Greenpeace: Trods åbenlyse mangler fejrer vi Nordsø-aftalen

DEBAT: Aftalen om et stop for udvinding af olie i Nordsøen er langt fra god nok. Men det er stadig historisk, at et olieproducerende land har sagt stop. Og det momentum skal udnyttes til at få andre lande til at følge efter Danmark, skriver Helene Hagel.

Hvis vi udnytter dette momentum på en klog måde, kan Nordsøen blive en eksperimental zone for den globale fossile afvikling, som vi skal i gang med, skriver Helene Hagel. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Var Nordsøaftalen god nok, lyder Altingets oplæg til denne debatserie.

Nej, langt fra. En afvisning af ottende og fremtidige udbudsrunder er en af de største klimapolitiske no-brainere i nyere tid. Det havde været tåbeligt at gennemtvinge en udbudsrunde, der de facto allerede var aflyst, da tre ud af fire olieselskaber havde trukket sig fra buddet.

Derudover er en stopdato for produktionen i 2050 langt fra imponerende. 2050 er deadline for, hvornår hele verden senest skal være CO2-neutral. Selvfølgelig skulle et selverklæret foregangsland ikke sige ja til jagt efter ny olie og gas i en situation, hvor videnskaben entydigt fortæller os, at den planlagte produktion i forvejen er alt for stor.

Men det er en fejl, at man endnu ikke har vedtaget et endegyldigt stop for muligheden for at udvide olie- og gasproduktionen. På trods af aflysningen af de faste udbudsrunder, så er smuthullerne i form af de såkaldte mini-runder og naboblok-tilladelser til en forøget produktion stadigt et problem. Et problem, der skal løses hurtigt, inden der eventuelt kommer ansøgninger om ny eller større olie- og gasefterforskning og -produktion.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Utænkeligt for to år siden
Vi er derfor langt fra i mål. Men nu er vi endelig i gang med nordsøaftaler, der peger i den rigtige retning.

Før 2020-aftalen har samtlige danske olieaftaler handlet om at suge Nordsøen tom for den sidste dråbe olie. Denne aftale er et paradigmeskift, og det skal anerkendes. Det ændrer dog ikke ved, at den snarligt bør erstattes af en ny aftale, der lukker for den fossile produktion hurtigst muligt og én gang for alle.

På trods af aflysningen af de faste udbudsrunder, så er smuthullerne i form af de såkaldte mini-runder og naboblok-tilladelser til en forøget produktion stadigt et problem.
Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

For mindre end to år siden ville kun to partier i Folketinget aflyse ottende udbudsrunde. Nu har et bredt folketingsflertal i en politisk aftale anerkendt, at fossile brændsler skal udfases, "hvis vores børn og børnebørn skal leve i en verden, der lever op til de fælles forpligtelser under Parisaftalen. Det er ikke et valg, vi står over for, det er en bunden opgave," som det så rigtigt hedder i aftaleteksten, og som det er utænkeligt, at Venstre, DF og Socialdemokratiet havde sagt for to år siden, da de gav tilladelse til at forlænge oliejagten til i hvert fald 2056.

"Et lille skridt i rigtige retning" er ikke længere relevant eller nyttig i den danske klimadebat. Tiden, hvor vi kan tillade os at glæde os over småting, bare fordi de peger i rigtig retning, er forbi. Fra nu af kan kun et 1:1 match med det nødvendige få stemplet 'godt'.

Læs også

Olie Gas Danmark: Det danske olieeventyr er ikke slut

Debat

Stop i alle Nordsø-lande
Hvorfor har vi i Greenpeace, på trods af de åbenlyse mangler, så fejret nordsøaftalen i hele verden? Hvorfor har vi indrykket annoncer i Financial Times, der hylder Danmark som et grønt foregangsland?

Fordi det er historisk, at et relativt stort olieproducerende land har sagt stop. Det er aldrig sket før, at en olienation af vores størrelse har anerkendt, at det handler om at begrænse udbuddet og ikke bare efterspørgslen, hvis vi skal afværge klimakrisen.

Det ville rent ud sagt være åndssvagt ikke at udnytte nordsøaftalen til at presse andre – langt større – olieproducerende lande til at følge efter. Vores strategi må være at bruge de gode dele af aftalen i resten af verden og kæmpe videre for at få de dårlige elementer ændret i en fart.

I år bør alle nordsølandene vedtage et stop for nye licenser og forpligte sig til, at deres eksisterende olie- og gasproduktion tilpasses i overensstemmelse med at nå 1,5 graders-målet. Selvom de små skridt ikke fører nogen vegne hurtigt nok, vil intet rykke sig, før nogen tager det første. Nu bevæger Danmark sig så småt, og det momentum skal vi udnytte alt, vi overhovedet kan, så andre lande følger efter.

Hvis vi udnytter dette momentum på en klog måde, kan Nordsøen blive en eksperimental zone for den globale fossile afvikling, som vi skal i gang med. Vi kan være dem, der viser, at det er bedst at foretage en begavet, planlagt afvikling i stedet for et kaotisk og pludseligt stop for produktionen, fordi vi er tvunget til det.

Politik har aldrig været vigtigere