København brugte hjemløsemillioner ulovligt. Det kan nu koste skatteborgerne tocifret millionbeløb
Københavns Kommune har ulovligt brugt Mændenes Hjem og andre herberg til at finansiere administration og løn til kommunens ansatte, og det koster nu kommunen op mod 55 millioner kroner, viser redegørelse. Rigsrevisionen er også gået ind i sagen.
Søren Dahl
JournalistNu er den foreløbige regning for en ulovlig lønmanøvre, som Københavns Kommune i årevis har brugt til at modtage millioner fra statskassen, landet.
Det viser en redegørelse fra Social, Bolig, og Ældreministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.
Her vurderer kommunens socialforvaltning, at den skal betale 35 millioner kroner tilbage til staten og landets øvrige kommuner.
"Det er et beløb, der ville kunne mærkes i de fleste kommunale budgetter, og som heller ikke er ligegyldigt, selvom der er tale om en så økonomisk begunstiget kommune som København,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aarhus Universitet.
Det understreger jo sagens alvor, at Rigsrevisionen nu også er gået ind i sagen.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aarhus Universitet
Pengene har København ulovligt indkasseret ved at indregne løn til egne ansatte i de takster, som alle landets kommuner betaler for at have borgere boende på de københavnske herberg, der har en såkaldt driftoverenskomst med Københavns Kommune.
Ved at skubbe lønposterne ud af de kommunale budgetter, har København sendt regningen for løn til sygeplejersker, boligrådgivere og psykologer videre til landets øvrige kommuner.
Derudover har kommunen fået refunderet en del af udgifterne, når den har hævet refusion hos staten for de københavnske borgere, der har overnattet på Mændenes Hjem og andre herberg.
"Udelukkende kommunens skyld"
Som Altinget har afdækket, har Socialtilsynet over en årrække kritiseret Københavns Kommunes lønmanøvre, og i november 2023 afgjorde Social, Bolig og Ældreministeriet, at kommunens praksis var ulovlig.
Socialtilsynets kritik af Københavns Kommunes praksis på det her område har fra starten været klar og tydelig. Tilsynet har vurderet, at kommunen gjorde noget, den ikke måtte
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aarhus Universitet
Ved samme lejlighed krævede ministeriet, at København skulle betale den del af statsrefusionen, der var gået til at aflønne de kommunalt ansatte, tilbage.
Per Nikolaj Bukh mener, at det “udelukkende er kommunens skyld”, at sagen nu ser ud til at koste de københavnske skatteborgere et større millionbeløb.
"Socialtilsynets kritik af Københavns Kommunes praksis på det her område har fra starten været klar og tydelig. Tilsynet har vurderet, at kommunen gjorde noget, den ikke måtte,” siger Per Nikolaj Bukh.
“Spørgsmålet er, hvilken betydning, det vil for få det serviceniveau, kommunen kan levere til borgerne," siger Per Nikolaj Bukh.
Oveni de 35 millioner kroner kommer et beløb på 21 millioner kroner i form af lønudgifter, som Københavns Kommune selv har trukket ud af herbergenes budgetter, og som altså også belaster den københavnske kommunekasse.
"Understreger sagens alvor"
I kølvandet på sagen om Københavns ulovlige lønmanøvre har Rigsrevisionen startet en undersøgelse af, om ministeriet "har understøttet en korrekt forvaltning af refusion for udgifterne til borgeres ophold på herberg,".
Altinget har fået aktindsigt i korrespondance mellem Københavns Kommune og Social, Bolig og Ældreministeriet, hvor det fremgår, at kommunens sag også er en del af Rigsrevisionens undersøgelse.
"Som I nok ved er vi i gang med at udarbejde materiale til Rigsrevisionen vedr. opkrævningerne i 2022," skriver kommunen til ministeriet i december 2023,".
"Det understreger jo sagens alvor, at Rigsrevisionen nu også er gået ind i sagen," vurderer professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.
Direktør: Ulovlig praksis var beklagelig
Altinget har forsøgt at få en kommentar til artiklen fra Socialforvaltningen og socialborgmester Karina Vestergård Madsen.
I et mailsvar til Altinget skriver Simon Pasquali, ressourcedirektør i Socialforvaltningen:
”Det er naturligvis beklageligt, at Socialforvaltningens praksis har vist sig ikke at være lovmedholdelig. Så snart Social-, Ældre- og Boligministeriet afgjorde dette i 2023, rettede forvaltningen ind og har samtidig tilbagebetalt den for meget opkrævede refusion til staten og andre kommuner efter gældende regler.”
Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen gør det i et skriftligt svar klart, at “Københavns Kommune selvfølgelig skal overholde lovgivningen ligesom alle andre”.
“Der har været ført en forkert praksis, og det er der rettet op på nu. Men Sundhedsteamet gør et vigtigt stykke arbejde, som betyder meget for de allermest udsatte i København. Derfor kommer jeg nu til at arbejde hårdt på at finde finansiering til de sundhedsindsatser, nu hvor vi mangler midlerne til udgiften som følge af praksisændringen.”
Socialforvaltningen oplyser til Altinget, at Økonomiudvalget har besluttet at bevilge penge til tilbagebetalingen af den ulovlige statsrefusion fra kommunens ledige midler.
Forvaltningen oplyser dog også, at der skal findes yderligere midler, hvis kommunens psykologer, sygeplejersker og boligrådgivere fortsat skal kunne tage sig af byens udsatte og hjemløse.
“Jeg er glad for, at der var opbakning til at finde pengene i sidste års budget, så tilbagebetalingen ikke går ud over socialområdets i forvejen pressede budget. Men det er klart, at det er ærgerligt, at vi ikke længere kan få statsrefusion på de vigtige opgaver, som Sundhedsteamet står for," siger Karina Vestergaard Madsen.
Altinget har ligeledes forsøgt at få en kommentar til artiklen fra Social, Bolig og Ældreministeriet.
Ministerets presseafdeling oplyser dog, at ministeriet stadig er ved at behandle redegørelsen fra Københavns Kommune, og derfor ikke har yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
Altinget kunne i januar måned via en aktindsigt fortælle, at Socialtilsyn Hovedstaden over en årrække har kritiseret Københavns Kommune for at indregne lønudgifter til egne ansatte i den takst, som København og andre kommuner betaler for at have borgere boende på de herberg, som kommunen har driftoverenskomst med.
Ifølge kommunen er lønnen til de ansatte, der både tæller psykologer, læger, sygeplejersker og boligrådgivere blevet regnet med i herbergstaksten, fordi de yder en service til udsatte borgere, der bor på herbergene.
Socialtilsynet vurderede dog ikke, at Københavns Kommune i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at personalet rent faktisk har deres daglige gang på herbergene i en grad, der retfærdiggør, at de skal regnes ind i herbergstaksten.
En takst, som andre kommuner også er med til at betale for, og som København får refunderet halvdelen af fra staten.
I oktober 2022 kulminerede sagen, da Socialtilsynet truede med helt at lukke Mændenes Hjem, hvis ikke København stoppede lønmanøvren.
I kølvandet på Altingets artikler startede Social-, Bolig og Ældreministeriet i marts en undersøgelse af, om Københavns Kommunes indregning af løn til egne ansatte i herbergstakster var i strid med loven.