Debat

Forskere: Lokalt ejerskab giver den laveste forsyningspris

DEBAT: En kombination af kommunalt ejerskab og forbrugerejerskab i forsyningssektoren giver de laveste priser for forbrugerne, skriver Karl Sperling og Frede Hvelplund. Det er derfor den model, vi skal satse på i fremtiden. 

Foto: /ritzau/Claus Bech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frede Hvelplund og Karl Sperling
Hhv. professor i energiplanlægning og lektor, Institut for planlægning, Aalborg Universitet

I rapporten, 'Kraftig stigning i kommunale vederlag' (Otto Brøns Petersen og Søren Havn Gjedsted, CEPOS 2017) slås til lyd for en privatisering af energisektoren.

Men selvom udgangspunktet i vederlagsdiskussionen er irrelevant, bestyrelseshonoraret i Aalborg Varme er for eksempel 141.000 kroner ud af en omsætning på 670 millioner kroner, så kan privatisering kontra forbrugerejerskab og kommunalt ejerskab af andre grunde være interessant.

En ren privatisering af rør- og netselskaber er ikke mulig, da vi har med naturlige monopoler at gøre. Man kan ikke, hvis man er utilfreds med sin leverandør, bare købe el og varme fra andre elnet og fjernvarmerør end dem, der er gravet ned i gaden.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Men hvilke ejerskabskombinationer er så de mest omkostnings- og priseffektive i et naturligt monopol?

Af pladsgrunde kan vi her kun sammenligne to. Nemlig på den ene side en kombination af kommunalt-/forbrugerejerskab og statslig kontrol og på den anden side det, man ofte benævner privatiseringsmodellen, nemlig privat ejerskab af forsyningsselskaber plus statslig kontrol. De er sammenlignet i tabellen nedenfor.

Ejerskabsform i det naturlige monopol

Incitament til lave omkostninger

Incitament til lave priser

Statslig kontrol

Resultat

En ren privatisering af rør- og netselskaber er ikke mulig, da vi har med naturlige monopoler at gøre. Man kan ikke, hvis man er utilfreds med sin leverandør, bare købe el og varme fra andre elnet og fjernvarmerør end dem, der er gravet ned i gaden. 

Frede Hvelplund og Karl Sperling, Hhv. professor i energiplanlægning og lektor, Institut for planlægning, Aalborg Universitet

1. Kommunalt-/forbrugerejerskab plus statslig kontrol og ”hvile i sig selv”-princippet

+++ Via forbruger og kommunal kontrol +++ Via forbruger og kommunal kontrol. Forbrugerprofit via lavere priser Relativt let at kontrollere pga. fælles interesse med forbrugerne Nedadgående prispres
2. Privat plus statslig kontrol +++ Via profitmotivet ÷ ÷ ÷ Jo højere priser jo højere profit Vanskeligt at kontrollere pga. modsat interesse og  asymmetrisk information Opadgående prispres

Begge ejerformer har et incitament til at holde omkostningerne nede. Privat ejerskabsformen via profitmaksimeringsincitamentet, den forbruger-/kommunalt ejede via forbrugerprofitmaksimering via lavere energipriser.

Privat ejerskabsformen har en stærk tilskyndelse til at sikre stigende priser, da det medfører øget profit til ejerne.  Forbruger-/kommunalt-ejerskabsformen har en stærk motivation til lave priser, da det også medfører en forbrugerprofit via lavere priser.

Fælles interesse om lave priser
Det er nemmere for en statslig priskontrol at kontrollere forbruger-/kommunalt ejerskabsformen, da staten har fælles interesse med forbrugerne om at holde priserne lave.

Det er vanskeligt for en statslig priskontrol at kontrollere privatiserede energivirksomheder, da disse har en konstant interesse i stigende priser, samtidig med at der er asymmetrisk information, hvor energivirksomheden sidder inde med mest viden om de omkostninger, der ligger til grund for den statslige priskontrol.

Resultatet er, at der vil være et konstant nedadgående prispres i kommunalt-/forbrugerejede selskaber (i en ”hvile i sig selv-model”), mens der er et konstant opadgående prispres i privatejede forsyningsselskaber.

Viderudvikling af kommunalt/forbrugerejerskab
Men hvad med erfaringerne fra virkeligheden? I Energitilsynets varmeprisanalyse, maj 2013, kommer man for et hus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh frem til:

”For faktoren ejerskab var resultatet af analysen at forbrugerejede forsyninger var de billigste, at de kommunale forsyninger var næsten 1.200 kroner dyrere end de forbrugerejede i gennemsnit, og at de kommercielt ejede forsyninger var de dyreste (godt 5.700 kroner dyrere end de forbrugerejede forsyninger), når der tages højde for prisvirkningen af de øvrige forhold: brændsel, bymæssighed og størrelse”.

Et aktuelt eksempel er vinderen af Fjernvarmeprisen 2017, Slagslunde Fjernvarme, hvor varmeforbrugerne købte kraftvarmeværket og fjernvarmenettet tilbage fra ”den private” ejer E.ON i 2013. Efter salget til forbrugerne faldt varmeprisen med hele 33 procent på to år frem til i 2015. Dette skyldtes blandt andet, at man i Slagslunde straks efter overtagelsen sænkede administrationsomkostningerne, forbedrede overvågningen af ledningsnettet og installerede røggaskøling.

De danske erfaringer med ejerskabsmodeller for naturlige monopoler har i øvrigt mange internationale paralleller, som vist i CEVEA 2017-rapporten 'Kommunernes comeback som forsyningsselskab'. 

Men hvad så med ejerskabsformen i fremtidige integrerede energisystemer?

Vi kan i hvert fald sige, at i de integrerede energisystemer stiger den del af værditilvæksten, der ligger i et ”naturligt monopol”. Det vil sige investeringer i rør, varmepumpe, solvarme, varmtvandslagre. Dermed bliver det i det fremtidige integrerede energisystem endnu mere vigtigt at bevare og videreudvikle forbruger-/kommunalt-ejerskabsmodellen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frede Hvelplund

Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
dr.techn i institutionel økonomi, (Aalborg Uni.)