Sæt ambitionerne for energieffektivisering op

Danmark har langt hen ad vejen infrastrukturen og erfaringen til at installere bæredygtig teknologi, der bidrager til dekarbonisering af energiforsyningen.

Men efterspørgslen – og herunder hvor effektivt energien forbruges – bliver stadig overset som værktøj af politikerne, selvom energieffektiviseringer kan bidrage med mere end halvdelen af de CO2-besparelser, der er målsat.

Kun med en databaseret blanding af bæredygtig teknologi og energieffektivitet kan vi nå de mål, vi har sat.

Thomas Träger
Administrerede direktør, Schneider Electric Danmark

Ifølge en analyse fra Klimarådet fra 2023 sakker Danmark også bagud i forhold til resten af EU, når det kommer til energieffektivitet.

Faktisk ligger vi kun nummer 16 ud af 27, hvilket må siges at være ude af trit med den generelle opfattelse af Danmark som et bæredygtigt foregangsland.

For eksempel har 70 procent af den kommunale bygningsmasse i Danmark stadig et lavt energimærke på D eller lavere. 

Ved Paris-aftalens netto-nul-deadline i 2050 skal cirka 40 procent af EU's samlede CO2-reduktion komme fra energieffektivitet alene. Alligevel er Klimarådet fortsat tøvende med at anbefale effektiviseringstiltag – også selvom Danmark næppe vil nå sine 2030-klimamål, for slet ikke at tale om dem i 2050, uden det.

Niels Fuglsang, dansk europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet, kom for nylig med mange vigtige anbefalinger, blandt andet at øge EU-målet for energieffektivitet fra 32,5 procent til 43 procent.

Danmark bør sigte mod at følge trop og endda overgå disse forslag med en ny, ambitiøs energieffektiviseringsstrategi, som bakkes op af både regeringen og erhvervslivet. For kun med en databaseret blanding af bæredygtig teknologi og energieffektivitet kan vi nå de mål, vi har sat.

Fjern barriererne for offentlige udgifter

Et bump på vejen mod større energieffektivitet er de økonomiske barrierer, der er pålagt kommunerne.

I øjeblikket har de danske kommuner, som samlet set er landets største bygningsejere, kun råd til at energirenovere én procent af deres bygninger om året.

Vi skal lempe de begrænsninger på anlægsloftet, der forhindrer kommuner i at investere i energieffektivisering.

Med en investering på 5,4 milliarder kroner – svarende til en fjerdedel af kommunernes anlægsloft – kunne vi bevæge os fra vores nuværende scenarie, hvor 7 ud af 10 kommunale bygninger har lave energimærker, til et markant bedre scenarie, hvor 8 ud af 10 har 'gode' energimærker.

Det vil ikke kun minimere CO2-udledningen, men også give en økonomisk besparelse på 572 millioner kroner om året.

Ikke uvæsentligt vil det også øge livskvaliteten for de mange unge, der hver eneste dag går i skole, ældre der bor på plejehjem og børn i daginstitutioner.

Gør bæredygtigt datacenterbyggeri nemmere

Mange moderne bæredygtighedsteknologier overvåger og lagrer data, der kan give indsigt i energiforbruget.

På den baggrund kan for eksempel virksomhedsledere træffe databaserede beslutninger om, hvordan de bedst minimerer deres energiforbrug og CO2-aftryk.

Vi skal gøre det nemmere i Danmark at bygge og drive bæredygtige datacentre.

Thomas Träger
Administrerede direktør, Schneider Electric Danmark

Mange moderne virksomheder er også grundlæggende funderet på datalagring – tænk bare på cloud-tjenesteudbydere og e-handelsvirksomheder. Data er med andre ord blevet en helt afgørende komponent i vores moderne samfund.

Men lagring af alle disse data påvirker også vores planet. Ifølge IEA er datacentre og datatransmissionsnetværk ansvarlige for en procent af vores energirelaterede udledninger af drivhusgasser.

Derfor skal vi gøre det nemmere i Danmark at bygge og drive bæredygtige datacentre, for eksempel ved at fjerne bureaukratiske barrierer for brug af overskudsvarme og mikronetteknologier.

Løsningerne eksisterer allerede

Der er heldigvis allerede flere gode takter på området – ikke mindst takket være det nye konsortie Net Zero Innovation Hub, som Schneider Electric har været med til at grundlægge sammen med Dansk Datacenterindustri, Danfoss, Google og Microsoft.

Formålet med konsortiet er at skabe et mødested, hvor forskere og nøgleaktører i branchen udveksler viden og samarbejder om at udvikle nye innovative løsninger, der accelererer den grønne omstilling.

I Danmark har vi alle de tekniske løsninger til rådighed, der er nødvendige for at træde ud af ildens tidsalder og ind i den elektriske.

Thomas Träger
Administrerede direktør, Schneider Electric Danmark

Blandt andet softwareløsninger til at mindske belastningen af elnettet, så vi kan fordele investeringen i udbygningen af elnettet over en længere periode og køre på grøn strøm i stedet for fossile brændsler, samt hvordan man kan dekarbonisere råmaterialer som beton, stål og aluminium, så datacentre kan drives og bygges mere bæredygtigt i fremtiden.

Politikerne bør derfor tilskynde til og bakke op om endnu flere af denne type offentlige-private alliancer og partnerskaber, for erfaringen viser, at det er den hurtigste vej til en grønnere datafremtid.  

I Danmark har vi alle de tekniske løsninger til rådighed, der er nødvendige for at træde ud af ildens tidsalder og ind i den elektriske, hvor den energi, vi producerer og bruger, er grøn og intelligent – dét vi i Schneider Electric kalder ’elektricitet 4.0’.

Klima-, Energi- & Forsyningsministeriet har allerede vurderet, at Danmarks CO2-udledning kan reduceres med 60 procent alene ved at elektrificere samfundet og dermed spare 28 millioner ton CO2.

Kort fortalt: Værktøjerne og løsningerne eksisterer allerede – det eneste vi mangler er, at beslutningstagerne også griber dem.