IDA: Vi skal bruge PtX, hvor vi ikke har andre løsninger

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

”Har vi teknologien?”. Det er ét af de hyppigst stillede spørgsmål i klimadebatten.

”Ja!” er det korte svar her - teknologi er ingen undskyldning for ikke at rubbe de grønne negle og hoppe med på omstillingsvognen. Vi kan uden problemer og langt hen ad vejen med allerede kendte teknologier reducere vores udledninger, så de møder Danmarks 2030-mål. Vi behøver ikke at vente til 2028 med at se væsentlige resultater, men selvfølgelig skal det implementeres, og al forandring vil ikke kunne fikses i morgen. Det har vi vist i IDA's Klimasvar.

I klimadebatten hører vi ofte også spørgsmålet: Men kan klimaudfordringerne løses med teknologien alene?

Her er svaret nej, og lad mig komme med et eksempel: Elbiler er det bedste direkte alternativ til fossilbiler – 1:1 kan de løse samme opgave som den fossile bil. Men elbiler skal jo produceres, og det koster ressourcer, og de fylder på vejene, lige så meget som fossile biler gør. Så hvis vi fortsætter den vækst, vi har haft det seneste årti, i de næste ti år, så vil der køre over 3,3 millioner biler på de danske veje i 2030. Elbiler eller ej, det skaber behov for mere asfalt og flere parkeringshuse osv.

Derfor er teknologien elbiler ikke det eneste svar på reduktion af klimabelastningen fra transport.

Når vi taler energiproduktion, energitab og klimabelastning, så skal vi bruge PtX der, hvor vi ikke har andre løsninger.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Så når vi siger, at vi langt hen ad vejen har teknologierne, så er det ikke det samme som, at der ikke skal tænkes kreativt. I nogle tilfælde vil cykelteknologi være den bedste klimaløsning på en transportopgave – for eksempel ned til bageren. I andre transportsituationer er det de kollektive løsninger, der er de optimale. Så de bedste klimateknologiske løsninger er ikke noget, der 1:1 erstatter den virkelighed, vi har i dag med en fossilfri energi.

Det betyder også, at når vi i IDA mener, at Power-to-X-teknologien (PtX) er en god klimaløsning, så forestiller vi os ikke, at det bare erstatter fossil-benzin i tankene. For set i det store perspektiv, når vi taler energiproduktion, energitab og klimabelastning, så skal vi bruge PtX der, hvor vi ikke har andre løsninger.

Så svaret på, om vi har teknologien, er ’ja’ – men den skal bruges klogt og kreativt.

Men hvad koster det?
Klimaløsninger handler om investeringer, og forandringer i vores samfund drives af økonomiske incitamenter. Derfor er endnu et klassisk spørgsmål i klimadebatten: Hvad koster det?

Og her kunne mit svar være 515 milliarder kroner. For det er det tal, vi når frem til i IDA's Klimasvar. Men det er jo ikke et tal, som hverken politikere og borgere på stående fod kan bruge til noget, for sammenlignet med hvad, og hvem skal betale alle de milliarder?  

Her er økonomi jo ikke bare økonomi. For alle mulige indtægter og udgifter og skatter og afgifter er vævet ind i hinanden. Der er næppe nogen, der lige kan fortælle, hvad vi i dag samlet set betaler for vores energiforsyning.

Lad mig komme med et eksempel. Vi har de seneste måneder talt om antallet af elbiler, og hvad det vil koste at omstille bilparken til at blive fossilfri. Bliver omstillingen med flere elbiler dyr, fordi staten skal købe elbiler? Nej, det er jo faktisk noget, folk selv skal betale.

Men når Eldrup-kommissionen siger, det er dyrt, så er det fordi vi i Danmark får skatteindtægter fra bilsalg. Afgifter på nye biler og en årlig ejerafgift på bilen giver penge i statskassen. Pengene bruges på alt det, staten nu en gang bruger penge på som hospitaler, veje, universiteter osv. Måden staten de seneste år har fremmet el-biler er ved at fritage dem fra afgifter – og med flere elbiler vil der mangle flere penge i statskassen.

Er elbiler så en udgift for staten, eller er det en manglende indtægt? Og hvad med 3F’eren i Vordingborg, der har en gammel fossilbil – er det så ham, der skal dække hullet i statskassen, eller skal vi gøre noget helt andet for at lukke hullet?

Hvad den grønne omstilling koster og hvem, der skal betale, giver derfor ikke et simpelt svar, men det afhænger helt af, hvilket perspektiv vi ser det fra.

Jeg har ikke alle svarene. Jeg ved bare, at der er masse af teknologiske løsninger på klimaudfordringen på hylderne, men at de skal vælges klogt og kreativt og doseres, hvor de giver den bedste løsning for økonomi og klima på den lange bane.  Jeg ved også, at det med økonomien handler om, hvordan vi indretter vores samfund, hvem der skal betale for hvad, i meget højere grad end om vi overhovedet har råd.

Så ja tak til en klimahandlingsplan, der ikke venter på en teknologisk udvikling, men bruger det vi har på en klog måde. Vi siger i IDA også et stort ja tak til en grøn skattereform, der sikrer, at vores skattesystem arbejder med og ikke i mod den grønne omstilling.