Byudvikler og kunstner: Det er en enorm fordel at møde 'strategisk uforberedt' op til en byudviklingsproces

Da jeg som billedkunstner begyndte at udvikle byrums- og byudviklingsprojekter var det tydeligt, at fysiske løsninger langt fra kan stå alene.

Hvad byudviklingen skal kunne - og hvem den skal gavne - kræver en langt bredere løsning.

Kan vi få en kriminel med i fællesskabet omkring udviklingen og brugen af byrummet? Kan socialt udsatte få en aktiv rolle? Kan larmende aktiviteter blive spændende for de mere stille? Kan afslapning for få forenes med et højt aktivitetsniveau for de mange? 

Fællesskab som koncept

Da vi for nogle år tilbage skulle løse en byrumsopgave for Københavns Kommune, havde de i deres forberedelse talt med 15 til 20 forskellige grupper, men ikke de unge mænd, som var i hashmiljøet og de hjemløse migrantarbejdere.

Netop de to grupper, som var årsag til den største utryghed. Hvorfor? 

Forinden havde en 'Din betjent' lavet en lokal netværksgruppe med kommunalarbejdere, foreninger, aktivister, beboere, forretningsdrivende og et højtstående bandemedlem. Hvorfor? 

Svaret på det første er, at det er grænseoverskridende at tale med mennesker, som er langt væk fra vores egen virkelighed.

Svaret på det andet er, fordi den unge mand havde ligeså meget både ret til naboskabet som indflydelse på det. 

Derfor skal vores byudviklingsprocesser skabe det, vi i flæng kalder fællesskab, som er noget, vi er nødt til at genbesøge som koncept.

For fællesskab i det offentlige rum inkluderer også dem, "vi" ikke forstår og ikke vil have - og derfor er vi nødt til at finde en model, som gør os i stand til både at tale med dem og inkludere deres behov og analyser inden for en rimelig ramme i løsningerne. 

Arbejd aktivt med konfliktløsning

Når vi spørger os selv, om hvad vi egentlig vil opnå med området, får det indflydelse på, hvad vi skal opnå med den brugerinvolveringen, som skal give os svarene på, hvad byområdet skal kunne.

Vi skal tage alles behov med og planlægge ud fra det. Ellers kan de dukke op steder, som er uhensigtmæssige og skaber konflikter.

Kenneth A. Balfelt
Billedkunstner og leder, Kenneth Balfelt Team

Ofte taler vi om, at brugerinvolvering skal opnå ejerskab, men det er mere en positiv sidegevinst.

Målet er at skabe kvalitet, som kræver en langt bredere løsning end den gode fysiske løsning. Et byområde skal have en grad af fællesskab og tryghed, og derfor skal vi arbejde med konfliktløsning og for at lægge fordomme ned grupperne imellem og fortælle grupperne imellem om andre gruppers behov.

Der kan være sociale problemer, kriminalitet, hærværk, armod og håbløshed, som er langt sværere at løse, end andre udfordringer er, men som man er nødt til at adressere og indgå samarbejder med andre om.

Det er ligesom, at vi skal sikre og programmere ibrugtagning. Hvem skal bruge hvad hvordan?

Sådan en helhedstænkt proces og løsning kræver en anden type tilgang med flere aktører og en anden udbudsform end den, vi er vant til i byudviklingen i København. 

Der er strategi i at være uforberedt

Der er en enorm styrke i at starte en byudviklingsproces op "strategisk uforberedt". Det vil sige uden ideer, skitser og planer.

Ved ikke at have en løsning klar eller en bestemt metode bliver vores fornemmeste opgave at lytte og forstå.

Det handler om at sætte os selv i en situation, hvor vi er afhængige af at etablere et samarbejde med dem, der lever, bor, bruger og arbejder i - og dermed forstår - konteksten. 

Når vi spørger brugere efter idéer og løsninger, får vi ofte så mange, at de umuligt alle kan rummes i løsningen. Derfor er det mere konstruktivt at spørge til brugernes behov og deres analyse af situationen.

Hvis du har været mange år i et byområde, er du superbruger - i modsætning til arkitekter, byplanlægger eller antropologer - og superbrugerens viden skal ind i processen og løsningen.