Greenpeace: Tag arealer fra landbruget, når vi mangler plads til vindmøller og natur

Hvordan kan hensynet til natur og klima balanceres, lyder spørgsmålet i denne Altinget-debat.

Det er - desværre - et relevant og aktuelt spørgsmål, selvom det egentlig ikke burde være en problemstilling, vi er nødt til at forholde os til. Vi kan ikke løse hverken natur- eller klimakrisen uden også at håndtere den anden, og de er skabt af de samme destruktive praksisser og logikker: Vores forskruede forhold til naturen, hvor vi søger maksimalt udbytte af alt for profittens skyld.

Hvorfor skal vi tvinges til at vælge mellem natur og klima, når det, der kan sikre, at vi får mere af begge, er, at vi frigiver noget opdyrket land til natur og mere vedvarende energi?

Areal fra landbruget
Natur- og klimahensyn burde sameksistere og aldrig være i konflikt, men det sker alligevel ofte i praksis. Kristine Grunnet fra Dansk Energi har helt ret, når hun skriver, at det ikke går at sige nej til projekter med vedvarende energi; "at bekæmpe klimaforandringer ved at opsætte vindmøller og solceller handler også om at redde arterne, biodiversiteten og naturen."

Hensynet til vindmøller er vigtigere end hensynet til en megaforurenende, klimabelastende, unødvendig og enorm animalsk industri.

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk chef, Greenpeace

Det er beklageligt og helt forfærdeligt, at natur og klima nogle gange i virkeligheden og i hvert fald ofte i debatten er blevet hinandens modsætninger; et nulsumsspil, hvor vi må vælge mellem vindmøller eller nationalparker. Selvom det ikke burde være sådan, er virkeligheden i dag, at VE-projekter forsinkes eller bremses, fordi vi har en opfattelse af, at de vil forringe naturen, rekreative muligheder mv.

Hvorvidt det egentlig er tilfældet - for eksempel at fuglebestanden vil lide under nye vindmøller - er egentlig ikke det mest relevante spørgsmål. Det spørgsmål, vi burde have en principiel snak om, er snarere, hvor arealerne skal komme fra, når vi nødvendigvis må opstille ny VE-kapacitet, hvis vi skal bremse klimakrisen og få omstillet væk fra olie, kul, gas og skadelig biomasse i tide.

Hvorfor skal det overhovedet være naturen, der betaler prisen for nye vindmøller og solanlæg?

Hvorfor ikke tage noget areal tilbage fra landbruget, der lægger beslag på mere end 60 procent af vores landareal?

Fylder uforholdsmæssigt meget
Det største problem er, at konflikten i "natur versus klima" i dag er med de forkerte. Producenter af vedvarende energi bør ikke være i konflikt med fortalere for mere vild og fri natur. Hvis der skal være en konflikt, fordi vi i den massive VE-udbygning, vi har brug for, er nødt til at fritage en masse plads, så skal konflikten om pladsen være med nogle andre. Her er landbruget oplagt, fordi det fylder så uforholdsmæssigt meget i vores lille land.

Natur- og klimahensyn burde sameksistere og aldrig være i konflikt, men det sker alligevel ofte i praksis.

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk chef, Greenpeace

Naturligvis er hensynet til vindmøller ikke vigtigere end madproduktion. Men hensynet til vindmøller er vigtigere end hensynet til en megaforurenende, klimabelastende, unødvendig og enorm animalsk industri, der alene lægger beslag på halvdelen af Danmarks areal og står for godt 34 procent af vores klimabelastning.

Vi burde kigge til landbruget, når vi mangler plads til ny vedvarende energi - og ny natur.

Natur og klima bør ikke ikke være et nulsumsspil. Men Andreas Petersen har ret, når han skriver, at vi i Danmark har begrænset plads og for lidt natur. Og netop i et land med begrænset plads bliver natur versus klima til et nulsumsspil.

Lad os prioritere klogt. Omstillingen til vedvarende energi trumfer en kolossal foderproduktion, der skader natur, miljø og klima.