Debat

Arkitekt: Byrummet er med til at skabe tryghed og tillid mellem borgere

Udformning af bystrukturen har indflydelse på, om byrum og områder opleves som trygge eller utrygge. Der er mange måder at omsætte visioner til trygge byområder og byrum på. De otte kriminalpræventive principper er et oplagt redskab til at udvikle retningslinjer og guidelines for tiltag, skriver Helle Juul.

Christiania er ikke en ø, men en levende bydel med fantastiske grønne arealer og kulturtilbud, som resten af byen kan have glæde af, skriver Helle Juul.
Christiania er ikke en ø, men en levende bydel med fantastiske grønne arealer og kulturtilbud, som resten af byen kan have glæde af, skriver Helle Juul.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Helle Juul
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Christianshavn er som mange andre byer og bydele et samlingspunkt for en diversitet af mennesker.

En mangfoldighed af borgere deler byens rum på tværs af økonomiske og sociale forskelle. Her er skæve eksistenser på Christiania og øldrikkere på torvet. Det er godt.

Som sociologen Richard Sennett fremhæver, er mødet med det fremmede og dem, der er anderledes fra os selv, grundlaget for accept og tolerance over for andre mennesker.

Vores byrum spiller en rolle for oplevelsen af tryghed og tillid mellem byens borgere.

Selv om risikoen for at blive udsat for kriminalitet er lav, kan vi godt føle os utrygge. Både mediebilledet, byområdernes omdømme og udformningen af byen og byens rum spiller en rolle for den oplevede tryghed. 

Christiania er ikke en ø

Som beboer på Christianshavn har jeg oplevet, hvordan hashsalget omkring Pusher Street og den dertilhørende kriminalitet har gjort oplevelsen af Christianshavn mere utryg.

Temadebat

Kan Christiania bygge sig ud af problemerne?

I en ny aftale med staten har Fonden Fristaden Christiania sagt ja til at købe Christianshavns Vold - mod at der bliver bygget 15.000 kvadratmeter almene boliger.

Spørgsmålet er, om det er det rette tiltag? Og kan man komme kriminalitet og sociale problemer til livs gennem byfornyelse?

Det spørger Altinget By og Bolig en række debattører om i de kommende uger.

Kontakt Altingets debatredaktion, hvis du vil deltage i debatten.

Det er en utryghed, der i høj grad understøttes af medierne.

Tiden er løbet fra snævre lappeløsninger. Der er behov for en helhedsløsning, hvor vi arbejder proaktivt med at sikre trivsel, tryghed og tillid for alle på Christianshavn. 

Det kræver, at vi tænker ud over placeringen af almene boliger i Pusher Street. At vi tør bygge blandede boligformer og offentlige institutioner og skabe rum for byliv, der inviterer ind på Christiania.

Christiania er ikke en ø, men en levende bydel med fantastiske grønne arealer og kulturtilbud, som resten af byen kan have glæde af: Rammer om møder, der fremmer tryghed og tillid mellem byens borgere.

Juul Frost Arkitekter har i 2021 til 2022 udarbejdet publikationen ’Trygge Byrum for alle, mange, få’ for Det Kriminalpræventive Råd.

Publikationen indeholder interviews med fagpersoner, cases til inspiration, byrumsteoretiske perspektiver og anbefalinger til at arbejde proaktivt med tryghed. Vores erfaringer fra projektet er følgende fire nedslag:

Vi skal arbejde helhedsorienteret med tryghedsfremme 

Udformning af bystrukturen har indflydelse på, om byrum og byområder opleves som trygge eller utrygge. Omvendt påvirker oplevelser af enkelte byrum opfattelsen af byområder og byer som helhed. Det er ikke nok at se på en enkelt gade på Christiania.

Der er behov for at se på trygheden i et større perspektiv. For når Pusher Street lukkes, flytter salget ud i lokalområdet.

Der er behov for et konsistent arbejde med tryghed fra strategi til konkretisering, på tværs af skalaer fra Christianshavn som bydel til byens rum.

Vi skal sætte tryghed på den politiske dagsorden 

Strategiske og fysiske planer konkretiserer og sikrer implementering af tryghedsskabende tiltag i byens rum.

Helle Juul
Arkitekt

Klare visioner for tryghed sender et klart signal til beboere, erhvervsdrivende og investorer med flere.

Kommuneplanen sætter rammerne for, hvordan København skal vokse og udvikle sig.

Derfor er den et vigtigt værktøj til at fremtidssikre og styrke tryghed og attraktivitet i det fysiske miljø. En arkitekturpolitik kan præcisere visioner for arkitektoniske kvaliteter og værdier, herunder tryghed, og stille tydelige krav til alle, der bygger og udvikler i kommunen.

Der er behov for klare visioner for arbejdet med tryghed på Christianshavn. 

Vi skal omsætte visioner til virkelighed med konkrete planer

Der er mange måder at omsætte visioner til trygge byområder og byrum på. Strategiske og fysiske planer konkretiserer og sikrer implementering af tryghedsskabende tiltag i byens rum.

Det understøtter det bevidste arbejde med at kortlægge udfordringer og synergier mellem tiltag. De otte kriminalpræventive principper er et oplagt redskab til at udvikle retningslinjer og guidelines for tiltag.

Læs også

Principperne er udviklet efter amerikansk forbillede på baggrund af principper fra forskningsfeltet CPTED - ’Crime Prevention Through Environmental Design’, Forebyggelse af kriminalitet gennem miljødesign.

De otte principper, der blandt andet omfatter ’øjne på gaden’, ’overblik og synlighed’ og ’Opholds- og udfoldelsesmuligheder’, bidrager ikke bare til tryghed. De bidrager til levende, godt forbundne og integrerede byområder og byrum. Det er en gevinst for alle. 

Samarbejde og inddragelse skaber succes

Et bredt samarbejde på tværs af forvaltninger og med aktører som politiet, Christiania, Christianshavns boligforeninger og lokaludvalget vil skabe et helhedsorienteret overblik over alle udfordringer – og bidrage til en proaktiv indsats, før problemer vokser sig større eller spreder sig. 

Der er behov for inddragelse af hele bydelen.

Helle Juul
Arkitekt

Der er behov for inddragelse af hele bydelen.  

Samarbejder og inddragelse kan organiseres på mange måder fra tryghedspartnerskaber til tryghedsudvalg og tryghedsvandringer.

Inddragelse af både borgere og lokale aktører giver mulighed for at bringe de lokales kendskab til deres område i spil. Borgerinddragelse fremhæver udfordringer og identificerer potentielle løsninger, hvor alle borgere kan føle sig trygge. 

Trygge byrum for alle kræver planlægning og design af inkluderende byrum, der inviterer forskellige befolkningsgrupper ind i fællesskabet. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Juul

Vicepresident, INTA (International Urban development association), administrerende direktør, grundlæggende partner, arkitekt MAA/MNAL, Juul Frost Arkitekter
cand.arch. i bybygning (Aarhus Arkitektskole 1981), ph.d. (Kunstakademiets Arkitektskole 1994)

0:000:00