Debat

Anne Højer Simonsen: Hockeystaven må ikke blive til en stok

DEBAT: Hvis vi skal følge hockeystavens kurve og leve op til klimamålene, er det nødvendigt, at stat og virksomheder investerer i forskning og udvikling, skriver Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.

De 13 klimapartnerskaber mellem erhvervslivet og regeringen er kommet med omkring 400 bud på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling, skriver Anne Højer Simonsen.
De 13 klimapartnerskaber mellem erhvervslivet og regeringen er kommet med omkring 400 bud på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling, skriver Anne Højer Simonsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Højer Simonsen
Vicedirektør og klimapolitisk chef i Dansk Industri

Hockeystaven er tæt på at blive et ikonisk billede på, hvordan resultatet af klimaindsatsen kan vise sig frem mod 2030. Der vil være et jævnt og løbende fald i udledningen af drivhusgasser igennem årene.

Op til 2030 vil vi ramme bladet på hockeystaven, og udledningerne vil falde mere markant, fordi der er udviklet nye, grønne teknologier, mens andre teknologier er blevet modne til markedet. Der er vel at mærke både tale om teknologier, der er under udvikling og demonstration i dag, og andre hvor der forskes på livet løs.

Der er ingen tvivl om, at vi får brug for nye teknologier som Power-to-X og kulstoflagring (CCS), hvis vi skal nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det bliver endnu mere vigtigt frem mod 2050, hvor målet er, at det danske samfund skal være helt CO2-neutralt. Hvis vi alene baserer os på de løsninger, som vi kender i dag, kommer vi ikke i mål. Det er simpelthen ikke muligt.

Læs også

Ved at udvikle og forbedre de nye teknologier kan vi gøre meget stor forskel for klimaet på globalt plan.

Anne Højer Simonsen, Vicedirektør og klimapolitisk chef i Dansk Industri

Forskning og innovation er vejen frem
Derfor er det nødvendigt, at stat og virksomheder allerede nu investerer betydelige beløb i forskning, udvikling og demonstration. Hvis vi beholder pengene i lommen, risikerer hockeystaven at blive forvandlet til en stok. Den er ikke meget bevendt på en hockeybane og vil næppe heller bringe os i nærheden af at opfylde Danmarks klimaambitioner.

Alle har et medansvar for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det gælder erhvervslivet, den offentlige sektor og alle os borgere i Danmark. Ny teknologi kommer oven i de redskaber, vi kender i forvejen. Det kan for eksempel være indenfor energieffektivisering, elektrificering og øget genanvendelse.

De 13 klimapartnerskaber mellem erhvervslivet og regeringen er kommet med omkring 400 bud på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling. I de kommende måneder skal regeringen blandt andet forhandle med Folketingets partier om det grønne råderum på to milliarder kroner om året frem mod 2025.

I den forbindelse er klimapartnerskaberne blevet bedt om at komme med anbefalinger, der kan implementeres på både kort og lang sigt. Flere af klimapartnerskaberne nævner netop forskning, udvikling og innovation som en central vej frem. Den slags investeringer vil både føre til en lavere belastning af klimaet og hjælpe en coronaramt økonomi tilbage på sporet.

Kulstoflagring kan bidrage på kort sigt 
Jo hurtigere forskningen og markedsmodningen af fremtidens teknologier bliver sat i gang, desto hurtigere kan vi høste frugterne, reducere udledningerne og eksportere ny grøn teknologi, som kan gavne den danske økonomi.

Selvom vi sætter fuld fart på indsatsen med det samme, vil CO2-reduktionerne ske gradvis og med størst effekt efter en årrække. Samtidig er der teknologier, som kræver tid til at gå fra udviklings- og demonstrationsprojekter til at blive kommercielle. Vi skal altså i gang nu.

I vores 2030-plan fra september 2020 vurderer vi i DI, at teknologier som Power-to-X og kulstoflagring på relativt kort sigt kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Allerede i 2030 vil teknologierne kunne barbere 2,3 millioner tons af CO2-udledningen.

Det er et væsentligt bidrag til at nå målet om 70 procents reduktion og kun en begyndelse i forhold til potentialet i årene frem mod 2040.

De andre lande venter ikke på os
Danmark har muligheden for – endnu en gang - at vise vejen for andre lande. Ved at udvikle og forbedre de nye teknologier kan vi gøre meget stor forskel for klimaet på globalt plan.

Samtidig kan vi tjene godt på at levere de grønne løsninger, som hele verden har brug for. Vi kan skabe flere job og styrke eksporten, som kommer alle dele af samfundet til gode.

Det er endnu en grund til, at vi skal i gang hurtigst muligt. De andre lande venter heller ikke på os.

Dokumentation

Temadebat: Teknologisk fix på klimamålene?

Er det teknologiske fix Danmarks klimaredning? Ifølge regeringens klimaprogram, som for nylig blev offentliggjort, mangler der omkring 15 millioner tons CO2-reduktion inden 2030 for at nå klimamålet om en 70 procents CO2-reduktion siden 1990. 4-9 millioner tons forventes at komme fra teknologi som CO2-lagring og Power-to-X.  

Er det realistisk – teknologisk og økonomisk - at vi kan hente så stor en del af CO2-reduktionen i teknologien? Hvilke faldgruber er forbundet med CO2-lagring og Power-to-X? Hvilke konsekvenser har det, at reduktionen i udledningen udskydes til årene op til 2030? 

Panelet består af:
Jacob H. Simonsen, direktør for Amager Ressourcecenter
Kirsten Halsnæs, klimaforsker ved DTU
Philip Fosbøl, lektor i kemiteknik ved DTU
Kamilla Thingvad, markedsdirektør i Dansk Energi
Anne Højer Simonsen, klimadirektør i Dansk Industri
Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI
cand.polit. (Københavns Uni.)