Frederiksen i Nato? Kilder i alliancen spørger sig selv, om hun har lyst til jobbet

Vil nordmanden blive til næste år?

Efter på det tidspunkt otte år som generalsekretær for den vestlige forsvarsalliance havde den tidligere norske statsminister ellers flere gange sagt nej til endnu en forlængelse. Men nu accepterede han alligevel at fortsætte indtil oktober i år.

"Der er blevet krig i Europa," sagde Stoltenberg, "så jeg følte ikke, jeg havde noget andet valg end at fortsætte."

Den følelse af en altoverskyggende pligt midt under den måske farligste stund i hele alliancens historie er næppe blevet mindre, efterhånden som Vestens nervekrig med Rusland er vokset i det forløbne år. Derfor er det ikke utænkeligt, at nordmanden siger ja til endnu en forlængelse, hvis USA’s præsident og de store europæiske landes ledere beder ham om det.

"Han har ikke selv fremsat noget forslag om at blive siddende," siger en insider i Natos hovedkvarter til Altinget: "Men jeg ved ikke, hvad han siger, hvis de spørger ham igen."

Der er tegn bag kulissen i Nato

Der er også andre tegn på, at Jens Stoltenberg i det mindste forbereder muligheden for at blive i jobbet endnu et halvt eller et helt år, selv om han allerede nu er den næst længst siddende generalsekretær (kun overgået af hollænderen Joseph Luns tilbage i 1970’erne).

Ifølge norske medier har Stoltenbergs stabschef i Nato, Stian Jenssen, for nylig trukket sin ansøgning om et ledigt topjob i det norske udenrigsministerium tilbage. Hans begrundelse var, at han ikke ved, hvornår han er til rådighed.

Stoltenberg har samtidig i al stilfærdighed netop forlænget mandatet for sin vicegeneralsekretær, rumænske Mircea Geoana, med endnu et år. Geoana bliver betragtet som en meget vigtig samarbejdspartner – og så repræsenterer rumæneren i øvrigt et ofte overset, men vigtigt sydøsteuropæisk islæt af ledelsen.

Endnu er det muligt, at stats- og regeringslederne fra de 31 (snart 32, hvis Sverige kommer ind) medlemslande finder den rette efterfølger for Jens Stoltenberg i løbet af juni eller under alliancens topmøde i Vilnius 11.-12. juli. Men tiden løber. 

Alliancen fejrer 75 år i foråret 2024

Der kommer næppe til at ske noget, før Tyrkiets parlamentsvalg og præsidentvalg er overstået og en eventuelt ny præsident er på plads sidst i maj. Tyrkerne er notorisk krævende i alle spørgsmål om Natos ledelse (spørg bare Anders Fogh Rasmussen!), så Ankaras holdning til en ny kandidat bliver afgørende, selv om udspillet vil komme fra lederne i USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Traditionelt er generalsekretæren en europæer, mens alliancens militære leder (Supreme Allied Commander Europe - SACEUR) altid er en højtstående amerikansk officer. I princippet kunne en canadier også bliver generalsekretær, men det er aldrig sket hidtil. 

Officielt er topmødet i den litauiske hovedstad stadig måldatoen. Beslutningsvinduet bliver bare unægteligt mindre og mindre, og der synes ikke at være konsensus om nogen kandidat endnu.

Det er derfor, at kilder i Nato ikke længere afviser muligheden af, at Jens Stoltenberg måske bliver siddende lidt endnu. En ny måldato kunne være 4. april næste år, hvor alliancen fejrer 75 års jubilæum, og hvor der ventes indkaldt til topmøde i Washington, D.C.

I modsætning til EU, så har Nato dog ikke brug for et topmøde for at udpege en ny topchef. Det kan klares i det stående Nato-Råd, som altid er beslutningsdygtigt.

"Det handler om liv og død"

Præsident Biden har stor tillid til Stoltenbergs sikre hånd og talent for kompromis i en farlig tid, hvor det er endnu mere afgørende end sædvanligt at balancere tingene.

Hun er en stærk og respekteret leder, der bliver set som meget USA-venlig. Og så er hun en af meget få kvindelige ledere i Vesteuropa lige nu.

anonym Nato-insider om Mette Frederiksen

"Det her job handler ikke om bureaukrati eller magt og penge. Det handler om liv og død, bogstavelig talt. Lige nu mere end nogensinde," siger en Nato-diplomat.

Joe Bidens virkelige bagkant for udnævnelsen er det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2024. Men USA vil gerne have en beslutning allerede før sommeren næste år, hvor hele EU's fordeling af europæiske topposter går i gang efter valget til Europa-Parlamentet. 

"Vi må ikke risikere, at Natos topjob bliver taget som gidsel i EU's bazar," siger diplomaten.

Ifølge nogle kilder ville Biden gerne allerede sidste år have forlænget Stoltenberg flere år endnu. Når det i første omgang kun blev til et år, skyldtes det angiveligt modstand fra Frankrig, hvor nordmanden ikke er helt lige så populær.

Men det kan ændre sig, hvis der ikke dukker en bedre kandidat op.

Behov for en regeringsleder igen

De navne, der i øjeblikket er i omløb på rygtebørsen, virker af forskellige grunde ikke specielt overbevisende: Hollands regeringsleder, Mark Rutte, har sagt blankt nej, Spaniens Pedro Sanchez er på valg i hjemlandet til december, og Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, er ikke højtstående nok.

Ganske vist kom tidligere generalsekretærer før Anders Fogh Rasmussen fra positioner som udenrigs- eller forsvarsministre i deres hjemlande. Men holdningen i Nato er nu, at man ikke kan gå baglæns efter to tidligere statsministre på posten.

"Det ville være et helt forkert signal at sende, hvis vi skruer ned for jobbets niveau lige nu. Det ville være forvirrende over for russerne på et meget risikabelt tidspunkt," siger en insider i alliancens hovedkvarter:

"Vi skal bruge en stærk, tung og solid leder, som kan fylde Stoltenbergs meget store sko. Det skal også være en person, som stats- og regeringslederne kender og har tillid til, en fra deres egen kreds og på deres eget niveau."

Flere Nato-kilder lægger samtidig vægt på, at den næste generalsekretær bliver en samlende figur, der ikke kan ses som alt for krigerisk overfor Rusland. Selv i den nuværende situation, hvor russerne igen klart fremstår som fjender, vil lande som Frankrig og Tyskland muligvis tøve med at udnævne en østeuropæer.

Stærke kvinder fra baltiske lande

Andre vil ellers mene, at det er på tide at se mod øst. Stærke potentielle kandidater kunne for eksempel være statsministrene i Estland og Litauen, Kaja Kallas og Ingrida Simonyte, som efter sigende nyder respekt i mange medlemslandes regeringskontorer. Disse to ledere har også den fordel, at de er kvinder. 

Det her job handler ikke om bureaukrati eller magt og penge. Det handler om liv og død, bogstavelig talt. 

Nato-diplomat

Nato har aldrig haft en kvindelig topchef, og det ville mange i alliancen gerne lave om på denne gang. Hvis det er korrekt, at Frankrig ikke vil have en østeuropæer, så er det imidlertid svært at få øje på en nuværende, kvindelig europæisk leder til opgaven.

"En person som Kallas er dygtig og har stærke holdninger, som hun udtrykker godt. Men i det her job handler det mere om at kunne lytte til alle de andres holdninger," som en diplomat siger:

"Ideelt set ville det være godt at udnævne en kvinde denne gang. Men kun, hvis det er den rigtige kvinde. Vi har ikke plads til symbolik."

Der har været vedholdende rygter i et par måneder om, at Biden gerne vil have EU-Kommissionens formand, Tysklands tidligere forsvarsminister Ursula von der Leyen, til at skifte over til Nato. Men for det første er hendes nuværende EU-mandat først overstået om mere end et år, og for det andet tyder meget på, at hun bagefter hellere vil tage fem år mere som kommissionsformand, hvis hun kan få det.

Mette Frederiksen er en respekteret leder

Og så er vi tilbage ved Mette Frederiksen, som godt nok forleden dag afviste at være kandidat. Men den sang kender vi fra Anders Fogh Rasmussen – og sandheden er jo, at ingen siddende regeringsleder kan være officiel kandidat til noget andet.

Så rygterne om hende fortsætter selvfølgelig, men hvor mon de kommer fra? Måske handler de indtil videre mere om at få puslespillet til at gå op, end de egentlig handler om den danske statsminister personligt.

I hvert fald er det lidt svært at få øje på, hvorfor Frederiksen skulle have en specielt "høj stjerne" hos præsident Biden, sådan som den norske avis VG hævdede i sidste uge. Foreløbig har statsministeren efter snart fire år ved magten ikke været på besøg i Det Hvide Hus endnu – om end hun sidste år endelig blev lovet en invitation.

"Jeg ved ikke, om amerikanerne specielt godt kan lide Frederiksen eller ej. Men jeg kan godt se, hvorfor hendes navn bliver nævnt. Hun er en stærk og respekteret leder, der bliver set som meget USA-venlig. Og så er hun en af meget få kvindelige ledere i Vesteuropa lige nu," siger en insider i Natos hovedkvarter, som ikke er dansker.

Bliver det hele for nordisk for længe?

En af de ting, der i virkeligheden taler mest imod Mette Frederiksen, er hendes nationalitet. Umiddelbart virker det urealistisk at vælge en dansker igen, efter at Danmark og Norge nu foreløbig har siddet på jobbet i sammenlagt 14 år.

Men situationen er så alvorlig, at ingen vil udelukke nogen muligheder lige nu, hvis danskeren eller en anden skulle vise sig som det rigtige kompromis – enten her i sommer eller til næste år, hvis Stoltenberg bliver siddende et stykke tid endnu.

Når statsministeren siger, at hun ikke er kandidat, så mener hun det sikkert alvorligt. Men i dette kapløb kan der være andre, der fortsat har lyst til at nævne hendes navn, uanset om hun bryder sig om det eller ej.

Som en kilde i forsvarsalliancen siger:

"Det er for tidligt at konkludere hverken for eller imod, men hvorfor skulle Mette Frederiksen egentlig ikke være i spil? Lige nu er det mest interessante spørgsmål måske, om hun i givet fald kunne have lyst til jobbet, hvis hun får det tilbudt."