44 ledere rejser til Prag: Europa søger allierede i nervekrigen med Putin

Den Europæiske Union forsøger at samle en bred kreds af kontinentets ledere – fra Norge til Storbritannien, fra Schweiz til Tyrkiet og Aserbajdsjan – for at drøfte sikkerhed og energi. Men der er meget delte meninger om, hvad det nye forum kan og skal bruges til.

Europas energikrise og truslen fra Rusland er i centrum for flere topmøder denne uge.
Europas energikrise og truslen fra Rusland er i centrum for flere topmøder denne uge. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

PRAG: Meget kan gå galt, når ledere fra en lang række lande på tværs af kontinentet torsdag samles på en over tusind år gammel borg i Tjekkiets hovedstad for at diskutere Europas alvorligste krise i nyere tid.

”Det er ikke usandsynligt, at der kommer sammenstød. Men verden står i en alvorlig situation. Vi har behov for at vise, at europæerne og deres naboer står sammen,” siger en kilde i EU’s ministerråd forud for to topmøder torsdag og fredag.

Vladimir Putins optrapning af krigen mod Ukraine, Europas truende energikrise og bombningerne af gasrørledninger i Østersøen bliver blandt hovedemnerne, når præsidenter og regeringsledere fra en lang række lande mødes.

Verden er blevet mere usikker. Energikrise, cyberangreb, anslag mod kritisk infrastruktur. Vores forsynings-sikkerhed er under pres. Og værst af alt: Krig i Europa.

Mette Frederiksen (S), statsminister

På grund af Folketingets åbningsdebat dukker statsminister Mette Frederiksen (S) først op fredag, når der er uformelt EU-topmøde for de 27 medlemslande i Unionen.

”Verden er blevet mere usikker. Energikrise, cyberangreb, anslag mod kritisk infrastruktur. Vores forsyningssikkerhed er under pres. Og værst af alt: Krig i Europa,” sagde statsministeren tirsdag i sin åbningstale. Hendes ord om Europa lød næsten som en slags indgangsbøn til EU-topmødet.

Men det helt store og nye forum slår dørene op på Prag Slot allerede torsdag, hvor lederne fra i alt 44 lande i og omkring Europa er inviteret. Her vil Danmark dog ikke deltage.

Det nye forum kaldes foreløbig det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC i den engelske forkortelse), men både navnet og meget andet kan ændre sig. Der er delte meninger om denne nye europæiske klub, som forsøges smedet midt under de alvorligste trusler fra Rusland siden den kolde krigs tid.

Håbet er, at man i det mindste lige nu kan skabe en kreds af politiske allierede i nervekrigen med Putin.

Fra EU’s venteværelse til broget snakkeklub

”Det her er stadig meget nyt. Vi udvikler idéen, mens det foregår, så der er stadig mange ubesvarede spørgsmål,” siger en EU-kilde involveret i forberedelserne.

Det Europæiske Politiske Fællesskab

Ud over EU’s 27 medlemslande er disse 17 lande inviteret til topmøde i Prag:

KANDIDATLANDE

  • Albanien
  • Nordmakedonien
  • Montenegro
  • Serbien
  • Ukraine
  • Moldova
  • Tyrkiet

POTENTIELLE KANDIDATLANDE

  • Bosnien-Hercegovina
  • Kosovo

EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS)

  • Norge
  • Island
  • Liechtenstein

ANDRE

  • Schweiz
  • Storbritannien
  • Georgien
  • Armenien
  • Aserbajdsjan

Hvad nogle oprindelig havde tænkt som et nyt ”venteværelse” til Unionen eller måske et midlertidigt alternativ til medlemskab, er hastigt ved at udvikle sig til en meget bredere og løsere sammensat diskussionsklub om sikkerhed og energiforsyning.

”Ambitionen er at bringe lederne sammen på lige fod og at skabe politisk dialog og samarbejde om emner af fælles interesse, sådan at vi sammen kan arbejde på at styrke sikkerhed, stabilitet og velstand i Europa som helhed,” skriver EU's rådsformand, Charles Michel, i et brev til de europæiske ledere.

Det er ikke rasende præcist formuleret. Eksperter som den franske politolog Thierry Chopin advarer imod, hvad han betragter som en ”udvanding” af den oprindelige tanke:

”Hvis kandidatlande bliver blandet sammen med lande uden noget realistisk EU-perspektiv, så vil EPC ikke hjælpe dem i retning af stabilitet eller styrke deres europæiske tilhørsforhold,” siger Chopin, der er vicedirektør for den europapolitiske afdeling på Det Katolske Universitet i Lille.

”Fordelen ved at samle en større europæisk kreds for at drøfte sikkerhed og energiforsyning er åbenlys i den nuværende situation. Men når man inviterer både Tyrkiet og Storbritannien, så kan man vanskeligt påstå, at det har noget at gøre med EU’s fælles regelsæt og værdier,” siger han.

Ud over EU-landene er i alt 17 andre lande inviteret. Nogle er kandidatlande, andre er det ikke endnu, og andre igen bliver det sikkert aldrig. Og så er der briterne, som jo har meldt sig ud af Den Europæiske Union.

Putins trusler kaster en skygge over Prag

Den brogede kreds omfatter både Ukraine og Moldova, landene på det vestlige Balkan, Tyrkiet, Storbritannien, Norge, Island og Schweiz. Tre lande i det sydlige Kaukasus har også fået en invitation til Prag: Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.

Alt i alt et forum, der forsøger at favne hele det europæiske kontinent i bred, geografisk fortolkning fra nord til syd og fra øst til vest – med Rusland og dets allierede Belarus (Hviderusland) som de indlysende undtagelser.

Tanken er, at topmødet torsdag skal lægge grunden til en ny europæisk organisation, der med årlige eller halvårlige topmøder kan samle kontinentets meget forskellige lande om nogle fælles udfordringer.

Læs også

Den største af disse udfordringer er lige nu det krigeriske Rusland, der vil ligge som en skygge over Prag. Der er ingen tvivl om, at præsident Putins nye mobilisering af yderligere 300.000 soldater eller mere, samt hans trusler om at anvende taktiske atomvåben, vil spille en stor rolle i drøftelserne.

Det samme gælder Ruslands annektering af fire regioner i det østlige Ukraine efter folkeafstemninger, der af EU og Nato er blevet fordømt som falske og manipulerede.

Det store EPC-topmøde bliver bygget op i et format, der minder om det seneste EU-Afrika-topmøde tilbage i februar: Efter en indledende fælles seance omkring klokken 13.00 torsdag vil lederne dele sig op i fire mindre grupper for at diskutere sikkerhedspolitik og energiforsyning.

Derefter er der afsat flere timer til bilaterale møder mellem ledere på kryds og tværs, inden en middag om aftenen.

Der er ingen planer om fælles konklusioner eller erklæringer fra dette brede topmødeformat, som derfor kan blive næsten alt fra ligegyldigt til meget betydningsfuldt.

Præsident Macron: Det er vores historiske forpligtelse

Det Europæiske Politiske Fællesskab er stadig en meget ny idé. Den blev lanceret af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale til Europa-Parlamentet på Europadagen 9. maj i år.

”Hvordan kan vi politisk organisere et Europa, der er større end Den Europæiske Union? Det er vores historiske forpligtelse at svare på det spørgsmål og skabe, hvad jeg vil kalde for et europæisk politisk fællesskab,” lød det fra præsidenten.

Hvordan kan vi politisk organisere et Europa, der er større end Den Europæiske Union? Det er vores historiske forpligtelse at svare på det spørgsmål.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident

”Denne nye europæiske organisation kunne gøre det muligt for demokratiske europæiske nationer, der deler vores værdigrundlag, at udvikle et nyt politisk samarbejde om sikkerhed, energi, transport, investeringer i infrastruktur, og mobilitet for personer,” sagde Macron:

”Deltagelse i den ville ikke foregribe fremtidige udvidelser af EU, det siger sig selv, eftersom den heller ikke vil være lukket for dem, der har forladt Unionen.”

Med sine ord forsøgte Emmanuel Macron at favne så vidt forskellige interesser og forhold som Ukraine, Tyrkiet og Storbritannien – de krigsramte ukraineres drømme om medlemskab, tyrkernes dybfrosne optagelsesforhandlinger og den anspændte dialog med briterne efter Brexit.

Hvad vil tyrkerne og briterne med samarbejdet?

Så sent som i sidste uge var det stadig usikkert, om Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, overhovedet ville komme til Prag. De ser nu ud til begge at møde op torsdag.

Truss har endog tilbudt at være vært for det næste topmøde i den brede kreds. Ifølge britiske medier kunne hun dog godt tænke sig, at den nye klub skal hedde det Europæiske Politiske Forum i stedet for Fællesskab, hvilket siger noget om briternes standpunkt.

”Briterne vil overhovedet ikke være med, hvis det her smager det mindste af EU,” siger en diplomat.

Også indenfor EU-kredsen er der en del lande, der mener, at behovet for et nyt venteværelse er forsvundet, nu hvor både Ukraine og Moldova faktisk opnåede status som kandidatlande i juni, og hvor optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien er kommet i gang.

Alligevel frygter politologen Thierry Chopin fra Det Katolske Universitet i Lille ligesom andre franske eksperter og diplomater, at det nye forum vil skabe flere frustrationer end løsninger.

”Hverken den tyrkiske præsident eller den britiske premierminister har i dag nogen interesse i at følge fælleseuropæiske normer. For dem vil det Europæiske Politiske Fællesskab være et forum for dialog med EU, men stort set ikke andet,” siger Thierry Chopin.

”Den situation er tilfredsstillende for dem, men frustrerende for rækken af kandidatlande, der risikerer at opfatte det som et sidespor opfundet af EU for at trække tiden ud,” siger han.

Torsdagens møde i det nye forum bliver fredag fulgt af et EU-topmøde, som statsminister Mette Frederiksen (S) flyver til Prag for at deltage i. Også her forestår der vanskelige drøftelser om forholdet til Rusland, krigen i Ukraine og den europæiske energikrise.

Statsministeren ventes i øvrigt at orientere de andre medlemslandes ledere om, hvad Danmark ved om sabotagen af gasrørledningerne i Østersøen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)