Bruger herbergs-millioner til at lønne egne ansatte: Tilsyn kritiserer København

I aktindsigten kritiserer tilsynet ligeledes, at en for stor del af Mændenes Hjems takst går til at betale for administrativt personale i Københavns Kommune.

"Socialtilsyn Hovedstaden har underbyggede indikationer på, at den påfaldende høje døgntakst for Herberget kan bero på medregning af omkostninger uvedkommende for Herbergets drift," skriver tilsynet i aktindsigten. 

Af aktindsigten fremgår det, at blot 22 procent af den takst, som Mændenes Hjems herberg opkræver går til såkaldt "borgerrettede personaleomkostninger", mens 78 procent bruges på ledelse, ejendomme, og administrationsomkostninger.

Noget som ifølge Socialtilsynet indikerer "meget lav grad mellem takst og indsats".

"Der er blevet brugt en masse tid og penge på at flytte penge rundt mellem forskellige offentlige kasser. Det er der ingen, der har fået noget ud af, og særligt ikke de udsatte borgere," 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aarhus Universitet

Socialtilsynet har desuden lavet en gennemgang af økonomien i andre herbergstilbud i Hovedstadsområdet. 

Den viser, at herbergene i gennemsnit bruger 50 procent af den takst, de opkræver, til at aflønne til deres personale, mens enkelte bruger helt op til 67 procent.

Scorer millioner fra staten 
I aktindsigten skriver Socialtilsynet, at forskellen på den takst, som Mændenes Hjem opkræver, og den, de reelt burde opkræve, er mere end 13 millioner kroner om året.

Københavns Kommune skal også betale den høje takst for de borgere, som kommunen har indskrevet på organisationens herberg.

Per Nikolaj Bukh påpeger dog, at det tjener et selvstændigt formål for København, fordi alle kommuner får refunderet halvdelen af taksten fra staten.

"Derfor har kommunen jo en interesse i at holde taksten så høj som muligt, fordi den så får betalt en betydelig del af nogle udgifter, som de egentlig burde betale selv," siger professoren. 

Af Socialtilsynets materiale fremgår det, at den kritisable praksis har foregået så langt tilbage som 2015.

Derfor anslår Per Nikolaj Bukh, at Københavns Kommune har modtaget op mod 50 millioner kroner i uberettiget statsrefusion. 

"Det er et helt igennem ædrueligt estimat, og et beløb som i den grad kan mærkes i et hårdt presset kommunalt budget," fastslår Per Nikolaj Bukh. 

Kommune: Helt efter bogen
Mændenes Hjem forklarer den høje takst med, at en del af betalingen går til et såkaldt sundhedsteam, bestående af fem sygeplejersker og en læge, der hjælper de hjemløse på herberget, men som reelt er ansat i Københavns Kommune.

"Der er reelt set tale om en myndighed, der føler sig nødsaget til at minde Københavns Kommune om, at der ikke gælder særregler for dem.” 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aarhus Universitet

Derudover får borgerne på herberget støtte af kommunens boligrådgivere og psykologer.

En praksis, som ifølge kommunens forvaltning, er helt efter bogen. 

"Det er Københavns Kommunes opfattelse, at der ikke i den gældende lovgivning er noget til hinder for at henføre den del af sundhedsteamets ydelser, der leveres til Mændenes Hjems §110 tilbud til budgettet herfor," bemærker forvaltningen i en skrivelse.

Den forklaring køber Socialtilsynet dog ikke.

Tilsynet vurderer ikke, at hverken Mændenes Hjem eller kommunen kan dokumentere, at personalet har deres daglige gang på organisationens herberg på Istedgade i en grad, der retfærdiggør, at deres løn skal indgå som en del af den betaling, som København og andre kommuner betaler for at have borgere på herberget. 

Bestyrelse: Lukning vil være "tragisk" 
Af aktindsigten kan man læse, at korrespondancen mellem Københavns Kommune og Socialtilsynet i løbet af sommeren 2022 bliver stadigt mere tilspidset. 

”Med hensyn til budgettering af administrationsomkostninger, der allerede er afholdt én gang, gælder de samme vilkår for Jer som for alle andre kommuner – og som i øvrigt er aftalt kommunerne imellem i kommunekontaktrådet," skriver tilsynet i en mail til kommunens socialforvaltning 28. juli. 

En passus som professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh hæfter sig ved. 

"Der er reelt set tale om en myndighed, der føler sig nødsaget til at minde Københavns Kommune om, at der ikke gælder særregler for dem.” konstaterer professoren.

Sagen kulminerede 15. september 2022, hvor Socialtilsynet meddelte Mændenes Hjem, at tilsynet ville trække organisationens godkendelse tilbage, og derved lukke herberget, der har eksisteret på Vesterbro siden 1910. 

En beslutning, der vækkede opsigt både hos Mændenes Hjem og Københavns Kommune. 

"Bestyrelsen (i Mændenes Hjem, red.) finder det tragisk, at tilbuddet er kommet i den situation, hvor der er indstillet til lukning," lyder det i et referat fra et møde mellem organisationen, Socialtilsynet og Københavns Kommune i oktober. 

Bestyrelsen henviser blandt andet til, at organisationen på det tidspunkt var i gang med en 100 millioner kroner dyr renovering af herberget på Istedgade, betalt af private velgørere. 

I samme referat fremgår det, at kommunen ser med "stor alvor på de socialfaglige konsekvenser en lukning af Mændenes Hjem vil medføre".

Reddet i sidste øjeblik 
Efter Socialtilsynets afgørelse om lukning fortsætter dialogen med Socialforvaltningen og Mændenes Hjem om herbergets økonomi, dog uden at tilsynet får tilfredsstillende svar. 

I midten af november tager sagen en drejning, da Københavns Kommune beslutter sig for at trække alle udgifter til kommunens sundhedspersonale og administration ud af Mændenes Hjems budget. 

Dermed lever organisationen igen op til til Socialtilsynets krav. 

Ifølge Altingets oplysninger undgik Mændenes Hjem dog kun med nød og næppe lukning, da Københavns Kommune først indsendte et budget, som levede op til Socialtilsynets krav få dage før 31. december 2022, hvor fristen udløb. 

Af dokumenter fra sagen fremgår det, at kommunen kun har indvilget i at trække udgifterne ud af budgettet for 2022 og 2023, grundet "ekstraordinære omstændigheder". 

Derved kan Mændenes Hjem stå i samme situation om et år, hvis udgifterne til de kommunalt ansatte igen udgør et rødt flag for Socialtilsynet, vurderer Per Nikolaj Bukh. 

Af samme årsag er han da også stærkt kritisk overfor Københavns Kommunes ageren i sagen. 

 "Det er dybt underligt, at kommunen ikke har lagt sig fladt ned fra starten, når det står så klart, at man har et tilbud (Mændenes Hjem) der er markant dyrere som andre sammenlignelige tilbud, fordi man pumper omkostningerne kunstigt højt op med udgifter, som burde betales af kommunen," siger Per Nikolaj Bukh. 

 "Man burde vente større professionalisme af en kommune af Københavns størrelse. Det er uklædeligt, at de forsøger at gå til grænsen, og også tre skridt over, for at skubbe udgifter ud af deres eget budget og maksimere statsrefusion," mener professoren. 

Han hæfter sig også ved, at kommunen i flere omgange har bestilt og betalt for eksterne juridiske vurderinger til at underbygge deres sag. 

"Der er brugt en masse tid og penge på at flytte penge rundt mellem forskellige offentlige kasser. Det er der ingen, der har fået noget ud af, og særligt ikke de udsatte borgere," vurderer han. 

Borgmester tavs
Altinget har spurgt socialborgmester Karina Vestergaard Madsen fra Enhedslisten om en kommentar om sagen mellem kommunen, Mændenes Hjem og Socialforvaltningen, samt Per Nikolaj Bukhs kritik. 

I et mailsvar skriver Socialforvaltningens presseafdeling dog, at borgmesteren ikke ønsker at kommentere. 

I stedet henviser borgmesteren til Anders Johannes Kristensen, økonomichef i Socialforvaltningen, der i en mail skriver: 

”De hjemløse, der er på københavnske herberger, har behov for en bred vifte af socialfaglig støtte. Langt det meste leveres af medarbejderne på herbergerne, men vi har også et tværgående team, som stiller relevante ydelser til rådighed og kører ud til herbergerne. I teamet er der for eksempel sygeplejerske og rådgivere i forhold til en permanent bolig,".

"Det har været helt åbent, at finansieringen af disse ydelser har indgået i de takster, som finansierer herbergerne. Indregningen i taksterne er blevet revisorgodkendt hvert år,".

"Vi har gennem længere tid været i dialog med Socialtilsynet og er fortsat i dialog om en række principielle spørgsmål. Når der er afklaring af dem, tager vi udfaldet til efterretning. For vi har kun interesse i, at der er styr på rammerne omkring, hvordan vi hjælper hjemløse og andre socialt udsatte bedst muligt.”

Altinget har ligeledes spurgt Mændenes Hjem om en kommentar. I en mail skriver forstander Ivan Christensen: 

"Der er tale om en problemstilling, der har været under udredning i flere år og som skyldes en lovteknisk uklarhed, som Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden ikke er enige om. Der er dog alene tale om et forhold mellem Socialforvaltningen og Tilsynet, som Mændenes Hjem ikke er en del af,"

"Mændenes Hjem er en institution, der igennem driftsoverenskomsten med Københavns Kommune er forpligtet til at efterleve det budget Socialforvaltningen udarbejder,".

"Mændenes Hjem er glade for at tilsynet og Kommunen er nået til enighed om, at forholdet skal afklares. Mændenes Hjem har ikke del i denne afklaring,".

Socialtilsynet oplyser til Altinget, at tilsynet er i dialog med Københavns Kommune om Mændenes Hjems budget for 2023, som endnu ikke er godkendt.