Debat

FDM: Københavns klimaforslag hæmmer mobiliteten

DEBAT: Københavns klimaforslag er problematiske. Kørselsafgifter, lavere hastighedsgrænser og omprioritering af vejarealet vil gøre det mindre attraktivt at bruge bilen i byen, skriver FDM's direktør.

Vi savner en erkendelse af, at Københavns Kommune med sine forslag til klimatiltag på transportområdet vil straffe helt almindelige borgere, skriver FDM's direktør.
Vi savner en erkendelse af, at Københavns Kommune med sine forslag til klimatiltag på transportområdet vil straffe helt almindelige borgere, skriver FDM's direktør.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Møller Thomsen
Direktør, FDM

København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Målet er, at kommunen i 2025 skal nå en balance dels ved at nedbringe egne udledninger, og dels ved at udledninger i kommunen opvejes af initiativer, der kan reducere udledningen uden for kommunen.

Det kan for eksempel ske ved "eksport" af grøn energi. Planen blev iværksat i 2012, og siden har Københavns Kommune arbejdet målrettet med CO2-reduktioner navnlig på energiområdet.

Siden er man nået rigtig langt, men der er ingen tvivl om, at det er en ambitiøs målsætning, som det bliver meget svært at nå. Det skyldes, at de fleste lavthængende frugter nu er høstet i form af områder, hvor kommunen selv har stor indflydelse.

I stedet for kun at se på de negative incitamenter kunne København med fordel se på positive alternativer

Thomas Møller Thomsen
Direktør, FDM

Københavns Kommunes egne beregninger viser, at der i 2025 vil være en manko på 630.000 tons CO2, hvoraf knap en tredjedel vil være på mobilitetsområdet.

Kæmper imod grundlæggende udvikling
Netop mobilitetsområdet kommer til at blive den store udfordring.

Dels fordi det kommer til at udgøre en stigende andel af den samlede resterende CO2-udledning, i takt med at udledningen nedbringes i andre sektorer, og dels fordi transportområdet i vid udstrækning er reguleret af national lovgivning.

Hertil kommer, at netop transportområdet i vid udstrækning er grænseoverskridende, da mange dagligt rejser ind og ud af kommunen, der også er landets hovedstad.

Københavns Kommune har i sit roadmap for 2021 til 2025 oplistet en række initiativer, der på transportområdet vil kunne reducere trafikkens miljøbelastning.

Grundlæggende handler det om at overflytte mest mulig biltrafik til gang, cykel eller kollektiv trafik. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, men her kæmper kommunen imod grundlæggende udvikling i København – nye boligområder med mange nye ressourcestærke familier, der ikke nødvendigvis arbejder i kommunen.

Læs også

Problematiske forslag
Som landets hovedstad har byen også mange besøgende, der pendler ind til blandt andet de mange offentlige arbejdspladser eller besøger forretninger, kulturliv med videre.

Derfor er kommunens forslag også alt andet end uproblematiske: Kørselsafgifter, kørselsforbud for konventionelle biler, lavere hastighedsgrænser og omprioritering af vejarealet. Det er alt sammen tiltag, der skal gøre det mindre attraktivt at bruge bilen i byen, og alle er negative incitamenter.

Fælles for mange af forslagene er endvidere, at de vil have en massiv social slagside. Hvis eksempelvis dele af byen reserveres til elbiler, vil det i dag og en årrække frem være det samme som at reservere adgangen til samfundets mest velstående grupper.

Andre tiltag skal forringe fremkommeligheden for bilisterne, hvilket negligerer den kendsgerning, at mange af kommunens helt almindelige borgere ikke har et alternativ til deres bil.

Et eksempel er Amagerbrogade, der for et par år siden blev såkaldt trafiksaneret blandt andet med det erklærede formål at hæmme bilismen.

Det efterlader et indtryk af en kommune, der har nok i sig selv og er uden forståelse for, at mange af kommunens egne borgere har et behov for deres bil.

Savner en visionær tilgang
I stedet for kun at se på de negative incitamenter kunne København med fordel se på positive alternativer.

Konkret savner FDM en københavnsk strategi for, hvordan elbiler skal lades i byen, og hvordan eksisterende elbilladepladser udnyttes bedre.

Vi savner en visionær tilgang fra det kommunalt ejede trafikselskab til integrationen af samkørsel med kollektiv trafik, ligesom vi savner en parkeringsstrategi, der i form af park-and-ride-anlæg konstruktivt knytter personbiler sammen med kollektiv trafik i og uden for kommunen.

I lyset af at der selv i 2030 forventes at være næsten lige så mange fossilbiler som i dag, savner vi også, at kommunen får et større fokus på grønne brændstoffer, der vil kunne reducere udledningerne markant i den eksisterende bilpark.

Sidst, men ikke mindst, savner vi en erkendelse af, at kommunen med sine forslag til tiltag på transportområdet vil straffe helt almindelige borgere bosiddende i eller med ærinde i København.

Borgere, der som besøgende og forbrugere kommer i klemme mellem politikernes høje ambitioner og markedets evne til at give dem et alternativ – eksempelvis i form af elbiler, som almindelige danskere har råd til at købe.  

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:

  • Finn Rudaizky (DF), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Møller Thomsen

Fhv. adm. direktør, FDM
cand.jur. (Aarhus Uni.)

0:000:00