Debat

Green Power Denmark & Stiesdal: Fem, ni, ét – sådan bliver Norden 100 procent energigrønt

Ni teknologier er de vigtigste byggesten i et bæredygtigt energisystem. De kan sikre de fem nordiske lande, al den energi vi får brug for. Men det kræver et styrket politisk samarbejde i Norden, skriver Kristian Jensen og Henrik Stiesdal.

Nordens energisystemer er allerede koblet sammen, vi har teknologierne og vi ved, at vi kan samarbejde. Det eneste der mangler er klare, fællesnordiske politiske mål, der kan binde de nordiske landes energisystemer endnu tættere sammen, skriver Kristian Jensen og Henrik Stiesdal.
Nordens energisystemer er allerede koblet sammen, vi har teknologierne og vi ved, at vi kan samarbejde. Det eneste der mangler er klare, fællesnordiske politiske mål, der kan binde de nordiske landes energisystemer endnu tættere sammen, skriver Kristian Jensen og Henrik Stiesdal.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kristian Jensen
Henrik Stiesdal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overskriften i Altinget, som indleder temadebatten om fremtidens energisystemer i Skandinavien, stiller spørgsmålet: 'Venner eller fjender'. 

Det spørgsmål kan let besvares – de skandinaviske lande er og skal fortsætte med at være venner med et frugtbart samarbejde på energi- og forsyningsområdet. Men, skal vi rykke energisamarbejdet op i en ny liga og skabe et integreret energisystem, der kan levere både billig, grøn og sikker energi til Norden og Europa, ja så må vi turde tænke nyt.

Nordisk temadebat:

Fremtidens energisystemer i Skandinavien: Venner eller fjender?

Midt i energikriser og den grønne omstilling står Danmark, Norge og Sverige alle overfor store udfordringer på energi- og forsyningsområdet.

Kan et styrket samarbejde i regionen være vejen frem, eller tjenes landene bedst ved at kigge indad? Det inviterer Altinget til temadebat om på tværs af hele Skandinavien. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas ([email protected]).

Derfor vil vi starte med at udfordre hele præmissen for denne debatrække. Vi skal nemlig fokusere på nordisk energisamarbejde og ikke ’kun’ skandinavisk.

Tænk nordisk, tænk grønt

De nordiske lande er forbilleder for resten af verden.

Gang på gang kappes de nordiske broder- og søsterlande om førstepladsen i alle de internationale sammenligninger man gerne vil være i toppen af: demokrati, fraværet af korruption og tilstedeværet af tilfredshed og lykke.

De nordiske lande bør sætte sig et fælles mål om at blive forbilleder for samarbejde om fossilfrie energisystemer.

Kristian Jensen og Henrik Stiesdal

Listen over verdens lykkeligste lande er netop blevet opdateret og billedet er som det plejer: Alle fem nordiske lande er at finde i top syv – Danmark er på andenpladsen, og finnerne løber igen med førstepladsen, for sjette år i træk. Mange ting kunne gøres bedre, men niveauet er højt.

Vi mener, at de nordiske lande bør sætte sig et fælles mål om at blive forbilleder for resten af verden på samarbejde om udvikling, industrialisering og implementering af det nye, fossilfrie energisystem.

De nordiske lande har hver deres kernekompetencer, og lagt sammen har vi alle forudsætninger for at demonstrere, at man kan få hele energibehovet dækket, året rundt, på basis af vedvarende energikilder.

Norden har allerede vist vejen 

Vi kan takke fremsynede elselskaber og systemoperatører for etableringen af de stærke kabelforbindelser mellem landene, som i mere end 50 år har muliggjort samhandel på elmarkedet. Denne samhandel har i mere end 25 år været sat i system på den nordiske elbørs, Nord Pool.

Mange lande syd for grænsen har efterhånden tilsluttet sig Nord Pool, og de skandinaviske lande har på den måde været et forbillede for elmarkedet i hele Nord- og Centraleuropa.

De skandinaviske lande er også i front på individuelle teknologier indenfor vedvarende energi. Norge og Sverige har i over 100 år været førende på vandkraft og indtager i Europa henholdvis første- og andenpladsen på vandkraftens andel af elforsyningen.

At et land med 0,1 procent af den globale befolkning baner vejen for 3,3 procent globale emissionsreduktioner er ikke helt dårligt.

Kristian Jensen og Henrik Stiesdal

Tilsvarende har Danmark i de sidste 40 år været førende på vindkraft og har verdens største andel af vindkraft i elforsyningen.

Vindkraften er i det hele taget et godt eksempel på, hvordan små lande kan have global betydning i den grønne omstilling. Vindkraft tegner sig for cirka syv procent af den samlede globale elproduktion. Vi anslår, at vind reducerer de globale fossile emissioner med cirka 3,3 procent.

Leverancer fra danske vindvirksomheder udgør cirka 25 procent af den globale kapacitet, de resterende 75 procent er alle baseret på de danske koncepter.

På afstand kan man ikke skelne dem fra hinanden. I bund og grund er de alle danske.

Ikke dårligt for et land med 0,1 procent af den globale befolkning, at bane vejen for 3,3 procent globale emissionsreduktioner.

Byggeklodserne i fremtidens energisystem

Enkeltteknologier som vindkraft er nødvendige, men er ikke alene og i sig selv tilstrækkelige til at give os den energi- og forsyningssikkerhed, som vi har brug for. Det samme gør sig gældende for alle bæredygtige og vedvarende energiteknologier.

Vi kan ikke lægge alle æggene i én kurv. For at skabe et virkelig robust, bæredygtigt og fossilfrit energisystem har vi brug for flere andre teknologier. Vi har brug for et grønt og internationalt energimiks.

Den gode nyhed er, at vi allerede har alle de teknologier, vi har brug for. Vi skal bare kombinere dem på en effektiv måde.

  • Et moderne energisystem kan baseres på fire ressourcer – vind, vand, sol og biomasse.
  • Vi har brug for fem opstrømskonverteringsteknologier - vindkraft, vandkraft, solceller, biogas og pyrolyse.
  • Vi har brug for én mid-stream-teknologi – energilagring, som i virkeligheden vil være en kombination af forskellige lagringsteknologier.
  • Og vi har brug for tre downstream-teknologier til at videre behandle produkterne fra opstrøms-teknologierne. De tre teknologier er brint, ammoniak og metanol.

Vi kan kombinere byggeklodserne på mange forskellige måder. I én del af systemet kan vi fokusere på maksimal elektricitetsproduktion og tilføje lagring til at dække perioder uden vind eller sol.

Andre steder kan vi lave stand-alone vind- og solsystemer uden netforbindelse, der producerer brint og ammoniak, så vi får flytbar vedvarende energi, der både kan transporteres på og drive den tunge transport til vands, til lands og i luften.

Lad os gentage succesen med vindkraften, ikke ’kun’ med vindkraftens 3,3 procent reduktion af emissionerne i sigte, men med 33 procent eller endnu mere. 

Kristian Jensen og Henrik Stiesdal

Og vi kan lave mange andre kombinationer afhængigt af, hvad vi har brug for.

Pointen er, at vi ikke behøver opfinde nye løsninger. Vi bør i stedet fokusere på at standardisere, industrialisere og etablere masseproduktion, som vi allerede har gjort det med vindkraft og solceller.

Vores vision er, at vi i de skandinaviske lande gør netop det – handler sammen og bygger det nye, fossilfrie energisystem.

Lad os gentage succesen med vindkraften, ikke ’kun’ med vindkraftens 3,3 procent reduktion af emissionerne i sigte, men med 33 procent eller endnu mere. 

Lad os gøre det igen, ikke som et enkelt land, men ved at handle i det nordiske fællesskab.

Sæt politisk handling bag ordene 

Nordisk Ministerråd har for nyligt udgivet en større rapport om det nordiske energi-trilemma. Uden at gå dybere ind i selve rapporten bemærker vi, at man i flere af konklusionerne sætter fingeren på behovet for styrket nordisk energisamarbejde, fælles planer for udbygning af lagringsinfrastruktur, styrket og bedre koordineret udbygning af elnettet og fællesnordiske positioner i forhold til EU-tiltag på energiområdet.

Det er positive og nødvendige takter. Men vi vil gerne gå skridtet videre. 

Derfor foreslår vi, at de nordiske ministre i Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst, der tæller både klima-, energi-, forsynings- og erhvervsministre, indkalder til et nordisk energitopmøde.

Vi trænger fortsat til klare, fællesnordiske politiske mål, der kan binde de nordiske landes energisystemer endnu tættere sammen og sikre bæredygtig, billig og sikker energiforsyning.

Kristian Jensen og Henrik Stiesdal

Formålet med dette topmøde skal være at kickstarte arbejdet med en egentlig, samlet nordisk energiarbejdsplan, der kan forvandle de gode ambitioner til handlingsspor. 

Vi har teknologierne, vores energisystemer er allerede koblet, og vi ved, at vi kan finde ud af at samarbejde. Men vi trænger fortsat til klare, fællesnordiske politiske mål, der kan binde de nordiske landes energisystemer endnu tættere sammen og sikre bæredygtig, billig og sikker energiforsyning.

Derfor, kære ministre, vis os, og vis verden, at Norden har løsningerne. Lad os gøre Norden til verdens første 100 procent vedvarende energiregion. Hvis I sikrer rammerne, så står den grønne energibranche mere end klart til at levere indholdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024