang. Fra en beskeden eksport på nogle få hundrede millioner i 2000 er dansk eksport af højteknologisk forsvarsmateriel sidenhen vokset til flere milliarder og har skabt mange nye danske produktionsarbejdspladser. Virksomheder som Terma, Multicut, Systematic og Weibel er blandt de førende, og Danmarks deltagelse i F-35 Joint Strike Fighter giver kun yderlig udvikling og fremgang.  

Udviklingen af F-35 er et af verdenshistoriens største industriprojekt til en anslået værdi på over 1.000 milliarder dollars. Danmark koblede sig på projektet fra begyndelsen i 2002 sammen med en række allierede lande. Det betød, at danske virksomheder fra start fik mulighed for at bidrage til udviklingen af F-35 – uanset at Folketinget først besluttede sig endeligt for indkøb af flyet 14 år senere i 2016.

Kampflykonkurrencen var opslidende og langstrakt og fyldte meget - både i offentligheden og for de implicerede i Folketinget, Forsvaret, forsvarsindustrien og fagforeninger som Dansk Metal. Forskellige europæiske fly trak sig eller blev fravalgt sammen med endnu et amerikansk fly til fordel for det, der af eksperter betegnes som verdenshistoriens mest højteknologiske kampfly.

Erhvervspolitisk gamechanger
27 F-35’ere skal således udgøre rygraden i det danske luft- og territorialforsvar i årtier frem. Ved siden af de åbenlyse gevinster ved at vælge verdens bedste kampfly, bekræftede Danmark med beslutningen også sit stærke tilhørsforhold til NATO og den gamle sikkerhedspolitiske alliance med USA.

Joint Strike Fighter er derfor mere end blot et kampfly, men også en udenrigspolitisk alliance med dybe sikkerhedspolitiske implikationer.

En valg, som Danmark står sig godt ved. Hvor Danmarks commitment til F-35 er et bekræftende håndslag til en alliancepartner, er der også grund til at fremhæve samarbejdet som en erhvervspolitisk gamechanger.

Med 40 års levetid på kampflyene lagt til grund, kan danske industrivirksomheder forvente ordrer fra Lockheed Martin på ikke mindre end 16 milliarder kroner.

Jørn Henrik Levy Rasmussen og Mikael Bay Hansen, hhv. senior vice president, Terma og sekretariatschef, Dansk Metal

Ifølge Erhvervsstyrelsen har danske virksomheder siden Danmarks tiltrædelse til F-35 programmet for snart 20 år siden således haft udviklings-, produktions- og vedligeholdelsesordrer til en værdi af cirka 3,3 milliarder kroner.

Ved en simpel fremskrivning af det historiske ordreniveau, med 40 års levetid på kampflyene lagt til grund, kan danske industrivirksomheder forvente ordrer fra Lockheed Martin på ikke mindre end 16 milliarder kroner, hvilket ikke er langt fra statens anskaffelsessum på de 27 kampfly.

F 35-projektet har med andre ord været krumtappen i dansk forsvarsindustris betydelig fremgang siden årtusindeskiftet og allerede skabt i hundredvis af gode og velbetalte jobs i branchen.  

Dansk industriproduktion er kendetegnet ved et langt større fokus på kvalitet end kvantitet. Lige fra vindmøller til landbrugsanalyseinstrumenter bygger vores produkter på et ganske højt vidensniveau, som det kun har været muligt at opnå i tæt samspil med en veluddannet arbejdsstyrke og gode tekniske uddannelser, såvel på fagligt som akademisk niveau.

Danmark leverer avanceret udstyr
Danske virksomheders bidrag til udviklingen, produktionen og vedligeholdelsen af de højteknologiske F-35’ere passer derfor som fod i hose ind i den fortælling. Til illustration kan nævnes, at virksomheden Terma i øjeblikket har syv forskellige produktionsprogrammer inden for elektronik og avancerede kompositdele til F-35, og leverer flere missionskritiske komponenter til kampflyet, for eksempel den såkaldte 'gun-pod' til B- og C-versionen af flyet.

En anden virksomhed, Multicut, har siden 2017 stået for produktionen af 27 forskellige dele af flykroppen til F-35. En tredje virksomhed, Systematic, har fået tildelt ordrer til udviklingen af software til F-35.

Der er med andre ord ikke blot tale om traditionelle 'svejse-bolte-opgaver', men udvikling af højtspecialiseret teknologi med et tæt samarbejde mellem kloge hænder og kloge hoveder som en grundlæggende forudsætning.

Den danske deltagelse i dette gigantiske industrisamarbejde, som i volumen kan sammenlignes med historiens store rumfartsprojekter, har skabt mange nye jobs, og katapulseret branchen til en 'pole postion', når det kommer til at få bid i projektets afledte vækst- og jobskabelsesgevinster i årtier frem.

Synergieffekten, som de vidensbaserede arbejdspladser skaber i samspil med andre succesbrancher som for eksempel vindmølleindustrien, skal heller ikke undervurderes.    

Lærlinge og studerende sendt til Texas
En anden ikke ubetydelig sidegevinst ved det danske engagement i F-35, er de muligheder for praktikophold og efteruddannelse, fortrinsvist på Lockheed Martins fabrikker i USA, som Danmarks deltagelse har åbnet dørene til.

Terma har siden 2015 årligt sendt danske ingeniørstuderende afsted på halvårlige praktikophold i samarbejde med danske universiteter. Ja, faktisk har danske industritekniker-lærlinge i forlængelse af et samarbejde mellem Dansk Metal, Dansk Industri, Multicut og Lockheed Martin også været afsted, hvilket har sat en fed streg under de tekniske erhvervsuddannelser som mulighedernes uddannelser, hvor man i mindst lige så høj grad som på andre uddannelser kan komme ud i verden og lære.  

Der er i sandhed mange gode grunde til at glæde sig over foråret i år. Med Danmarks deltagelse og køb af 27 nye kampfly 'second to none', har vi truffet et klogt valg, der vil styrke dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i årtier frem og skaber hundredvis af gode, velbetalte vidensbaserede arbejdspladser i industrien, minimum den næste halve menneskealder. 7. april 2021 bliver en mærkedag i den fortælling. 

Tillykke, Danmark! 

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser