C40-direktør: Københavns klimaplan har allerede gjort en forskel

Af Simon Kjær Hansen
Direktør, C40 Cities

Med fem år til deadline for Københavns ambitiøse nettonul-CO2-mål vender mange deres fokus mod den forventede bundlinje og spørger: Kan København nå det? Og hvordan kommer byen helt til målstregen?

Spørgsmålene er relevante, og det er afgørende, at København bruger alle forhåndenværende midler til at nå sit mål. Men de skygger nemt for, at Københavns klimaplan allerede nu har ført til imponerende fald i byens udledninger.

Og ligeså vigtigt, at planen med sin markante ambition har været medvirkende til, at verdens største byer er på vej med klimaplaner, som kan bringe os tættere på en klimasikker fremtid.

Uden planer og mål er det svært at skabe retning og fremdrift i klimaindsatsen

Simon Kjær Hansen
Direktør, C40 Cities

I klimakrisen er de ambitioner, der betyder noget, dem, der tager udgangspunkt i videnskaben og Paris-klimaaftalen. Politisk ledelse handler her om at sætte sit mål efter, hvad der er nødvendigt for en verden fri for katastrofale klimaforandringer, og ikke efter, hvad der umiddelbart forekommer muligt eller opportunt.

Da Københavns borgerrepræsentation i 2012 lagde sig fast på CO2-neutralitet allerede i 2025, hvilket fortsat er det skrappeste klimamål i hele det internationale netværk af C40-byer, havde de ikke nødvendigvis alle svar på hånden.

Men de viste mod i en hastigt accelererende klimakrise, hvor vi aldrig kommer ud på den anden side, hvis ikke verdens rigeste og mest innovative byer går forrest.

Viger uden om det muliges kunst
København har på den måde inspireret borgmestre verden over til at udvikle klimaplaner, der viger uden om "det muliges kunst" og sætter barren højere.

Ved C40-arrangementer hørte man tidligere Vancouvers daværende borgmester, Gregor Robertson, selvsikkert sige, at "godt nok er København nummer et, men vi er lige i hælene på jer".

Vancouver har siden offentliggjort deres egen "Climate emergency response plan", der blandt andet vil investere markant i cyklismen, begrænse biler til maksimalt en tredjedel af alle ture i 2030 samt i samme periode nedbringe udledninger fra materialer i byggeriet med 40 procent.

I C40-netværket er det nu et krav, at alle medlemsbyer inden udgangen af næste år skal have klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål for fortsat at kunne være med i netværket.

14 medlemsbyer – heriblandt nogle af verdens største og hurtigst voksende byer som Los Angeles, London og Durban – har allerede offentliggjort deres planer.

Når resten af de 97 medlemsbyer indenfor de kommende seks til 12 måneder kommer med, vil det samlet set bringe de globale megabyer mod mindst en halvering af CO2-udledningerne i 2030 og nettonuludledninger senest i 2050. C40-byerne repræsenterer en fjerdedel af klodens økonomi målt i BNP, så det betyder noget.