Ny debat: Kan ledelsen af vores forsyningsselskaber sikre den rigtige kvalitet og de rigtige priser?

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør
Bør vi privatisere større dele af forsyningssektoren? Det mener tænketanken Cepos på baggrund af en analyse, som vi omtalte på Altinget i november.
Her udtalte analysechef Otto Brøns-Petersen, at “den måde, som ejerskabet udøves på, har stor betydning for effektiviteten af selskaberne. Og derfor er det uhensigtsmæssigt, at der sidder folk i ledelserne, som ikke har dokumenteret erfaring med effektivisering og driftsoptimering.” I samme artikel opfordres kommunerne til at afhænde de kommunalt ejede forsyningsselskaber - for forbrugernes skyld.
Kort efter udgav Tænketanken Cevea en rapport, der viser, at privatiseringer oftest medfører prisstigninger for forbrugerne. I den forbindelse udtalte Kasper Fogh, der er politik- og kommunikationschef i Cevea:
”Det er meget svært at finde gode argumenter for at opgive hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre ting bedre, men det er svært at se, at det princip ikke er en succes.”
Hvad er potentialet?
Med udgangspunkt i disse indlæg lægger vi op til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. For har vi de bedst tænkelige bestyrelser for vores forsyningsselskaber, eller ligger der et forbedrings- og besparelsespotentiale i privatisering?
Giver det kommunale ejerskab udfordringer med habilitet?
Er det økonomiske incitament til at udøve aktivt ejerskab stort nok, når der for eksempel er mange andelshavere, eller ligger magten reelt hos ledelsen i selskaberne?
Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis kommunale og private ejerforhold?
Det er nogle af de spørgsmål, en række debattører i de kommende uger vil forholde sig til. Mød nogle af deltagerne her (opdateres løbende):

Allan Weirup
Direktør, Danske Vandværker. Forhenværende direktør for Guldborgsund Forsyning. Uddannet MBA.

Carl-Emil Larsen
Direktør for vandselskabernes brancheorganisation, DANVA. Uddannet cand.scient i geofysik.

Joachim Sperling
Direktør for Axcelfuture. Herudover driver han egen rådgivningsvirksomhed. Har tidligere arbejdet som økonom i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Uddannet cand.polit.

Lars Aagaard
Direktør, Dansk Energi. Uddannet cand.scient.adm. Har tidligere været ansat i Teknologisk Institut, Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI's miljø- og energiafdeling.

Jørn Pedersen (V)
Borgmester i Kolding Kommune og formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

Marianne Bredal (V)
Fungerende forsyningsordfører for Venstre. Midlertidigt folketingsmedlem siden oktober, hvor hun er stedfortræder for Thomas Danielsen.

Søren Egge Rasmussen (EL)
Medlem af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Uddannet tømrer og økologisk landmand.

Jesper Daugaard
Vice President og global marketingdirektør for produktionsvirksomheden Kamstrup, der har hovedsæde i Skanderborg. Uddannet i afsætning og ledelse.

Frede Hvelplund
Professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Forsker i energiplanlægning og grøn omstilling.

Jens Astrup Madsen
Leder af afdelingen for Klima, Energi & Planter, Landbrug & Fødevarer.
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen
Frida Frost55 år28. maj
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling















