Debat

Dansk Erhverv: Politikerne beskatter grøn energi som var det cigaretter

2023 var et vanskeligt år for udbygningen af grøn energi. Der blev taget flere landvindmøller ned, end der blev sat op, og en markedsbaseret ordning for støttefri havvind blev lukket. Paradoksalt nok sætter politikerne i den situation omkostningerne ved at bygge grøn energi op, skriver Ulrich Bang.

Det skriger jo nærmest til himlen, at der i dag betales mere til kommunen i skat og andre omkostninger, hvis man bygger en vindmølle end hvis man bygger et kulkraftværk. Det er jo helt sort, skriver Ulrich Bang.
Det skriger jo nærmest til himlen, at der i dag betales mere til kommunen i skat og andre omkostninger, hvis man bygger en vindmølle end hvis man bygger et kulkraftværk. Det er jo helt sort, skriver Ulrich Bang.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ulrich Bang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ambitionerne fra politikerne er tårnhøje, når det gælder om at gøre os fri af russisk gas og sænke CO2-udledninger på en klode, der slog adskillige varmerekorder i 2023.

I Danmark har vi virksomheder, der har svaret på begge udfordringer. De opfører solcelleparker og vindmøller, som er den hurtigste og billigste vej til grøn strøm. Strøm der kan udskifte russisk gas med varmepumper og udskifte benzinbilen med en elbil.

I det lys er det paradoksalt, at politikerne igen og igen øger omkostningerne ved at opføre de nødvendige solceller og vindmøller. Vi beskatter kort sagt vores virksomheder, der frisætter os fra russisk gas, hårdere end andre virksomheder i vores samfund.

Op til halvdelen af en udviklers omkostninger ved et projekt i 2023 er omkostninger, der er pålagt af politikerne i ekstrabetaling til elnettet, kommunen og naboerne, viser en undersøgelse fra European Energy. I 2019 var dette tal kun 5 pct.

Øgede omkostninger og afgifter er ellers noget, der indføres fra politisk side over for skadelige varer som cigaretter, som vi gerne vil have mindre forbrug af.

Når en vare bliver dyrere, sælges der alt andet lige mindre af den. Det gælder for cigaretter som for vindmøller.

Læs også

Omvendt Robin Hood

Der vil være projekter og energianlæg, hvor indtægterne ikke vil stå mål med de øgede omkostninger og derfor ikke kommer ud og snurre.

Selvfølgelig skal de kommuner, der løfter det fælles ansvar, ikke have et skattesmæk via det kommunale udligningssystem.

Ulrich Bang
Underdirektør, Dansk Erhverv

Det er helt bagvendt i en situation, hvor alle skriger efter mere grøn strøm. Helt molbosk bliver det, når politikerne med den ene hånd foreslår at statsstøtte den branche, som de med den anden hånd pålægger yderligere omkostninger.

I december indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om energiparker, der både tilsiger, at virksomhederne skal bygge meget mere grøn energi i Danmark og samtidig øger virksomhedernes omkostninger ved at gøre netop det med 2,5 milliarder kroner.

I branchen er vi ikke blinde overfor, at det kan være fornuftigt at øge gevinsten for naboer og kommuner, der lægger baghave til energiprojekterne.

Derfor har Alliancen vedvarende energi foreslået, at skatteindtægter fra vedvarende energianlæg friholdes for kommunal udligning, så indtægterne ikke går fra for eksempel Guldborgsund til Gentofte i en form for ”omvendt Robin Hood”.

For selvfølgelig skal de kommuner, der løfter det fælles ansvar og opfører de nødvendige vindmøller og solceller ikke have et skattesmæk via det kommunale udligningssystem.

Læs også

Grøn afstraffelse

Hvordan er vi endt i den paradoksale situation med brandbeskatning på den energiudbygning, som vi gerne vil have mere af?

Efter i årtier at skulle støtte udbygningen af grøn energi, særligt på havet, oplevede vi kortvarigt en periode, hvor det lignede, at politikerne kunne få både guld og grønne skove.

Hvordan endte vi i en situation med brandbeskatning på den energi, som vi gerne vil have mere af?

Ulrich Bang
Underdirektør, Dansk Erhverv

Udbuddet om Thor havvindmøllepark gav for første gang både milliarder i statskassen og mere grøn energi. Gennem udvikling af teknologien blev energiudbygning en rentabel branche.

Men i stedet for at glæde sig over, at virksomheder nu havde det stærkeste incitament, nemlig indtjening, til at gøre, hvad der kan redde kloden, begynder man at øge omkostningerne for de grønne virksomheder.

Det er vel at mærke oveni den selskabsskattebetaling, som virksomhederne allerede bidrager med, eller den betaling, virksomheder betaler for at vinde et havvindudbud.

Når der skal bygges vindmøller og solceller på land, stilles der krav om ekstrabetaling fra virksomhederne til både kommunen og naboerne.

Når der skal bygges et nyt industrianlæg, er det – heldigvis – ikke normal praksis, at der skal betales en særskat til kommunen.

Læs også

Helt sort

Branchen er i forvejen udfordret af stigende omkostninger ved udbygningen af vedvarende energi på grund af høj inflation og stigende priser fra leverandører.

Vi ser eksempler på virksomheder, der i dette marked ikke længere kan bygge havvind på de vilkår, der blev aftalt for få år tilbage. De bliver derfor nødsaget til at trække sig. Det kommer der ikke mere grøn energi ud af.

Det skriger til himlen, at der i dag betales mere til kommunen i skat, hvis man bygger en vindmølle, end hvis man bygger et kulkraftværk. 

Ulrich Bang
Underdirektør, Dansk Erhverv

Aftalen om energiparker indeholder gode elementer, der kan skabe mere lokal udvikling i relation til energiprojekter ved at give gunstige vilkår for PtX-anlæg og produktionsvirksomheder tæt på energiproduktionen.

Det er også positivt, at kommunerne får mere hjælp til myndighedsbehandlingen, selvom vi gerne havde set endnu stærkere støtte til kommunerne.

Men når det kommer til aftalens del om at øge virksomhedernes betaling til kommuner med 150 procent lader det ikke til, at det er gået op for Christiansborg, at politikerne i højere grad bliver nødt til at vælge mellem øgede skatteindtægter og uafhængighed af russisk gas og grøn energi i det tempo, som vores klode kræver.

Det skriger jo nærmest til himlen, at der i dag betales mere til kommunen i skat og andre omkostninger, hvis man bygger en vindmølle, end hvis man bygger et kulkraftværk. Det er jo helt sort.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrich Bang

Underdirektør, Dansk Erhverv, markedschef for klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
cand.techn.soc. (RUC 2000)

0:000:00