Topmøde: Europas ledere sætter gang i forhandlinger om fælles opkøb af gas

Lige nu er lagrene næsten fyldt, men næste år er EU nødt til at have et system for at købe gas i fællesskab. Det siger EU-Kommissionens formand efter et krisetopmøde i Prag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom fredag morgen til et uformelt EU-topmøde på Prag Slot i Tjekkiets hovedstad.
Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom fredag morgen til et uformelt EU-topmøde på Prag Slot i Tjekkiets hovedstad. Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

PRAG: Det var frygten for krig og behovet for energi, der i sin tid skabte EU’s forløber, Kul- og Stålunionen, og de samme to faktorer truer nu med at splitte Den Europæiske Union ad over 70 år senere.

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har sammen med andre problemer skabt en energikrise i Europa, der får priserne på gas og elektricitet til at eksplodere.

Et topmøde i Tjekkiets hovedstad understregede fredag, at de 27 EU-lande står i så forskellige energimæssige situationer, at det er meget svært at blive enige om fælles løsninger. Men det er den eneste vej frem, advarer kommissionsformand Ursula von der Leyen.

”Vi må for alt i verden undgå fragmentation og splittelse nu. Igen og igen har det indre marked vist sig som vores største styrke,” sagde hun efter topmødet.

Mens lande i det østlige og sydlige EU med støtte fra Frankrig og Belgien presser på for drastiske indgreb i det europæiske energimarked – for eksempel i form af et loft over gasprisen – så er for eksempel Tyskland, Holland og Danmark skeptiske.

Nyt topmøde om energi om to uger

Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen er nu blevet bedt om at arbejde videre med forskellige modeller for, hvordan man ved hjælp af fælles politiske beslutninger kan tvinge gaspriserne ned.

Målet er at få prisen ned, både på el og på gas, fordi danske og europæiske forbrugere er pressede på begge de områder.

Mette Frederiksen (S), statsminister

Det er usikkert, om Kommissionen kan nå at fremlægge præcise forslag inden næste EU-topmøde, der foregår i Bruxelles allerede 20.-21. oktober.

”Kommissionen arbejder videre, og der er et topmøde i EU om 14 dage. Der forventer jeg, at der kan træffes beslutninger. Målet er at få prisen ned, både på el og på gas, fordi danske og europæiske forbrugere er pressede på begge de områder,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i Prag.

Embedsmænd og diplomater udtrykte dog tvivl om, hvorvidt det kan nås at fremlægge konkrete forslag og få dem vedtaget på så kort tid. Energimarkedet er ekstremt kompliceret, og medlemslandene har meget forskellige energimix.

Problemet er, at den russiske andel af EU’s samlede gasimport er faldet fra over 40 procent før Ruslands invasion af Ukraine til nu at ligge på omkring 7,5 procent. Det er svært at finde erstatning for al den gas, især på lidt længere sigt.

Norges statsminister: Vi har gjort, hvad vi kan

Lige nu er det lykkedes at fylde 90 procent af EU’s gaslagre op, blandt andet ved hjælp af en øget produktion i de norske gasfelter. Men Norge kan ikke producere endnu mere, advarede den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, under et bredere europæisk topmøde dagen før EU’s drøftelser.

”Norge har gjort alt det, vi kan gøre,” sagde Støre til Altinget torsdag. Han gjorde det også klart, at den norske regering ikke bare kan sænke prisen på norsk gas for at hjælpe EU.

”Norge som land og regering sælger ikke gas. Det er selskaberne i Norge, som sælger gas til europæiske selskaber inden for de regler, som gælder i EU,” sagde han.

Læs også

Netop fælles, langsigtet prisforhandling med venligtsindede producenter som Norge er ellers en af de optioner, som Kommissionen nu arbejder videre med.

”Der er forskellige modeller. Men en ting står klart: Når lagrene er tømt næste år, og vi nærmer os næste års vinter, så er det afgørende, at vi har opbygget et fælles system for opkøb af gas. Ellers kommer vi til at overbyde hinanden,” sagde Ursula von der Leyen.

Under EU-topmødet i Prag diskuterede lederne også, hvordan man kan styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur i Europa, set i lyset af sabotagen mod Nord Stream gasrørledningerne i Østersøen.

”Det er klart en type trussel, som vi må vænne os til, og som vi må være bedre forberedt på. Det vil også blive et afgørende aspekt af samarbejdet mellem EU og Nato,” sagde kommissionsformanden.

Ingen russisk deltagelse i dansk gas-efterforskning

Statsminister Mette Frederiksen fremlagde sammen med Sveriges statsminister den viden, som danske og svenske myndigheder foreløbig har om sprængningerne og lækagerne i Østersøen nær Bornholm.

Når lagrene er tømt næste år, og vi nærmer os næste års vinter, så er det afgørende, at vi har opbygget et fælles system for opkøb af gas.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen

Mens EU-topmødet stod på, klagede den russiske ambassade i København ifølge DR over, at Rusland ikke kan få adgang til den efterforskning, som Danmark og andre lande har sat i gang.

Russerne siger, at de derfor vil sætte gang i deres egen efterforskning.

I Prag bekræftede Mette Frederiksen, at Rusland ikke er inviteret med i den danske undersøgelse.

”Det er korrekt, at der er kommet en henvendelse fra Rusland i forhold til efterforskningen i Østersøen – og et ønske fra russisk side om at deltage i den efterforskning, der foregår,” sagde statsministeren:

”Regeringens svar på det er, at vi selvfølgelig dels har en efterforskning i Danmark, og så har vi valgt at have en efterforskning i EU-regi med tre medlemslande: Tyskland, Sverige og Danmark. Og det er den strategi, vi har tænkt os at forfølge.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)