Københavns Borgerrepræsentation og Ældreråd: Byg et plejehjem på Christiania

Aftalen med regeringen er lukrativ for Christiania, alligevel er der utilfredshed, og det er med stor modvilje, at den overholdes.

Således sagde Christianias talsperson Hulda Mader på et debatmøde med Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), at "armen er vredet om på ryggen, det gør ondt og forløbet skal foregå på vores præmisser".

Aftalens tekst er ellers tydelig.

Seneste et år efter indgåelsen skulle Christiania finde et alment boligselskab til byggeriet. Sådan gik det ikke. Den sidste dag inden fristens udløb meddelte Fonden for Christiania, at de selv ville danne et selskab. Christianias eget boligselskab.

Det er et desperat forsøg på at styre, hvem der kan bosætte sig i Fristaden. Politikerne købte ideen - fik dog i sidste øjeblik hægtet KAB op på projektet, som rådgivere for den nye boligorganisation. 

Nu er der tilsyneladende politisk uenighed om det fremtidige udlejningsforløb. 

Aftalen med Christiania skal styrke beboersammensætningen 

Teknik-og miljø borgmester Line Barfod (EL) har skrevet i Altinget, at de almene boliger bør administreres på en måde, så christianitterne har indflydelse på, hvem de får som medborgere på fristaden.

Det er ikke alene direkte imod den almene lejelov, men også aftalens tekst og ånd, hvor daværende boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) understregede, at formålet med aftalen var at styrke og ændre beboersammensætningen med de beboere, som skulle flytte ind i de almene boliger. 

Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelse- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, er mere på linje med lovteksten i den almene lejelov, når han i Altinget skriver:

"De kommende almene boliger på Christiania skal udlejes efter et venteliste-system – ligesom i resten af byen. Det skal være placeringen på ventelisten, der afgør, hvornår man bliver tilbudt en bolig".

Bolig- og ældreminister Mette Kierkgaard (M) vil bygge de almene boliger på Pusher Street, det har, ifølge Hulda Mader, lange udsigter. 

Sådan går tiden, og der sker intet.

Tag et opgør med det forkælede Christiania

Det bliver spændende at se, om det lykkes for christianitterne at omgås lejelovgivningen. 

Hvis politikerne på Christiansborg og på Københavns Rådhus ikke træder i karakter og kræver, at arbejdet med lokalplanerne og udlejningen foregår i henhold til den eksisterende lovgivning og de regler, som er gældende for alle borgere i Danmark, får vi aldrig brudt de uhensigtsmæssige, ghetto-lignende tilstande på Christiania. 

Det er borgerne på Christianshavn, som burde have vores sympati og forståelse.

Lone Skov Al Awssi og Helle Jønch (K)
Medlem, Københavns Ældreråd, og medlem, Københavns Borgerrepræsentation

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) maner til tålmodighed og opfordrer til, at vi ikke "skælder christianitterne ud” i Berlingske.

Nu rækker de endelig hånden ud mod det omkringliggende samfund og beder om hjælp med at få afviklet kriminaliteten og få åbnet. 

Ministeren tager desværre fejl. 

Christianias beslutningstagere er iskolde og totalt ligeglade med deres naboer. 

De naboer, som i mere end 50 år har lidt under den voldelige kriminalitet, de krigslignende tilstande i gaderne, når BZ’erne fik et gemmested på Christiania og kæmpede med politiet i gaderne, uro og ballade.

Det er borgerne på Christianshavn, som burde have vores sympati og forståelse, ikke det forråede, indspiste konsensus demokrati på Christiania. 

Til justitsministeren og andre politikere, som fortsat ønsker at give Christiania undtagelser for lovgivningen, er budskabet: Stop den politiske slaphed, og tag et endeligt opgør med det forkælede, egoistiske Christiania. 

Christianshavnerne fortjener et plejehjem

Alle bydele i København har et plejehjem, med undtagelse af Christianshavn.

Christianshavnerne har kæmpet for et plejehjem i mange år – nu senest gennem Plejehjem Nu-gruppen, som er forankret i Christianshavns Lokaludvalg.

Nøgletal fra ’Status på København 2023’ beskriver den demografiske udvikling i København, hvor kommunen forventer en kraftig stigning på 53 procent af borgere over 80 år indtil 2033. Samtidig vil antallet af 65-årige til 79-årige borgere stige markant.

Det betyder, at vi i kommunen ikke længere står over for den demografiske udvikling på ældreområdet – vi står midt i den.