Debat

WWF: Havvind og havnatur kan gå hånd i hånd i Norden

De ambitiøse planer for udbygningen af havvind i Norden behøver ikke være dårligt nyt for havnaturen. Hvis Norden tager førertrøjen i EU og etablerer et tæt samarbejde, kan vi både løse energi-, klima- og naturkrisen i samme omgang, skriver Bo Øksnebjerg.

"Vi har en enestående mulighed for at få mere natur ved at tænke i større områder og udarbejde en plan for hele havet og de industriområder, som vi udpeger til havvind," skriver Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF – Verdensnaturfonden.
"Vi har en enestående mulighed for at få mere natur ved at tænke i større områder og udarbejde en plan for hele havet og de industriområder, som vi udpeger til havvind," skriver Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF – Verdensnaturfonden.Foto: WWF Verdensnaturfonden/Ritzau Scanpix
Bo Øksnebjerg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For at tackle klimakrisen og den nuværende energikrise er der et akut behov for, at vi får reduceret drastisk i efterspørgslen efter fossile brændstoffer. Skal det lykkes, skal vi have sat turbo på vores vedvarende elproduktion – samtidig med at vi prioriterer havnaturen meget højt.

Nordisk temadebat:

Fremtidens energisystemer i Skandinavien: Venner eller fjender?

Midt i energikriser og den grønne omstilling står Danmark, Norge og Sverige alle overfor store udfordringer på energi- og forsyningsområdet.

Kan et styrket samarbejde i regionen være vejen frem, eller tjenes landene bedst ved at kigge indad? Det inviterer Altinget til temadebat om på tværs af hele Skandinavien. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas ([email protected]).

I WWF arbejder vi for, at vedvarende energi skal dække 50 procent af EU’s endelige energiforbrug inden 2030, samtidig med at vi lever op til vores mål for naturen. I december blev alle verdens lande nemlig enige om et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

Naturen skal tænkes ind fra starten

For at nå vores mål om mere vedvarende energi er vi nødt til at opføre flere vindmøller til havs i hele Norden, og for at nå vores globale naturmål er vi nødt til at beskytte og genoprette mere natur. Vi mener, at vi med den rigtige udbygning af havvind kan være med til at løse både energi-, klima- og naturkrisen på én gang.

Faktisk mener vi, at vi – hvis vi gør det rigtigt ­– kan sikre både bæredygtig strøm til millioner af husstande, mere biodiversitet og flere fisk til fiskerne.

Med den rigtige udbygning af havvind kan vi være med til at løse både energi-, klima- og naturkrisen på én gang

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Jeg tror, at mange umiddelbart tænker, at udbygningen af havvind automatisk vil gå ud over naturen, og det er der bestemt også en risiko for, hvis vi ikke tænker naturen ind fra starten.

Hvis vi gør det rigtigt, og undgår følsomme naturområder som eksempelvis fisks vigtige levesteder, fuglenes trækruter, migrationsruter for pattedyr, truede arters habitater og områder med naturlig høj CO2-lagring, og samtidig lader havbunden i store havvindzoner være i fred, kan udbygningen af havvind sandsynligvis give os flere store havområder med en uforstyrret havbund, som kan supplere vore landes naturbeskyttelsesområder og dermed højne biodiversiteten og sikre mere ro og føde til fiskene.

Det er godt for både natur, vores mange truede arter og et presset fiskerierhverv.

Udbud af havvindmøller skal ikke kun baseres på pris

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at havvindmølleparker er store konstruktioner og opførslen af dem vil påvirke både havbund og havnatur, særligt i konstruktionsfasen.

Alle midler skal derfor i brug for at værne om livet i havet. Og har vi dem ikke i dag må vi opfinde dem – sådan er det at være first mover. Der er dog mange områder, hvor havvind slet ikke bør placeres. Og vi er nødt til at få et bedre overblik over det samlede pres fra alle projekter i vores have.

Får vi det overblik og placeres og bygges havvindmølleparkerne klogt, kan man til gengæld opnå andre fordele. Ved at udlægge store beskyttede områder med helt urørt natur og genoprette havmiljøet i landskabet rundt om havvindmølleparkerne, vil naturen kunne gøre et stort comeback også i de landskaber, hvor møllerne ligger.

WWF slår til lyd for, at udbud af havvindmølleparker ikke kun baseres på pris og kvalitet, men at indbygget forsigtighed, naturgenopretning og -beskyttelse også bør være en naturlig og integreret del af udbuddet.

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Derfor slår WWF til lyd for, at udbud af havvindmølleparker ikke kun baseres på pris og kvalitet, men at indbygget forsigtighed, naturgenopretning og -beskyttelse også bør være en naturlig og integreret del af udbuddet.

I hele Norden er vores havnatur allerede max presset. Hvis de nye havvindmølleparker laves på den rette måde og ligger de rigtige steder, får vi suppleret vores beskyttede områder med endnu flere områder, som kan udvikle sig til sund natur, når støvet har lagt sig efter byggefasen. Nu hvor vi udbygger havvinden, har vi en enestående mulighed for at få mere natur ved at tænke i større områder og udarbejde en plan for hele havet og de industriområder, som vi udpeger til havvind.

Vi skal både tænke natur, hvor møllerne placeres og gøre naturen bedre andre steder, hvor der er de bedste muligheder for at få den største effekt.

Der er nødvendigt at arbejde nordisk og økologisk fokuseret

Samtidig er det også helt afgørende, at vi arbejder tæt sammen i de nordiske lande. Der er nemlig en risiko for, at vi kommer til at påvirke vores havnatur negativt, hvis vi ikke har et stærkt nordisk samarbejde. Selvom havet er stort, er afstandene i havet nemlig også korte. For eksempel kan en art, som vi fisker i Kattegat, være vokset op langs den norske kyst.

Det samme gælder fuglenes trækruter, der også går på tværs af grænser. Derfor kan udrulning af havvind i ét nordisk land påvirke arter og levesteder i et andet nordisk land.

Vi bør etablere en nordisk instans, der har et samlet overblik på tværs af Norden og sikre et tæt nordisk samarbejde om både udrulning af havvind, men også i forbindelse med vores danske, svenske og norske havplaner – herunder et fælles økologisk sammenhængende netværk af stærke naturbeskyttelsesområder.

Fisk og andre af havets vilde dyr kender ikke til landegrænser, det skal vi huske på, når vi laver planer for vores hav.

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Fisk og andre af havets vilde dyr kender ikke til landegrænser, det skal vi huske på, når vi laver planer for vores hav.

Vi er flere gange blevet spurgt til, om det ikke er en dyr løsning både at udrulle havvind og genoprette havnatur. Og det er korrekt, at etableringen af havvind vil koste en smule mere, hvis man samtidig tænker naturbeskyttelse og -genopretning ind.

Men denne investering vil tjene sig ind igen, fordi havnaturen i de uforstyrrede områder genetableres og bland andet kan danne grobund for større fiskebestande.

Det er simpelthen en god forretning at give mere tilbage til naturen, end vi tager.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00