Debat

Danske Vandværker: Bevar drikkevandet på borgernes hænder

DEBAT: Hvis vi ønsker at sikre drikkevandets kvalitet, er det vigtigt, at vand ikke gøres til en handelsvare. Forsyningerne bør derfor bevares på borgernes hænder og ikke blive udliciteret til private ejere, skriver Allan Weirup, Danske Vandværker.

Kommercialisering af drikkevandssektoren øger risikoen for, at vandforsyningerne vil  holde igen med renoveringer for at kunne trække overskud ud til ejerne, skriver Allan Weirup.
Kommercialisering af drikkevandssektoren øger risikoen for, at vandforsyningerne vil  holde igen med renoveringer for at kunne trække overskud ud til ejerne, skriver Allan Weirup.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Danmark har en enestående forsyningssektor, der giver os lave priser og høj forsyningssikkerhed. Forsyningssektoren leverer nogle af samfundets helt vitale ydelser, og vi tager el, vand og varme i vores hjem som en helt naturlig ting. Og kan det så ikke være lige meget, hvem der ejer vandværket eller varmeværket?

De kloge hoveder fra landets tænketanke strides om ejerforholdet. Cepos taler for privatisering på forsyningsområdet, mens Cevea mener, at privatiseringer generelt vil betyde prisstigninger for forbrugerne. I Danske Vandværker er vi ikke i tvivl, vi mener, at ejerskab er nøglen til at opretholde vores effektive og innovative sektor, som vi med stor ret er så stolte af.

Demokratisk ejerskab virker
I dag er forsyningsselskaberne demokratisk ejet enten direkte af forbrugerne eller indirekte af kommunerne. Vi tror på, at forsyningssektoren også i fremtiden skal være underlagt demokratisk ejerskab, for sådan undgår vi, at vores fælles ressourcer bliver genstand for profitoptimering, som vil gøre ydelserne dyrere for kunderne. Vi undgår også, at ejerkredsen flyttes udenfor landegrænsen via udenlandske kapitalfonde. Men hvad så med de flinke, danske pensionskasser, kan de så ikke stå for forsyningen? Jo da, det er så absolut en løsning, problemet er bare, at vi jo alle selvfølgelig forventer afkast på vores pensionsmidler.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Kommercialisering af drikkevandssektoren øger risikoen for, at vandforsyningerne vil blive presset til at holde igen med renoveringer for at tilfredsstille ejerens ønske om at kunne trække overskud ud. Det viser bitre erfaringer fra udlandet, og hele 835 gange har byer og borgere i udlandet vendt privatiseringer om og afprivatiseret.

Vi vil gerne konkurrere
Regeringens forsyningsstrategi fra sidste år efterlyser mere konkurrence på forsyningsområdet, og jeg skal da ikke afvise, at det kan lade sig gøre på nogle områder inden for forsyningen, men når vi taler drikkevand, så taler vi om et naturligt monopol med ledninger i jorden og meget billigt vand i hanerne. Men måske man kan konkurrere på andre parametre end penge? Måske driften og ledelsen af det lokale vandværk kan bringes i spil? Måske vi også kunne kigge nærmere på gennemsigtigheden af vandværkets økonomi samt borgernes indflydelse på vandværket, for måske skal alt ikke blot handle om penge.

En ting skal der ikke herske tvivl om, politikerne bør lytte til danskerne, og danskerne ønsker ikke, at det gøres muligt at tjene penge på vores fælles drikkevand. 

Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Vi vil gerne konkurrere, og det er blandt andet derfor, at vi i disse dage sammen med Dansk Fjernvarme er ved at udarbejde et kodeks for god ledelse af de forbrugerejede vandforsyninger, de kommunalejede har som bekendt allerede fået deres kodeks for god selskabsledelse.

Bevar hvile i sig selv-princippet
Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvem der skal levere de samfundsmæssige kerneydelser, vi tager for givet i vores dagligdag. Og vi synes, der opstår en god synergi, når ejer og forbruger af vandværket er den samme. Ejeren vil have et effektivt og veldrevet vandværk, forbrugeren vil have sit drikkevand til den bedst mulige pris, uden at det går ud over kvalitet og forsyningssikkerhed.

En ting skal der ikke herske tvivl om, politikerne bør lytte til danskerne, og danskerne ønsker ikke, at det gøres muligt at tjene penge på vores fælles drikkevand. Vores forsyningsmodel er ganske unik, da den ud over at sikre lave priser også bidrager til grøn omstilling og lokale arbejdspladser.

Det korte af det lange er, at drikkevand ikke må gøres til en handelsvare, derfor står vi meget fast på, at vi beholder hvile i sig selv-princippet. Og beholder vi princippet om, at man ikke skal kunne tjene penge på drikkevandet, er der efter vores mening kun én vej at gå. Nemlig at vi bevarer forsyningerne på borgernes hænder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Weirup

Direktør, Dananalyse, fhv. direktør, Danske Vandværker, fhv. direktør, Guldborgsund Forsyning
MBA (Syddansk Uni.)

0:000:00