Norges leder til krisetopmøde: Vi er her ikke for at forhandle om pris på gas

EU-drømme om at forhandle en fælles, lavere gaspris med den norske regering lyder ikke umiddelbart realistiske for Jonas Gahr Støre. ”Norge som land sælger ikke gas,” siger den norske statsminister til Altinget under et bredt europæisk topmøde i Prag.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre (t.h.), blev budt velkommen på Prag Slot af Tjekkiets regeringsleder, Petr Fiala. 
Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre (t.h.), blev budt velkommen på Prag Slot af Tjekkiets regeringsleder, Petr Fiala. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

PRAG: Lederen fra et af de lande, der er EU’s største håb for at afhjælpe den europæiske energikrise, maner til realisme under to dages krisemøder i Tjekkiets hovedstad.

Håbet er Danmarks nabo Norge, som med dets store gasproduktion er et af de få lande i Europas nabolag, der kan erstatte noget af den russiske energi tabt på grund af krig og sanktioner.

Og nordmændene vil gerne hjælpe, siger den norske statsminister. Bare ikke på den måde, som nogle er begyndt at tale om.

Norge har gjort alt det, vi kan gøre. Vi har øget produktionen af gas fra Norge så meget, som vi kan.

Jonas Gahr Støre
Norges statsminister

”Norge har gjort alt det, vi kan gøre. Vi har øget produktionen af gas fra Norge så meget, som vi kan,” siger Jonas Gahr Støre.

Derimod er Støre straks mere afvisende overfor tanker om, at EU-Kommissionen kunne forhandle en lavere gaspris med Norge på vegne af alle Unionens medlemslande.

”Norge forhandler ikke her om pris på gas. Lad mig gøre det helt klart,” siger han – og afviser, at nogen af de andre europæiske ledere skulle have bedt om rabat på den norske gas.

”Norge som land og regering sælger ikke gas. Det er selskaberne i Norge, som sælger gas til europæiske selskaber inden for de regler, som gælder i EU,” siger den norske statsminister til Altinget i en pause under et topmøde i Prag for lederne fra de 27 EU-lande og 17 andre lande på kontinentet. 

Læs også

Norge leverer mere gas, men giver ikke rabat

Kort før mødets start udsendte Støre en erklæring sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de to lover at arbejde tæt sammen for at ”udvikle redskaber”, der kan ”stabilisere energimarkedet” og ”reducere overdrevent høje priser”. Men det skal altså ikke forstås sådan, at den norske regering kan eller vil sælge gassen billigere.

Det Europæiske Politiske Fællesskab

Fredag fortsætter europæiske ledere med et rent EU-topmøde. Torsdag var der møde i et nyt format, hvor EU’s 27 medlemslande havde selskab af lederne fra disse 17 lande:

KANDIDATLANDE

  • Albanien
  • Nordmakedonien
  • Montenegro
  • Serbien
  • Ukraine
  • Moldova
  • Tyrkiet

POTENTIELLE KANDIDATLANDE

  • Bosnien-Hercegovina
  • Kosovo

EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS)

  • Norge
  • Island
  • Liechtenstein

ANDRE

  • Schweiz
  • Storbritannien
  • Georgien
  • Armenien
  • Aserbajdsjan

”Det, Norge kan gøre, er at bidrage til at norske og europæiske selskaber på norsk grund kan levere mere gas. Og det har vi klart gjort ved at øge det med 8-10 procent. Det har bidraget til at fylde gaslagrene i Europa. Priserne ville være blevet endnu højere, hvis vi ikke havde gjort det,” siger han:

”Jeg forstår godt frustrationen, for de høje priser går hårdt ud over folks økonomi (…) Vi har haft samtaler med EU-Kommissionen og med EU-lande om, hvad vi kan gøre for at hjælpe med til at stabilisere prisniveauet. Det er også i Norges interesse. Men vi har ikke mødt krav fra nogen, som har bedt Norge give rabat på gas.”

Den norske melding er bemærkelsesværdig på et tidspunkt, hvor Europa famler efter løsninger på de eksploderende energipriser, mens vinteren hastigt nærmer sig.

Krig og energikrise i fokus for nyt topmøde

Krigen i Ukraine og Ruslands stadig mere truende opførsel over for hele Europa er i fokus for en række møder mellem ledere fra lande på tværs af kontinentet i disse dage.

Betydningen af Norges position i denne nye virkelighed for Europa blev understreget af, at Jonas Gahr Støre var den første af de tilstedeværende ledere til at få ordet under stormødet torsdag, straks efter en videotransmitteret tale fra Ukraines præsident Zelenskyj.

Det var premieren på et helt nyt topmødeformat, der foreløbig kaldes Det Europæiske Politiske Fællesskab. Ud over EU-landene var der sendt invitationer til både Ukraine og Moldova, landene på det vestlige Balkan, Tyrkiet, Storbritannien, Norge, Island og Schweiz. Tre lande i det sydlige Kaukasus var også med: Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.

”Man skal bare se på deltagerlisten for at forstå, hvorfor det her er vigtigt. Hele det europæiske kontinent er her, undtagen to lande: Belarus og Rusland. Det viser, hvor isolerede de to lande er,” sagde Belgiens regeringsleder, Alexander De Croo, ved sin ankomst til mødestedet Prag Slot.

Idéen om det nye topmødeformat stammer fra Frankrigs præsident, der også glæder sig over, at det er lykkedes at samle lederne fra over 40 lande.

”Dette er et vigtigt øjeblik. Det handler først og fremmest om at vise, at vi står sammen i Europa, og at vi kan opbygge en fælles strategi,” sagde Emmanuel Macron.

Frustration over tyskernes nationale energipakke

Som den eneste af lederne fra de 44 inviterede lande deltog statsminister Mette Frederiksen (S) ikke torsdag, fordi hun var optaget af valgudskrivelse og Folketingets åbningsdebat hjemme i Danmark. Statsministeren dukker op fredag morgen, hvor lederne fra de 27 EU-lande fortsætter med deres eget topmøde.

Under EU-topmødet bliver energikrisen og de skyhøje priser på gas og elektricitet i endnu højre grad genstand for vanskelige diskussioner blandt lederne.

Lige nu har vi først og fremmest brug for en europæisk strategi for at nedbringe gaspriserne. 

Emmanuel Macron
Frankrig præsident

En række medlemslande er frustrerede over, at Tyskland som Unionens rigeste land i deres øjne hytter sit eget skind ved at annoncere en national hjælpepakke til omkring 1.500 milliarder kroner for at bringe priserne ned for tysk industri og tyske borgere.

Især landene i det østlige og sydlige EU – til en vis grad støttet af Frankrig og Belgien – ønsker i stedet drastiske europæiske løsninger i stil med de fælles vaccineindkøb og den efterfølgende økonomiske genopretningsplan med enorme fælles lån.

”Vi er alle i gang med forskellige strategier for at styrke vores økonomier. Men lige nu har vi først og fremmest brug for en europæisk strategi for at nedbringe gaspriserne. Vi må prioritere den europæiske solidaritet,” sagde den franske præsident torsdag.

15 EU-lande vil have loft over gaspriserne

Blandt de mange forskellige forslag, der runger i de gamle korridorer på Prag Slot, er en plan for at lægge loft over prisen på gas anvendt i produktionen af elektricitet på tværs af EU. I et brev har lederne fra 15 medlemslande, inklusive Frankrig, Italien, Spanien, Polen og Belgien, presset på for et gasloft.

Presset stiger således på Kommissionen for at fremlægge et forslag, selv om et kunstigt prisloft er kontroversielt for andre lande som Tyskland, Holland og Danmark.

Også denne debat forholdt Norges statsminister sig indirekte til i Prag.

”Der er mange forskellige synspunkter. Vi forholder os til EU’s diskussioner, men vi advarer også imod at vælge greb, som kan føre til modsat effekt. At man altså ikke får fat i mere gas, og at prisen så kan blive højere. Kerneproblemet i dag er, at de mangler energi, og den må erstattes på en eller anden måde,” sagde Jonas Gahr Støre:

”EU-landene søger efter et fælles svar. Men det er vanskeligere her, end det var under pandemien. Dengang havde landene udfordringer, der lignede hinanden meget, for det handlede om fordelingen af vacciner. Nu er udfordringerne forskellige. Adgangen til energi er vældigt forskellig – og derfor er tilgangen til disse problemer også forskellig. Det er en stor udfordring for Europa.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Gahr Støre

Statsminister, Norge, leder, Arbeiderpartiet

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Alexander De Croo

Premierminister (VLD), Belgien
Vrije Universiteit Brussel

0:000:00