Debat

Hedeager: Vi kan nå klimamålet gennem radikal og lokal forandring

DEBAT: Vi skal turde spænde ben for privatbilismen, hvis vi skal opnå klimabesparelser, der giver mening lokalt. Borgerrepræsentationens partier skal bakke op, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).

Vi må nedlægge parkeringspladser, omlægge veje til cykelstier og skrue op for parkeringsgebyrer, skriver teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Vi må nedlægge parkeringspladser, omlægge veje til cykelstier og skrue op for parkeringsgebyrer, skriver teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Det vil kræve radikal forandring og politisk mod at komme i mål med Københavns klimaambitioner. Men vi må ikke give op, for CO2-neutralitet er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til en grøn og bæredygtig verden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at målet er en grøn verden og ikke et kommunalt klimaregnskab, der ser pænt ud på papiret. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi opnår CO2-neutralitet.

En del af Københavns Kommunes CO2-besparelse er for eksempel opnået ved at opføre vindmøller uden for København. Grøn energi er altid en god idé, men det er vigtigt, at vi også opnår klimagevinster lokalt, så københavnerne kan mærke det, og så vi får en grønnere by med renere luft.

Vi skal annullere forestillingen om, at biler nødvendigvis skal fylde, ose og tage plads op i vores allesammens by

Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Øg fokus på klimabesparelser
Hvis vi skal nå Københavns Kommunes klimamål på en ansvarlig måde, skal vi i højere grad fokusere på lokale klimabesparelser.

Vi ved, at biltrafikken er en barriere for at nå klimamålet, og her er vi nødt til at gå langt mere radikalt til værks end hidtil og indføre langt flere emmisionsfrie zoner og trafikøer, hvor uvedkommende trafik holdes ude.

Vi må nedlægge parkeringspladser, omlægge veje til cykelstier, skrue op for parkeringsgebyrer, og i det hele taget gøre det nemt for københavnerne at skifte til grønne transportformer.

Vi skal bruge flere penge på at indrette byen til gavn for cyklister og gående, og hvis man har brug for en bil, skal det mest attraktive valg være en delebil.

Spænd ben for bilismen
Vi skal turde spænde ben for privatbilismen, hvis vi skal opnå klimabesparelser, der giver mening lokalt.

Det håber jeg, at flere af Borgerrepræsentationens partier snart vil stille sig bag, så vi når klimamålet ved reelle, lokale, grønne forandringer i stedet for at sætte vindmøller op i andre landsdele. 

Vi har reduceret kommunens CO2-udslip med godt 54 procent siden 2005. En del af besparelsen er kommet ved, at vi har udskiftet kul og olie med for eksempel biomasse, der tæller som CO2-neutralt i klimaregnskabet.

Men i dag ved vi, at biomasse samlet set ikke er 100 procent CO2-neutralt, fordi der udledes CO2 ved afbrænding. Vi ved også, at det kan true skovvæksten, og at der findes bedre løsninger som for eksempel kollektive varmepumper og geotermi. 

Der er ikke noget incitament i forhold til klimaregnskabet ved at gå skridtet videre end biomasse. Alligevel synes jeg, at det er vores pligt altid at vælge de grønneste løsninger.

Læs også

Byen skal være indrettet til borgerne
Vi kommer ikke i mål med Københavns klimaambitioner uden københavnernes indsats.

Det er dem, der sorterer, genbruger, insisterer på offentlig transport og selv i regnvejr cykler afsted til skole, job og fritidsaktiviteter og på den måde hver især giver et grønt nap med. Det har jeg kæmpe respekt for. Og det er først og fremmest dem, der motiverer mig til at kræve mere radikal og lokal forandring på klimaområdet. 

Vi skal annullere forestillingen om, at biler nødvendigvis skal fylde, ose og tage plads op i vores allesammens by. Det skylder vi københavnerne, og gør vi det, kommer vi også et stort skridt nærmere at opfylde klimamålet.

I 2025 skal københavnerne kunne mærke, at København er blevet en CO2-neutral by med mindre luftforurening, mindre trængsel og med mere liv mellem husene.

De skal kunne kigge ud af deres vinduer og se en by indrettet til dem. Det er målet.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:

  • Finn Rudaizky (DF), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Hedeager Olsen

Lektor i samfundsvidenskab, Københavns professionshøjskole, fhv. teknik- og miljøborgmester (EL), København Kommune
kandidat i arbejdsmiljøstudier (Roskilde Uni. 2010)

0:000:00