Borgmester om Nordsø-aftalen: Tiden vil vise, om aftalen er god for Esbjerg

Udvikling, drift og virkelyst har i den grad karakteriseret Esbjerg gennem mange årtier.

Havnedrift, fiskeri, olie- og gasudvinding og senest vindmøller, Esbjerg er vant til at spille en vigtig rolle og bidrage til den nationale vækst.

Det vil vi blive ved med, og Nordsøaftalen skal bane vejen. For med Nordsøaftale kom den længeventede afklaring. Nu ved vi i Esbjerg, hvor vi står.

Der er ro om rammevilkårene de næste 30 år. Det mærkes i byen, hvor aktivitetsniveauet igen bærer præg af, at man ved, hvad fremtiden bringer. Esbjerg bevæger sig væk fra et skadeligt vadested, fordi uvisheden er erstattet af en ny målrettethed.

At Nordsøaftalen lige nu bringer afklaring, er godt, men om aftalen er god for Esbjerg, vil tiden vise.

Aftalen skal nemlig først følges til dørs på en række områder. Afgørende er, at det visionære i aftalen også overføres til, hvordan man fra central side kanaliserer investeringer til Sydvestjylland.

At Nordsøaftalen lige nu bringer afklaring, er godt, men om aftalen er god for Esbjerg, vil tiden vise

Jesper Frost (V)
Borgmester i Esbjerg

Udvidelse af sejlrenden
Jeg ser gerne, at vi samarbejder om en målrettet erhvervsudvikling, der stadig bringer energien i spil. Her står vi bare stærkere i Esbjerg. Der skal investeres på en måde, som gavner erhvervslivet mange år frem.

Danmarks unikke position indenfor havvind skal udbygges yderligere via Esbjerg Havn. Her vil en dybere sejlrende sikre, at fremtidens endnu større vindmølleskibe kan anløbe Esbjerg.

Den nye Nordsøaftale sørger for, at Esbjerg Havn får 90 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at udvikle og udvide havnen frem mod en virkelighed med mere aktivitet fra havvind.

De penge går til sejlrendeudvidelsen. Det projekt koster cirka 100 millioner kroner, og jeg er sikker på, at vi også finder de sidste 10 millioner kroner. Det er afgørende, at netop denne del lykkes.

Gang på gang har Esbjerg Havn vist, at grønne ambitioner følges op med bæredygtige handlinger. Det seneste initiativ, at Esbjerg havn vil være verdens første klimaneutrale havn, taler sit tydelige sprog. 

Omskoling og uddannelser 
Forude venter der dog nogle massive faldgruber, som potentielt vil underminere virkelysten i Esbjerg. Nedgang tager hurtigere fart end opgang. Det må ikke ske i Esbjerg.

Hvis Esbjerg skal komme godt igennem en transformation, kræver det fuld opbakning fra både regering og stat til produktion og udvikling af grønne produktionsarbejdspladser på Esbjerg Havn.

Fra national side er der sat ambitiøse klimamål, og Esbjerg er endnu engang klar til at lade byens drivkraft og innovative tilgang komme hele landet til gode.

Uddannelse og omskoling bliver centrale elementer i processen med at forvandle eksisterende jobs i olie- og gasbranchen til nye jobs relateret til den grønne omstilling.

Esbjerg som kompetencecenter
Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede i nytårstalen, at unge skal kunne uddanne sig lokalt. Det giver god mening, især hvis uddannelserne placeres der, hvor jobmulighederne findes.

Esbjerg har et stærkt uddannelsesmiljø, og det virker oplagt at bevare og lade nye uddannelser inden for energi komme til Esbjerg. Jeg glæder mig til, at statsministerens løfte følges af handling fra regeringens side.

Lokalt har jeg taget initiativ til en ny taskforce, som skal samle trådene og afdække, om der mangler noget i det grønne uddannelsesudbud.

På sigt skal det være et springbræt i forhold til at positionere Esbjerg som et kompetencecenter for de uddannelser, der skal levere arbejdskraft til den grønne udvikling.

Selvsagt kan vi ikke på egen hånd komme helt i mål her. Intentionerne i Nordsøaftalen skal materialisere sig i form af fokus, investeringer og en villighed til at lade Esbjerg fortsætte med at spille en afgørende rolle i forhold til energisektoren.